Indledning
I henhold til folkeskolelovens § 57 d, stk. 3 har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet pålagt kommunalbestyrelsen i Lolland Kommune at udarbejde en handlingsplan for skolevæsenet. Handlingsplanen skal godkendes af styrelsen. Handlingsplanen er begrundet i vedvarende dårlig kvalitet i kommunens skolevæsen.
Handlingsplan er godkendt af Byrådet i Lolland Kommune den 25. januar 2024 og efterfølgende d. 31. januar sendt til STUK. STUK har den 12. april godkendt handlingsplanen delvist, og denne reviderede handlingsplan indeholder justeringer:
- Nye mål og delmål for andel gode elever i matematik og dansk, læsning ved Folkeskolens Nationale Overgangstest på kommuneniveau og skoleniveau. Målene er revideret, så de indebærer, at skolerne ikke skiller sig ud på kvalitetstilsynets indikator, hvor grænseværdien er mindst 50 pct. andel gode.
- Nye mål for Byskolens karaktergennemsnit i 9. kl. bundne prøver, der som minimum indebærer, at skolen ikke skiller sig på kvalitetstilsynets indikator. I 2021/2022 (som er kommunens baseline) var grænsen for bund 10 % for samlet gennemsnit på landsplan 6,8. Mål for Byskolen er derfor ændret fra 6,4 til minimum 6,8.
- Nye mål for Søllested Landsbyordnings og Østofte Landsbyordnings resultater ved trivselsmålingen, der som minimum indebærer, at skolerne ikke skiller sig ud på kvalitetstilsynets indikator. I 2021/2022 var grænsen for bund 10 % for andel elever med højest generelle trivsel på landsplan 81,8. Mål for Søllested Landsbyordning er derfor ændret fra 60,7 til minimum 81,8 og Østofte Landsbyordning fra 72,6 til minimum 81,8.
- Nye mål for fravær på kommuneniveau, som understøtter en fælles kommunal indsats og prioritering.
- Nye måltal for skolernes privatskolefrekvens med baggrund i seneste indskrivningstal til skoleåret 2024/2025
- Revideret tidsramme for handlingsplanen, så der er sat slutmål frem til 2028.
Handlingsplanen beskriver de indsatser, som Byrådet vil sikre gennemført for at vende udviklingen og opnå resultater, der er ambitiøse og realistiske set i forhold til kommunens sociodemografiske forhold.
Handlingsplanen opstiller mål og beskriver en samlet og tværgående plan for skolevæsnet i Lolland Kommune, der brydes ned til konkrete målsætninger for den enkelte skoles resultater.
Derudover skal hver skole formulere en lokal udviklingsplan, der beskriver lokale indsatser og strukturer for opfølgning.
Den samlede indsats består således både af centralt og lokalt initierede aktiviteter, hvilket er i overensstemmelse med Lolland Kommunes værdier om central styring og decentral ledelse.
Handlingsplanen repræsenterer et styrket fokus på den tværgående strategi for kommunens skolevæsen og på stabens understøttelse af og opfølgning herpå. Et væsentligt tiltag i handlingsplanen er således investering i yderligere administrative ressourcer i form af nyoprettet stilling som souschef for skoledelen, som samtidig skal være projektleder for handlingsplansarbejdet, samt to nyoprettede stillinger som læringskonsulenter målrettet indsatsen.
Samtidig fastholdes et decentralt handlerum, hvor ledelse, medarbejdere, bestyrelse og elever på den enkelte skole kan tage ansvar for at tilrettelægge tiltag, der matcher de lokale udfordringer - inden for de fastsatte rammer i handlingsplanen og med den opfølgning, som staben.
Udfordringer
Lolland Kommune har igennem de sidste 40 år gennemgået en sociodemografisk transformation, fra i 1980’erne at være en egn med 60.000 borgere og et blomstrende industrierhverv til i dag at være knap 40.000 borgere, hvoraf mange har behov for kommunens hjælp for at klare sig. Halvdelen af den voksne befolkning er på overførselsindkomster, og heraf er halvdelen på varige overførsler (fx førtidspension, tidlig pension, mv).
Børnetallet på Lolland er halveret på 40 år fra godt 12.000 børn i 1980 til knap 6.000 børn i 2023, og de næste 10 år forventes et yderligere fald på mere end 700 børn. De sidste 10 år har kommunen tilpasset kapaciteten og servicestrukturen på dagtilbudsområdet og på skoleområdet, men pga. kommunens udstrakte geografi er det fortsat en lokalpolitisk prioritet at have skoletilbud i en række af kommunens landsbyer, så transporttiden for eleverne ikke overstiger 1 time hver vej. Det betyder også, at budgettet på folkeskoleområdet set fra en gennemsnitsbetragtning er højt, idet en del ressourcer anvendes til mindre skoletilbud med en lav klassekvotient.
Byrådet er opmærksom på, at de mindre skoler har en højere gennemsnitsudgift pr. elev, og der er et politisk flertal for at vurdere på skoledistrikterne fremover, sådan at en ny løsning vedtages i indeværende byrådsperiode og kan implementeres senest i august 2027.
Kommunens budget er udfordret og har været det altid, og gennem årene har der således været behov for at effektivisere driften så vidt, som det var muligt inden for de lokalpolitiske prioriteringer. Det har givet en oplevelse blandt medarbejdere og forældre af, at der i kommunens folkeskoler er gennemført mange besparelser og mange strukturændringer, og det kalder på en aktiv ledelsesindsats på alle niveauer for at skabe forståelse og motivation og få de forskellige aktører til at samarbejde om de muligheder, der trods alt stadig er i kommunens folkeskoler.
Den eksisterende ledelsesstruktur er fra 2019, og et flertal i byrådet er enige om at principperne omkring ledelse på hver skole skal fastholdes. Det giver et godt afsæt for at videreudvikle ledelseskompetencerne på skoleområdet, fx i forhold til databaseret ledelse, forandringsledelse, kommunikation og samarbejde.
Selvom kommunen har en høj enhedsudgift pr. elev i folkeskolen, har et flertal i byrådet forpligtet sig på at forbedre rammebetingelserne for skolerne - både den enkelte skole og for skolerne på tværs. Der afsættes derfor i budget 2024 ressourcer til at styrke den eksisterende inklusionspulje, for at understøtte udviklingen af mellemformer.
For at styrke den tværgående kvalitetsudvikling tilbageføres besparelsen fra budget 2021 på nedlæggelse af to konsulentstillinger i Staben for Skole og Dagtilbud på 1 mio. kr. Der er behov for at tilbageføre ressourcer til en styrket forvaltningsmæssig understøttelse af skolerne, herunder implementeringen af de politisk vedtagne politikker og strategier.
I 2019 vedtog Byrådet en ny specialundervisningsstruktur og en ny specialundervisningsstrategi med fokus på øget inklusion i almenskolerne. Der blev udviklet nye visitationsstrukturer og en ny tildelingsmodel med takstfinansiering af en række af specialtilbuddene. Den nye specialskole med de nye undervisningstilbud startede i august 2020, og ultimo 2021 blev der iværksat en evaluering af den nye strategi, herunder evaluering af hvordan både almenskoler og den nye specialskole var lykkedes med at implementere den nye strategi i løbet af det første 1½ år.
Evalueringen, der forelå i 2022 viser, at der stadig er et stykke vej at gå, førend de politiske intentioner bliver til virkelighed. Retningen i specialundervisningsstrategien er den rigtige, men der efterspørges hjælp og støtte fra almenskolerne til at udvikle de læringsmiljøer, der er nødvendige for at kunne fastholde en højere andel af eleverne i almentilbuddene, og der er generelt et efterslæb ift. kommunikation og formidling af, hvordan strukturer, økonomi, roller osv. fungerer.
Evalueringen viser også, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at opbygge en fælles kultur og et fælles børnesyn i Specialskolen, og der har været rejst berettiget kritik af den daglige drift omkring forældresamarbejde, forvaltningsskik, mv.
Samlet set - økonomi, struktur, inklusion osv. - betyder det, at fortællingen om folkeskolen ofte er præget af bekymring og usikkerhed, og det smitter af på folkeskolens ”brand”.
For at vende den udvikling er det nødvendigt, at skolevæsenet fokuserer på, at folkeskolen skal være et sted, hvor alle elever lærer og trives, og hvor eleverne har lyst til at komme og være med. Det gælder både de børn, der har brug for ekstra støtte og de børn, der har brug for ekstra udfordringer.
I og med, at der er mange elever i folkeskolerne, der har behov for ekstra støtte, kan den ”vision” ikke blive til virkelighed uden, at der lægges et væsentligt fokus på metoder til at tilrettelægge hverdagen, så børn med forskellige behov kan profitere af at være en del af fællesskabet i folkeskolen.
Det er dermed en grundlæggende forståelse i handlingsplanen, at kvalitet i hverdagen i skolen vil bidrage til at skabe en ny fortælling om folkeskolen, som vil kunne få flere forældre til at vælge folkeskolen til.
Mål og indikatorer
Det følger af afgørelsen fra STUK, at handlingsplanen skal forholde sig til tre grundlæggende målsætninger: fagligt niveau, trivsel og privatskolefrekvens. Det er Byrådets vurdering, at de tre målsætninger er relevante for det udfordringsbillede, som Byrådet ser på folkeskoleområdet.
Nedenfor er de tre målsætninger brudt ned til delmål og indikatorer:
Mål 1
Folkeskolen på Lolland har et højt fagligt niveau
Delmål
1.1. Højere karakterer ved de bundne prøvefag
1.2. Bedre resultater ved Folkeskolens nationale overgangstest (FNOT)
1.3. Større andel fortsætter med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen
Indikator i 2028 / SMARTE mål
Karaktergennemsnittet i afgangsprøvens bundne prøver for Lolland Kommune efter afgangseksamen stiger årligt med 0,1-0,2 karakterpoint for bundne prøvefag.
I juni 2028 skal kommunens gennemsnitlige karakterer for bundne prøvefag ligge på 7,2.
Andelen af gode elever i dansk, læsning og matematik i FNOT skal udgøre mindst 50 %.
Overgang til en ungdomsuddannelse efter 9. og 10. kl. stiger årligt med 3 % point. I juni 2028 skal andelen, der fortsætter på en ungdomsuddannelse, ligge på 88,9 %.
Mål 2
Høj elevtrivsel i folkeskolen
Delmål
2.1 Reduceret fravær
2.2 Trivselsmåling på niveau med landsgennemsnittet
Indikator i 2028 / SMARTE mål
Ingen skoler må have mere end 0,5 % fravær over landsgennemsnittet. I juni 2028 skal det samlede fravær for Lolland Kommune være højest 0,5 % over landsgennemsnittet
Trivslen blandt eleverne i Lolland Kommune stiger årligt med 1 % point. I juni 2028 skal andel af elever med generel trivsel i Lolland Kommune være på 88,8 %.
Mål 3
Folkeskolen er det naturlige skolevalg for forældre på Lolland
Delmål
3.1 Lavere privatskolefrekvens
Indikator i 2028 / SMARTE mål
Privatskolefrekvensen for elever, der indskrives i 0. kl., falder årligt med 1 % point.
Ved indskrivning til skoleåret 2028/2029 skal privatskolefrekvensen være under 28 %.
Centrale tiltag og opfølgning
Tiltag
- Oprettelse af en ny stilling som souschef for skoledelen i sektoren, som skal være projektleder for handlingsplanarbejdet samt oprettelse af to nye stillinger som læringskonsulenter, som ansættes alene til at arbejde med understøttelse og opfølgning på handlingsplanen.
- Organisering af styregruppe og projektgruppe (se bilag)
- Øget pulje til inklusion i budget 2024 for at understøtte udviklingen af mellemformer
- Ledelsesseminarer om kerneopgaven, inklusion og børnesyn
- Samarbejdet med PPR og Sektor for Børn, Unge og Familie udvikles med fokus på tidlig indsats for elever med behov for ekstra opmærksomhed
- Sprog- og læsestrategi færdiggøres og implementeres i samarbejde med Pia Thomsen, Huset
- Projektet ’Lolland skriver’ afsluttes og forankres i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Læsning
Opfølgning
Den centrale opfølgning sker på alle niveauer:
Politisk følges op i forbindelse med de halvårlige afrapporteringer til STUK, som Byrådet forinden godkender. Inden da vil rapporterne være behandlet og eventuelt kvalificeret af Børne- og Skoleudvalget og af direktionen.
Mellem Direktionen og sektoren følges op løbende i faste opfølgningssamtaler mellem sektorchefen og dennes referencedirektør.
Mellem sektoren og skolerne følges både op gennem projektet via souschef(projektleder) og udekørende læringskonsulentteam og den øvrige forvaltning samt i ledelseskæden på faste 1-1-samtaler mellem sektorchef og skoleleder
Opfølgning gennem projektet via souschef(projektleder) og det udekørende læringskonsulentteam og den øvrige forvaltning
- Kvartalsvise opfølgningsmøder mellem den enkelte skole og forvaltningen om mål, handlingsplanen for skolevæsenet og skolens lokale udviklingsplan med fokus på progression på de opstillede mål og indikatorer. Omdrejningspunktet for møderne er data på målopfyldelse, tegn og indikatorer.
- Efter opfølgningsmøderne bringes status ind på et styregruppemøde, hvor sektorchefen er formand. Skoler, der ikke måtte levere på delmål, aktiviteter og indsatser i henhold til handlingsplanen, sættes til opfølgning i ledelseskæden, jf. nedenfor
- Opfølgningsressourcer og -kadence afpasses efter den enkelte skole med særligt fokus på Byskolen
Opfølgning i ledelseskæden
- Den løbende målopfyldelse samt gennemførelse af aktiviteter og indsatser i henhold til handlingsplanen er fast punkt på 1-1-møder mellem den enkelte skoleleder og sektorchef og mellem souschef og skolens ledelsesteam på udviklingsplanssamtaler. 1:1 møder ligger i 2-måneders-kadence og udviklingsplanssamtaler i hvert kvartal. For skoleledere, hvor skolen jf. ovenfor ikke måtte levere på delmål, aktiviteter og indsatser i henhold til handlingsplanen, øges mødekadencen. Opfølgningen er dialogisk og baseret på data fra projektet.
- Den ledelsesmæssige opfølgning afpasses efter den enkelte skole med særligt fokus på Byskolen.
Lokale tiltag og opfølgning
Tiltag
- Alle skoler udarbejder en lokal udviklingsplan, som beskriver, hvordan den enkelte skole vil nå målene. De tiltag, der vælges på den enkelte skole, skal være fagligt velbegrundede, dvs. der skal redegøres for, hvordan de valgte tiltag tager udgangspunkt i evidens- eller forskningsbaseret viden. Udviklingsplanen skal samlet set være tjenlig til at realisere de opstillede mål og godkendes af sektorchefen. Der holdes løbende samtaler med skolerne om udviklingen, og målene og indsatser justeres løbende.
