Personligt tillæg til pensionister

Er du særligt vanskeligt stillet økonomisk kan du måske få personligt tillæg

Du kan søge om et personligt tillæg, hvis du er folkepensionist eller hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003.

Lolland Kommunes vejledende rådighedsbeløb udgør 3.583 kr. pr. mdr. til enlige og 3.050 kr. pr. person til gifte/samlevende.

Der tillægges 2.050 kr. pr. barn minus bidrag, familieydelser og lign.

Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Et personligt tillæg kan dække udgifter, som kommunen vurderer er rimelige og nødvendige. Det kan fx være udgifter til betaling af briller, tandbehandling og diætkost, som du ikke kan få dækket af andre former for tillæg.

Har du ikke boet i Danmark hele dit liv, modtager du måske en lavere pension, en såkaldt brøkpension. Du kan søge om et personligt tillæg til at få dækket et ekstra behov for hjælp som et løbende månedligt supplement.

Du betaler ikke skat af det personlige tillæg.

Sådan søger du om et personligt tillæg

Du kan søge om et personligt tillæg på borger.dk

Følgende dokumentation bedes du have klar til ansøgningen: