Retningslinjer for frokostordning
Lolland Kommunes retningslinjer for forældres fravalg af 'et sundt frokostmåltid'.
1. Procedure
- Dagtilbudssektoren oplyser daginstitutionen om den forventede takst for et sundt frokostmåltid for den kommende periode.
- Daginstitutionens forældrebestyrelse træffer på vegne af forældre til børn i institutionen beslutning om fravalg af et sundt frokostmåltid.
- Ved institutioner med flere enheder(*) skal beslutning om fravalg træffes af et flertal af forældre (simpelt flertal) i den pågældende enhed. Forældre har én stemme pr. barn, de har i enheden.
- Beslutninger træffes i første halvår af lige år og vil gælde for de efterfølgende to kalenderår.
2. Formidling af forældrenes beslutning
- Forældrenes beslutning meddeles skriftligt Dagtilbudssektoren af institutionens leder.
- Beslutningen skal meddeles sektoren snarest muligt. Det skal ske senest 30. juni i lige år.
3. Ophør
- En frokostordning ophører senest 6 måned efter at forældrenes beslutning om fravalg er modtaget af Dagtilbudssektoren.
(*)
Enhedsbegrebet finder anvendelse, når en daginstitution består af flere enheder, der er fysisk adskilt fra hinanden, således at børn og personale i det daglige ikke kan bevæge sig fra en enhed til de andre enheder i daginstitutionen. Herudover skal der være et samarbejde i den enkelte fysisk afgrænsede enhed omkring den daglige opgavevaretagelse, der er afgrænset til den pågældende enheds børne- og personalegruppe.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.