- Alle skoler etablerer en fleksibel to-voksen ordning
- Alle skoler arbejder med forskningsbaserede mellemformer som fx Co-teaching
- Alle skoler udvikler teamsamarbejdet, så der kommer fokus på elevernes læring
- Alle skoler arbejder med databaseret skoleledelse1, hvor data om elevernes læring og trivsel er i centrum.
Opfølgning
- Opfølgning på den enkelte skole, som sikrer at skolelederen er helt tæt på progressionen frem mod opfyldelse af delmål, slutning, aktiviteter og indsatser - strukturelt, dialogisk og via data. Skolens opfølgningsstrukturer beskrives i skolens egen udviklingsplan og godkendes af sektorchefen. Kravene hertil afpasses efter den enkelte skole med særligt fokus på Byskolen.
Mål 1 – Folkeskolen på Lolland har et højt fagligt niveau
Indsatser:
- Der arbejdes på alle skoler med forskningsbaserede mellemformer. Co-teaching er et eksempel på en måde at tilrettelægge en varieret undervisning - en metode og samarbejdsform, som er en anerkendt og evidensbaseret tilgang til at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler – også på Lolland. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching2
- Udvikling af teamsamarbejdet med udgangspunkt i elevernes læring
- Alle skoler arbejder systematisk og struktureret med målstyring, elevcentreret læring, elevcentreret ledelse og databaseret skoleledelse
- Sprog- og læsestrategi færdiggøres og implementeres
- Projektet ’Lolland Skriver’ afsluttes og forankres
- Oprettelse af en ny stilling som souschef for skoledelen i sektoren, som skal være projektleder for handlingsplansarbejdet samt oprettelse af to nye stillinger som læringskonsulenter, som ansættes alene til at arbejde med understøttelse og opfølgning på handlingsplanen.
- Organisering af styregruppe og projektgruppe (se bilag)
Skolernes udviklingsplan skal indeholde en konkret beskrivelse af, hvordan man vil højne fagligheden på skolen, hvilke tiltag man vil iværksætte og hvilken effekt, man forventer.
Udviklingsplanen tages op med staben kvartalsvis, hvor der laves status samt justering af planen, hvis den ønskede effekt ikke er opnået.
Mål 1 - Tidsplan, milepæle og opfølgning:
Aug. 2023 Stillingsopslag to nyoprettede stillinger som læringskonsulenter - ansættelse 1. november 2023
Okt. 2023 Stillingsopslag ny stilling som souschef for skoledelen i sektoren - ansættelse 1. januar 2024
Aug. 2023-dec. 2026 - Udvikling af fleksibel to-voksenordning
Jan. 2024 - Alle skoler har lavet en lokal udviklingsplan med konkrete beskrivelser af indsatser gående til juni 2026, som er godkendt af sektorchefen.
Aug. 2023-feb. 2024 - 1. udgave af Sprog- og læsestrategi iværksættes med tilhørende prøvehandlinger
Mar 2024-aug. 2024 - Sprog- og læsestrategi midtvejsevalueres i marts således, at den endelige udgave kan færdigformuleres, politisk godkendes og implementeres på skolerne fra august 2024
Aug. 2023-jun. 2025 - Lolland Skriver afsluttes og forankres
Dec. 2023-jun. 2028 - Systematisk opfølgning på skolerne af projektgruppe bestående af læringskonsulenter fra PPR og stab samt souschef/projektleder.
Mål 2 – Høj elevtrivsel i Folkeskolen på Lolland
Indsatser:
- Der prioriteres midler til fleksibel to-voksenordning, som bruges til holddeling. Der er lavet forsøg3, som undersøger de langsigtede effekter af to voksne i klassen. Forsøget viste, at det ikke kun har god effekt på elevernes læseresultater, når der er en ekstra voksen til stede i klassen. Effekten viste sig at være størst, når den anden voksne i klassen ikke var lærer men en anden ressourceperson fx en pædagog, som kunne hjælpe med at skabe ro og opmærksomhed i timerne.
- Co-teaching, hvor to lærere eller en lærer og en pædagog planlægger, underviser og evaluerer undervisningen sammen samt har fokus på at øge fagligheden gennem undervisningsdifferentiering (se mål 1). En to-voksenordning, hvor en lærer og en anden ressourceperson er i klassen, og hvor målet er at øge trivslen og skabe mere ro i klassen (mål 2).
- For at opnå ro og tryghed i klasserne samarbejdes der med læringskonsulenterne om udvikling af klasseledelse.
- Der afholdes halvårlige trivselskonferencer på alle skoler.
- Skolerne beskriver hver især i deres udviklingsplan, hvilke tiltag de vil iværksætte for at højne trivslen fx venskabsklasser, skoleven-ordning, sociale arrangementer med forældredeltagelse etc.
