Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og familie Skole og undervisning Folkeskoler

Folkeskoler

I Lolland Kommune er der fire selvstændige skoler i byområderne, fire landsbyordninger og en specialskole.

Generel information for alle skoler

Du skal kontakte dit barns skole, hvis du ønsker at bestille et skolebuskort til dit barn. Hvis du har spørgsmål om fx trafikfarlig skolevej eller sygekørsel, skal du ligeledes kontakte skolen.

Hvis dit barn går på sin tilhørende distriktsskole, har barnet ret til buskort, hvis afstanden fra hjemmet er større end:

  • 0. - 3. klasse 2,5 km.
  • 4. - 6. klasse 6 km.
  • 7. - 9. klasse 7 km.
  • 10. klasse 9 km.

Frit skolevalg (skolegang i et andet skoledistrikt)

Hvis du har valgt en anden folkeskole end den tilhørende distriktsskole eller en privatskole til dit barn, er barnet ikke berettiget til kørsel til og fra skole.

Kørsel til og fra fritidstilbud

Der tilbydes ikke kørsel hjem fra SFO-tilbud eller andre fritidstilbud. Børne- og Ungerådgivningen kan kontaktes ved særlige forhold.

Hvad hvis barnet bor to steder?

Kørslen tilbydes til en enkelt bopæl, kun på skoledage og som udgangspunkt til elevens folkeregisteradresse.

Der er vedtaget følgende ferieplan for skoleåret 2023-2024:

  • Skoleåret begynder mandag den 14. august 2023
  • Efterårsferie (uge 42) 14. - 22. oktober 2023
  • Juleferie: 21. december 2023 - 3. januar 2024
  • Vinterferie (uge 7): 10. februar - 18. februar 2024
  • Påskeferie: 23. marts - 1. april 2024
  • Kr. Himmelfart: 9. maj - 12. maj 2024
  • Pinseferie: 18. maj - 20. maj 2024
  • Grundlovsdag 5. juni 2024
  • Sommerferie begynder lørdag den 29. juni 2024

Alle datoer er inklusiv.

Der er vedtaget følgende ferieplan for skoleåret 2024-2025:

  • Skoleåret begynder mandag den 12. august 2024
  • Efterårsferie (uge 42) 12. - 20. oktober 2024
  • Juleferie: 21. december 2024 - 5. januar 2025
  • Vinterferie (uge 7): 8. - 16. februar 2025
  • Påskeferie: 12. - 21. april 2025
  • Kr. Himmelfart: 29. maj - 1. juni 2025
  • Grundlovsdag 5. juni 2025
  • Pinseferie: 7. - 9. juni 2025
  • Sommerferie begynder lørdag den 28. juni 2025

Alle datoer er inklusiv.

Børneulykkesforsikring

Det er ikke lovhjemmel for kommuner til at tegne ulykkesforsikring for børn og unge i dagtilbud og folkeskoler.
Det er derfor forældrenes eget ansvar og valg, om man vil tegne en privat børneulykkesforsikring eller lader barnet medforsikre på familiens ulykkesforsikring.

Tandskader og forsikring

Hvis dit barn får en skade på sine tænder, så er barnet dækket af den kommunale tandplejeordning indtil barnet fylder 18 år.

Forældrene har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg, hvis elevtallet i den enkelte klasse ikke derved overstiger 24.

Forældre har altid krav på, at deres barn optages i en folkeskole i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig (distriktsskolen). Udgangspunktet er barnets folkeregisteradresse.

Er der flere, der ønsker en skole end der er pladser, anvendes følgende kriterier i prioriteret rækkefølge for optagelse af børn, der bor uden for skoledistriktet:

  1. Distriktsbørn optages først
  2. Søskende til elever på skolen optages dernæst
  3. Nærmere boende går forud for fjernere boende 

Forældre kan også bestemme, at deres børn skal gå på en skole i en anden kommune, ligesom forældre i andre kommuner kan bestemme, at deres børn skal gå i skole i Lolland kommune. Forudsætningen er dog, at der er plads på den valgte skole. 

Fortsat skolegang ved fraflytning

Elever, der flytter til anden kommune, har ret til at fortsætte skolegangen i Lolland Kommune resten af skoletiden. Kommunens eventuelle befordringsforpligtelse bortfalder i tilfælde af flytning til anden kommune.


Hvornår bliver mit barn et skolebarn?

Børn, der fylder 6 år i det år hvor der er skolestart i august, skal indskrives i 0. klasse.

Børn som er et år yngre kan indskrives i 0. klasse med skolestart i august, hvis det vurderes, at barnet er parat til at starte i skole.

Hvordan indskriver jeg mit barn?

Indskrivningen foregår elektronisk i efteråret forud for det år, hvor barnet skal starte i skole. Der kommer særlig vejledning til skoleindskrivning her på siden i den periode, hvor den skal foretages.

Hvis der ikke er tale om indskrivning til 0. klasse, så kan du på et hvilket som helst tidspunkt af året kontakte den skole, dit barn skal indskrives på. 

Førskole-SFO

Hvis dit barn er indmeldt i en daginstitution, sker overgangen fra daginstitution til Førskole-SFO automatisk pr. 1. april i det pågældende år. Prisen for en plads i Førskole-SFO svarer til en fuldtidsplads i SFO.

Dit barn bliver automatisk overført til en fuldtidsplads i SFO pr. 1. august, hvis du ikke foretager ændringer.

Privatskole

Hvis du ønsker, at dit barn skal gå på en privatskole, skal dette oplyses via den elektroniske indskrivning i efteråret.

Udsættelse af skolestart

Hvis du ønsker dit barn skoleudsat, skal du oplyse dette via den elektroniske indskrivning.

