Jordflytning

Flytning af jord skal i mange tilfælde anmeldes til kommunen

Flytning af jord fra et sted til et andet skal i en mange tilfælde anmeldes til Lolland Kommunes Teknik- og Miljømyndighed.

Anmeldelse af jordflytninger skal bl.a. sikre, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer, til følsomme naturområder, områder med værdifuldt grundvand eller til ejendomme, der bruges til bolig, børneinstitutioner eller andre følsomme formål.

I Lolland Kommune kan jordflytninger anmeldes på jordweb.dk.

Følgende typer jordflytninger skal anmeldes:

Anmeldelse af jordflytning skal ske inden jordflytningen finder sted.

Hvis du vil flytte anmeldepligtig jord, skal du sikre dig, at anmeldelsen er sket inden jorden flyttes. Det betyder, at henholdsvis grundejer, bruger, bygherre, entreprenør og vognmand, som transporterer jorden, er ansvarlig for, at der er foretaget en anmeldelse.

Lolland Kommune opkræver gebyrer hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald. Gebyret opkræves iht. affaldsaktørbekendtgørelsen §18 stk. 5.

Gebyret dækker kommunens omkostninger til administration og sagsbehandling af anmeldepligtig håndtering af jord, som er erhvervsaffald. Gebyret differentieres, så det afspejler tidsforbruget for sagsbehandling af den enkelte anmeldelse.

Lolland Kommunes byråd har godkendt følgende takster for jordflytning for erhverv gældende for 2022:

  • Opstartsgebyr pr. jordflytningssag, der inkluderer 15 min. sagsbehandling: 310,- pr. påbegyndt sag.
  • Yderligere sagsbehandlingstid udover de 15 min. i opstartsgebyret: 117,- pr. påbegyndt 15 min.

Beløbene er uden moms.

Jord betragtes som erhvervsaffald, hvis mindst ét af følgende punkter gør sig gældende:

  • jorden opgraves og/eller bortskaffes fra en ejendom ejet af en virksomhed eller offentlig institution
  • jorden opgraves i offentlig vej
  • en virksomhed har dispensationsret over jorden. Det vil sige, hvis en virksomhed laver et arbejde for en privat, og det er virksomheden, der har til opgave at skille sig af med jorden, vil de have dispensationsretten, og dermed bliver jordflytningen gebyrpligtig.

Gebyret beregnes efter tidsforbruget brugt på den enkelte sag (pr. påbegyndt kvarter). Størrelsen af gebyret afspejler derfor hvor lang tid kommunen har brugt på at behandle den enkelte jordflytning. For særligt komplekse eller tidskrævende sager, vil gebyret derfor være højere. Gebyret omfatter følgende opgaver relateret til jordflytningen:

  • Gennemgang af anmeldelse og analyser
  • Evt. anmodning om supplerende materiale eller svar på supplerende spørgsmål
  • Løbende korrespondance med anmelder og/eller rådgiver fx forhåndsdialog om en konkret sag eller godkendelse af en jordhåndteringsplan
  • Vejledning om jordflytning på en konkret sag
  • Udgifter til relevante it-systemer  

Der opkræves ikke gebyr for generel vejledning om jordflytning eller besvarelse af generelle spørgsmål om gebyret.

Gebyret opkræves i begyndelsen af hver måned.

Forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdag er 30 dage fra modtagelse af fakturaen.

En afgørelse truffet med hjemmel i affaldsaktørbekendtgørelsen kan ifølge bekendtgørelsens §56 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over kommunens praksis og administration af bekendtgørelsens §18 stk. 5 kan indbringes for Ankestyrelsen.