- På alle skoler skal der være et øget fokus på elevinddragelse og medbestemmelse. Særligt fokus på støtte og motivation i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
- Systematisk og struktureret opfølgning på elevfravær. Administrationen udarbejder et fælles skema med udgangspunkt i de tre målsætninger samt delmål. Ved alle kvartalsopfølgningerne noteres skolens resultater således, at det fremgår om den ønskede progression er opnået eller om skolens udviklingsplan skal justeres, hvis der ikke kan ses en ønskede effekt af indsatserne.
- Elevrådet og bestyrelsen inddrages på den enkelte skole med henblik på at reducere elevfraværet
Mål 2 - Tidsplan, milepæle og opfølgning
Aug. 2023-jun. 2025 - Udvikling af fleksible fællesskaber/holddeling
Okt. 2023-jun. 2026 - Halvårlige trivselskonferencer
Aug. 2024-jun. 2025 - Udvikling af klasseledelse i samarbejde med læringskonsulenter
Mål 3 - Folkeskolen er det naturlige skolevalg for forældre på Lolland
Indsatser
Alle børn i folkeskolen skal føle, at de er værdifulde og en del af et fællesskab. Nogle børn har brug for mindre fællesskaber for at lære at indgå i de store fællesskaber. En folkeskole med en inkluderende undervisning, som skal øge mulighederne for tilstedeværelse, deltagelse og læring for alle børn – både de som har brug for ekstra støtte, og de som har brug for ekstra udfordringer.
Folkeskolerne – både almenskolerne og Specialskolen - i Lolland Kommune skal være et trygt og rart sted at gå i skole for alle børn.
Ved at sænke privatskolefrekvensen og dermed få flere familier til at tilvælge folkeskolen vil andelen af ressourcestærke familier stige på skolerne, hvilket forventes at have en positiv og gavnlig effekt på såvel det faglige niveau som klassetrivslen.
Udvikling af mellemformer i samarbejde med læringskonsulenterne, som inkluderer elever med brug for støtte.
Samarbejdet med PPR og Sektor for Børn, Unge og Familie udvikles med fokus på tidlig indsats.
Øget fokus på et tæt forældresamarbejde.
God dialog mellem forældre og skole om indhold, opgaver og aktiviteter.
Dialogen gælder både i forhold til elever, forældre, øvrige interessenter, de lokale medier og lokalområderne.
Planlægning af kursusforløb for ledelsesteamene om god kommunikation.
Alle skoler har principper for skole/hjemsamarbejde, kommunikation og god dialog.
Etablering af mellemformer, hvor elever, der har vanskeligt ved at inkluderes i stamklassen, i kortere perioder kan få støtte i et mindre fællesskab. Det er vigtigt, at de mindre hold arbejder sammen med stamklasserne, og at deres fysiske placering ligger tæt på hinanden.
Målet med mellemformerne er at give de udsatte elever de faglige/sociale kompetencer, de mangler for hurtigst muligt at kunne vende tilbage til stamklassen. Der arbejdes mod, at mellemformerne på sigt hovedsageligt kan foregå i stamklassen, så eleverne kun undtagelsesvis tages ud af klassen. Det er vigtigt at understrege, at man med mellemformer ikke er på vej tilbage til tidligere tiders specialklasser.
Der følges op på organisering af mellemformer på de enkelte skoler ved halvårlige drøftelser mellem ledelsesteam og specialundervisningskonsulenter samt ved den årlige skoleudviklingssamtale med sektorchefen.
Systematisk opfølgning på, om kommunikationen og dialogen mellem skole og forældre er blevet bedre ved forældretilfredshedsundersøgelser.
Mål 3 – Tidsplan, milepæle og opfølgning
Aug. 2023-jun. 2026 - Afsættelse af midler til udvikling af mellemformer
Sep. 2023 - Ledelsesseminar om kerneopgaven og inklusion
Nov. 2023 - To læringskonsulenter til at understøtte skoleudviklingen i Lolland tiltræder
Jan. 2024 - Souschef for skoledelen i sektoren, som skal være projektleder for handlingsplansarbejdet, tiltræder.
Apr. 2024 – sep. 2024 - Kursusforløb for ledelsesteamene i kommunikation
Sep. 2024 - Ledelsesseminar om børnesyn
Apr. 2024, 2025 og 2026 - Forældretilfredshedsundersøgelse
Konkrete eksempler på tiltag
I etablering af de tiltag, der skal sikre målopfyldelse, tages afsæt i den struktur, mange af skolerne har været præsenteret for i deres rådgivningsforløb (forandringsmodellen). Når tiltag etableres, skal der være et tydeligt udfordringsbillede og et mål for hvad det langsigtet skal give organisationen. Mellem udfordringsbilledet og det langsigtede mål er konkret beskrevne indsatser, tegn (hvad kigger vi efter) og kortsigtede delmål, der skal give pejlinger for arbejdet.
For at give indblik i hvordan der arbejdes med tiltag lokalt, kommer herud konkrete eksempler på tiltag skoler har sat/sætter i gang for at sikre målopfyldelse.
Matematikfagteam indsats på Rødby Skole
Rødby Skole har igangsat flere tiltag som svar på de udfordringer, som STUK har sat fokus på.
