Godkendelsesprocedure
Lolland Kommune har vedtaget følgende godkendelsesprocedure for ansøgning om drift af privatinstitution.
Ansøgningsperiode
Der kan søges godkendelse hele året. Ansøgere må påregne en ekspeditionstid på ca. 2 måneder for behandling af ansøgningen.
Depositum
Der stilles ikke krav om depositum ved ansøgning om godkendelse.
Ansøgningen
Lolland Kommune stiller krav om, at ansøgeren anvender følgende disposition for ansøgningen:
- Præsentation af ansøgeren, herunder beskrivelse af hvilken institution ansøgeren ansøger om godkendelse til, herunder: aldersgruppe, normering, åbningstid, forventet opstartstidspunkt, geografisk placering mv.
- Dokumentation af hvordan ansøgeren efterlever eller påtænker at efterleve godkendelseskriterierne 1-6
- Relevante bilag, jf. pkt. 2
Ansøgerens skal vedlægge vedtægter for den private institution.
Ansøgningen skal udformes på dansk.
Misligholdelse
Tilsidesættelse af det grundlag som ansøgeren er godkendt på kan medføre, at tilskuddet til privatinstitutionen bortfalder eller ved grov misligholdelse, at godkendelsen fratages. Dette kan ske uden varsel.
Klageadgang
Hvis ansøgeren (leverandøren) er af den opfattelse, at kommunens afgørelse er uden hjemmel, kan afgørelsen indbringes for det kommunale tilsyn.
Klage over fastsættelse af kommunens godkendelseskriterier kan afhængigt af klages art påklages til kommunalbestyrelsen eller Konkurrencestyrelsen/Konkurrencerådet.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.