Du skal senest i december i året før normal skolestart indsende en ansøgning sammen med en faglig vurdering fra barnets daginstitution. Ansøgning sendes på mail til skoleogdagtilbudofficiel@lolland.dk eller som almindelig post til Skole og Dagtilbud,  Jernbanegade 7, 4930 Maribo.

Du får senest svar på din ansøgning i slutningen af januar måned.

Frit skolevalg

Forældre har altid krav på, at deres barn optages i en folkeskole i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig (distriktsskolen). Udgangspunktet er barnets folkeregisteradresse.

Forældrene har der ud over krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg, hvis elevtallet i den enkelte klasse ikke derved overstiger 24. Den elektroniske indskrivning giver dig mulighed for at ønske dette. Du skal være opmærksom på, at transport til og fra skole er for egen regning, hvis dit barn går på en anden skole end distriktsskolen.

Hvis der er flere, der ønsker en skole end der er pladser, anvendes følgende kriterier i prioriteret rækkefølge for optagelse af børn, der bor uden for skoledistriktet:

  1. Distriktsbørn optages først
  2. Søskende til elever på skolen optages dernæst
  3. Nærmere boende går forud for fjernere boende


Forældre får besked om, hvilken skole deres barn skal gå på, i slutningen af januar måned.

I Danmark er der ikke skolepligt, men alle børn har pligt til at modtage undervisning. Det betyder, at barnet skal deltage i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, som står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.

Undervisningspligten træder i kraft 1. august det år, hvor barnet fylder 6 år og skal starte i 0. klasse. 

Undervisningspligten ophører efter 9. klassetrin.

Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole, som består af 0. til 9. klassetrin. 

0. klasse er en del af undervisningspligten. Undervisningen i 0. klasse sker især i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Formålet er at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

Fravær

Der er tre slags fravær:

  • Fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende
  • Fravær med skoleledelsens tilladelse (ekstraordinær frihed)
  • Ulovligt fravær

Et sygt barn må gerne blive hjemme, men husk at give skolen besked samme dag. Besøg hos læge eller tandlæge er også tilladt. Dit barn kan også i helt særlige tilfælde – for eksempel i forbindelse med store familiebegivenheder – få fri, hvis skolen giver lov først. Ellers er fravær ulovligt.

Højt ulovligt fravær

Dit barn skal i skole hver dag, medmindre skolen har givet tilladelse til, at dit barn bliver hjemme. Har dit barn 15% ulovligt fravær eller derover inden for et kvartal (januar-marts, april-juni, juli-september, oktober-december), kan du miste børne- og ungeydelsen i et kvartal. 15% ulovligt fravær i et kvartal svarer typisk til 6-9 dage. Antallet af dage er forskelligt, fordi antallet af skoledage varierer hvert kvartal. For eksempel kan 15% være 6 dage i kvartalet fra juli til september og 9 dage i kvartalet fra januar til marts.

Du kan læse mere om fravær og også finde materiale på engelsk, polsk, tyrkisk, arabisk og urdu ud over dansk på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Fraværspolitik

Med det formål at nedbringe elevfraværet har Børne- og Skoleudvalget vedtaget en fraværspolitik, som bl.a. indeholder målsætning og handleplaner for skolerne.

Ydelseskatalog

Ydelseskataloget sætter med beskrivelsen af Lolland Kommunes specialundervisningsstrategi rammer for de ydelser, der leveres i Lolland Kommunes folkeskoler. Det er alle skoleledere i Lolland Kommune, der har ansvar for specialundervisningens tilrettelæggelse, pædagogisk praksis og udvikling af specialtilbud, mellemformer m.m., så tilbuddene opfylder krav og behov. Dette sker i samarbejde med forældre, PPR, vejledere samt konsulenter fra Skole og Dagtilbud.

Som det fremgår af ydelseskataolget, så foregår dele af specialundervisningen under Specialskolen Lolland.

Læs mere om Specialskolen Lolland (specialskolenlolland.aula.dk)

Mellemformer er en mellemting mellem et specialtilbud og det almindelige tilbud i vores folkeskoler og dagtilbud. Det er en tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i barnets behov, perspektiv og oplevelser, og tilpasser, udvikler og organiserer vores tilbud, så det bliver muligt for flere at deltage.

Det enkelte barn kan dermed helt eller delvist blive i sin klasse eller gruppe, og være en del af både det faglige og det sociale fællesskab, også selvom det måske kan være svært at være med i alt. 

Eksempler på mellemformer

I Søllested Landsbyordning har vi f.eks. en bamseklub, hvor eleverne på skift bliver samlet i en lille gruppe, så det enkelte barn bliver styrket i at deltage i klassens undervisning og fællesskab.

På Rødby Skole har vi en skolehund, der kan hjælpe de børn, der har brug for ekstra ro og tryghed. På Maribo Skole, Blæsenborg afdelingen arbejder vi med den såkaldte nest-tilgang, der giver tydelig struktur, social træning og ekstra guidning. Og på den helt lavpraktiske bane kan en mellemform være noget så simpelt som et billede med piktogrammer på elevens bord, der viser dagens program.

Det bedste fra to områder

Mellemformerne retter sig på samme tid mod det enkelte barn og mod grupper, hold og klasser.

Det er faglig disciplin, hvor vi henter redskaber og metoder fra både specialpædagogikken og den almindelige undervisning, og får dermed en balance, der kombinerer det bedste fra begge områder.

Undervejs opstår der nye måder at organisere undervisningen på, og dermed også nye måder for den enkelte elev at lære og udvikle sig på.

Vil du vide mere?

Kontakt

Skole og Dagtilbud

Jernbanegade 7, 4930 Maribo
skoleogdagtilbudofficiel@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag8:00 - 15:00
Torsdag8:00 - 17:00
Fredag8:00 - 13:00


Nyttige links