En af indsatserne er at forbedre afgangsprøvekaraktererne på de obligatoriske prøver – herunder matematik. I den forbindelse har Rødby etableret et nyt koncept for fagudvalgssamarbejdet på Rødby Skole. Dette har bl.a. den betydning, at fagudvalgene i dansk og matematik har fået mere tid til samarbejde med fokus på vidensdeling og kompetenceløft. For matematikdelens vedkommende er der således tale om efteruddannelse i et omfang på 39 timer til alle matematikundervisere. Herunder indgår feedback fra Absalons konsulenter samt en kollegas observationer i klasserne.
Rødby Skole har sammen med Staben for Skoler og Dagtilbud indgået et samarbejde med Professionshøjskolen Absalon med fokus på kompetenceløft af skolens matematikundervisere indenfor området af special-/almendidaktik. Indsatsen gennemføres som er et intensivt 1- årigt forløb, hvor der er hyppig interaktion mellem undervisere fra Absalon og matematiklærerne ligesom der mellem hver workshop aftales mikroafprøvninger i praksis.
Forløbet har til formål at klæde matematiklærerne bedre på, til at kunne præsentere eleverne for en undervisning, der i højere grad imødekommer den store spredning i elevernes niveau og motivation for matematik. Desuden skal forløbet styrke det matematikfaglige fællesskab på Rødby Skole. Igennem forløbet, der er en vekselvirkning mellem workshops og observation/vejledning, kigges der efter tegn som mere variation i undervisningen samt mere elevinvolvering, mens de langsigtede mål er bedre matematikresultater på Rødby Skole – både i formative test og i de afsluttende prøver.
Byskolens arbejde med Guided Reading
Byskolen styrker en allerede igangværende, systematisk indsats med Guided Reading, hvilket er et koncept med differentieret læseundervisning, hvor eleverne daglig læser på små homogene hold sammen med en voksen, med det formål dels at knække læsekoden og dels blive en mere sikker læser.
Samtidigt har Byskolen arbejdet med implementering af Lolland Skriver først på mellemtrin og fra dette skoleår også i udskolingen, hvilket har affødt, at Byskolen nu går skridtet videre og igangsætter en struktureret indsats på mellemtrinnet efteråret 2023.
Guided Reading har til formål at udfordre og støtte alle elever i deres læse- og skriveudvikling og afvikles med et tidsforbrug på 2 lektioner om ugen (lektioner med 2-lærerordning) for alle klasser på mellemtrinnet med læsevejleder/ledelse som tovholder.
Eleverne på mellemtrinnet har brug for stilladsering til at blive bevidste om læse- og skriveformål. Viden om formålet skærper elevernes fokus, når de læser og skriver. Sprogforståelsen er ligeledes en udfordring for mange af Byskolens elever. Derfor, denne indsats i læsning med skriveaktiviteter.
Indsatsen indeholder:
- Læsning med skriveaktiviteter i dansk: Bøger: Der er udarbejdet Guided Reading boglister som inspiration. Elevernes bøger skal passe til deres læseniveau. Testlæseprøverne fra Hogrefe analyseres og anvendes som pejlemærke til valg af bøger til eleverne. På sigt kan hver klasse få en bogkasse med bøger i forskellige sværhedsgrader. Læsevejleder og dansklæreren mødes løbende med vejledning i at omsætte læseresultatet til elevernes læseniveau og understøtte lærerne med relevant fagdidaktiske greb
- Anvendelse af skriveøvelser fra Lolland Skriver (også en del af prøvehandlingerne i forbindelse med sprog- og Læsestrategien) herunder ”Stop op og Skriv”, ”Fasthold instruktionen” og ”beskriv billeder/figuren”
- Læsemakkerordning, hvor læreren sætter eleverne sammen i makkerpar og præsenterer læsekravet for de enkelte makkerpar. Opgaven bliver modelleret og efter eleverne har læst sammen evalueres læsningen
Læsning med skriveaktiviteter
Fokus: Læsning og skrivning for alle elever
Formål: At udfordre og støtte alle elever i deres læse- og skriveudvikling
Tidsforbrug: 2 lektioner om ugen (lektioner med 2-lærerordning)
Tovholder: Læsevejleder i samarbejde med ledelsen
Eleverne på mellemtrinnet har brug for undervisning og stilladsering for at blive bevidste om læse- og skrive formål. Viden om formålet skærper elevernes fokus, når de læser og skriver.
Alle elever på mellemtrinnet har brug for undervisning i læsning og skrivning, især de elever med udfordringer behøver hjælp og feedback.
Sprogforståelsen er ligeledes en udfordring for mange af vores elever. Derfor denne indsats i læsning med skriveaktiviteter.
Beskrivelse af Læsning med skriveaktiviteter i dansk:
Guided Reading boglister (der er pt. udarbejdet til 3.-4.klassetrin og 5.-6/7 klassetrin) kan anvendes som inspiration. Elevernes bøger skal passe til deres læseniveau. Tekstlæseprøver fra juni 2023 anvendes som pejlemærke til valg af bøger til eleverne. Derudover kan eleverne også prøve at finde bøger via udarbejdet ”opskrift”. På sigt kan hver klasse få en bogkasse med bøger i forskellige sværhedsgrader med 2 eksemplarer af hver bogtitel så eleverne 2 og 2 kan læse sammen bog.
Læsevejleder og dansklæreren mødes løbende med formål at vejlede i at omsætte læseresultatet til elevernes læseniveau og understøtte dansklærerne med at komme i gang.
Proces omkring Guided Reading
Læsemakker: Læreren sætter eleverne sammen i makkerpar og viser, hvad læsekravet er.
Læsekrav: Læs højt for din makker. Når din makker går i stå ved et ord, skal du hjælpe med at læse ordet. Der er udarbejdet en elevguide.
Anvendelse af skriveøvelser fra Lolland Skriver:
Beskriv billedet/figuren: Eleverne får et billede eller figur til at lime ind i deres hæfte.
- Skriv sætninger. Krav: start med stort og slut med punktum.
- Skriv sætninger. Krav: skriv 10 sætninger.
- Krav: skriv sætningerne til en sammenhængende tekst.
- Krav: skriv sammenhængende sætninger med et tillægsord i hver sætning.
- Skriv 5 sætninger, som beskriver en klassekammerat. Kan dine kammerater gætte din beskrivelse?
Læreren øger ikke kravene før eleven/klassen mestre første målsætning.
Stop og skriv
- Skriv, hvad handler din bog om?
- Skriv 5 spørgsmål til hovedpersonen
- Skriv, hvad ved du om emnet (fisk, venskab, mm)?
- Skriv, hvad tror du der sker nu?
- Skriv, hvad taler de om? Husk tegn ” : ?
- Skriv, hvorfor er de uvenner?
Læreren øger ikke kravene før eleven/klassen mestrer første målsætning.
Trin for trin
- Eleverne finder deres læsebog og læreren godkender ud fra elevens læseniveau
- Eleverne finder deres læsemakker. Læreren vælger læsemakkeren
- Efter møde, hvor læseresultaterne er omsat til elevernes læseniveau. Fælles opstart i klasse. Læreren modellerer opgaven. Hvad er det vi skal i dag. Skriv programmet op på tavlen, hvor eleverne kan hente hjælp og støtte. Læreren synliggør/fortæller, hvilken rolle han/hun har i dag (skal eleverne spørge deres makker først inden de spørger læreren?)
- Eleverne læser højt for hinanden i deres bog i 15 - 20 min. Uret ringer!
- Eleverne går i gang 2 og 2 med deres skrive opgave i deres skrivehæfte
- Fælles evaluering med håndtegn.
Stormarkskolens arbejde med nedbringelse af elevfravær
Stormarkskolen har ansat en trivsels- og fraværskoordinator til at styrke den systematiske indsats omkring nedbringelse af elevfravær.
Stormarkskolen arbejder ud fra en tilgang om trivsel først og fravær dernæst og der er stort fokus på indsamling og analyse af data omkring elevfraværet et konkret afsæt, der kan hjælpe medarbejderne med identificeringen af trivselsmæssige problemstillinger, der kan føre til højt fravær.
Indsatsen startede i foråret 2023, hvor der i samarbejde med medarbejderne blev udarbejdet standardiserede dagsordener, hvor ledelsen har prioriteret elementer, der skal behandles på alle klasseteammøde. Fravær står øverst på denne dagsorden og fraværet understøttes ved hjælp initiativer i skoleåret 2023-24.
Fra skoleåret 23/24 trækkes der månedligt statistikker fra KMD-elev over klassens samlede fraværsoverblik. Ledelsen/trivsels- og fraværskoordinatoren sørger for at fremsende statistikker til klasseteamets medlemmer ved følgende skoledage med fokus på elever med højt fravær med en forventning om, at medarbejderne reagerer på fravær på 10 % (alle typer af fravær) og tidligere hvis der er tale om ulovligt fravær.
Til hvert klasseteammøde handles der på ovenstående og det aftalte føres til referat. Ledelsen læser disse referater og understøtter klasseteamets arbejde efter behov f.eks. ved deltagelse på teammøder eller med sparring om opgaveløsningen. Der er ligeledes udviklet et indstillingsskema på baggrund af samarbejdet med STUKS læringskonsulenter, til at understøtte det systematiske arbejde med fravær og trivsel. Indstillingsskemaet tager højde for både elevens faglige og sociale trivsel, elevens styrker og svagheder samt elevens og forældrenes perspektiv på fraværet.
Koordinatorens ansvarsområder/opgaver:
Koordinatoren laver ugentlig gennemgang af elevfravær i samtlige klasser og sparrer med pågældende lærer og ledelsen omkring dette, hvorefter det besluttes, hvilke indsatser der påbegyndes. Der udføres en optimeret kvalificering af registrering af elevfravær ved at sikre ensartet registrering og definition af de forskellige typer fravær.
Personale og koordinator har i samarbejde med ledelsen udarbejdet en ensartet struktur for, hvordan elevfravær registreres, så alle gør det på samme måde og efter kommunens regler. Koordinator er deltagende i møder, når forældre oplever mobning for at sikre, at gældende lovgivning overholdes i forhold til Handlingsplan ved mobning og klageadgang.
Trivselstiltag på Søllested Landsbyordning - Trivsel gennem håndens arbejde
Søllested Landsbyordning har flere trivselstiltag og nedenstående CRAFT-tiltaget beskrevet
For at give alle elever mulighed for at lykkes bedst muligt har Søllested ladet sig inspirere af Anne Kirketerps bog CRAFT-psykologi, der værdisætter trivselsarbejdet gennem håndens arbejde, og etableret et CRAFT-hold.
CRAFT handler om sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk. Der tages udgangspunkt i ”gamle” håndværk fx filte og hækle, men skolen har valgt at det også kan være fx perler og Lego.
CRAFT-holdet gennemføres to gange om ugen i en periode på ca. 10 uger. Det er et lille hold på 4-6 elever fra mellemtrinnet, der får undervisning i billedkunstlokalet i en rolig ramme sammen med en lærer. Der er ikke frit valg på aktiviteter, men få muligheder som gentages flere gange i træk.
Eleverne indstilles til CRAFT-holdet igennem Pædagogisk Ressourcecenter og holdet gennemføres i fire perioder på skoleåret på hver ca. 10 uger.
Nogle af effekterne ved CRAFT kan være:
- Positive emotioner, som ikke blot er behagelige, men som også kan fremme sundhed, trivsel og robusthed
- Oplevelsen af flow, hvor eleven er fordybet, motiveret og kompetent
- Succesoplevelser hvor eleven oplever at være kompetent både i håndværket men også i den sociale ramme
- Et afspændt nervesystem, fordi rammen tilbyder ro og nærvær
- Øget trivsel igennem opfyldelse af de tre basale psykologiske behov
Formålet ved CRAFT-tiltaget er at give alle elever mulighed for at lykkes og da ikke alle elever gennemfører skoletimen snorlige, skal der jævnlige foretages omveje/genveje til for at få alle elever i både faglig og social trivsel.
Systematisk arbejde med data på Maribo Skole
Maribo Skole har fokus på hvordan ledelsen, PLC og ressourceteam gennem bl.a. klassekonferencer kan arbejde mere stringent og systematisk med data om elevernes faglighed, trivsel/motivation samt fravær. Formålet med tiltaget er at basere kommende indsatser både på evidens fra forskningen, men også på en grundig analyse af eksisterende data, så indsatserne i så høj grad som mulig møder elevernes behov.
Styregruppen fra STUK rådgivningsforløb (ledere og vejledere) har etableret følgende arbejdsgange, der er under konsolidering:
- PLC og Ressourceteam giver sparring til skolens teams og enkelte medarbejdere, f.eks. på årsplaner, undervisningsforløb og udvidet meddelelsesbog mm.
- PLC og Ressourceteamet giver sparring med afsæt i faglige data som f.eks. nationale overgangstest, læsetest, matematiktest, trivselsmålinger samt andre evalueringsværktøjer.
Fremadrettet vil der udvides med følgende fokusområder
- PLC og Ressourceteam deltager i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Det betyder, at vejledere og ressourcepersoner indgår i gennemførelse af undervisningen, og ledelsen kommer ud og observerer dele af undervisningen ud fra aftalte kriterier
- PLC og Ressourceteam giver sparring, vejledning og kurser inden for praksisfaglighed og mellemformer
- I forhold til prioritering af ressourcer arbejdes der bl.a. med baggrund i Vivian Robinsons teori om elevcentreret ledelse. Det prioriteres, at alle elever er mest muligt i nærheden af klasserummet
Udmøntning sker bl.a. ved flere voksne omkring klassen, inddragelse af elementer bl.a. fra Co-teaching, aktionslæring samt andre didaktiske og pædagogiske tilgange, der giver mening ud fra klassekonferencens analyser.
Der kigges efter følgende tegn:
- Mere ”ro” på skolen
- Involvering af eleverne mere i undervisningen
- Ledere oplever i observation af undervisning mere motiverede elever
- Teammøder har fast dagsorden med fokus på elevernes læring og trivsel
Guided Reading 2023-26 på Østofte Landsbyordning
Guided Reading er indført ved opstart af skoleåret 2023-24 med inspiration fra Byskolens arbejde og er planlagt de kommende tre år. Formålet er et ønske om løft af læseresultater både for den enkelte elev og for klasser.
Alle personaler har medvirket til opsætning og klargøring af materiale og pædagog har været på opstartskursus 29/8 og efterfølgende kursus 3/10 i forhold til justeringer/ erfaringer.
Landsbyordningens læsevejleder er primus motor på Guided Reading og har samtidig været med i projektgruppen omkring udviklingen af sprog- og læsestrategien for Lolland Kommune og kan dermed sikre en stærk sammenhængskraft. Læsevejleder har desuden fokus på løbende oplæring af vikarer, så alle kan have et hold og følge læseguides.
Forløbet er startet 1/9-23 og der er planlagt møde hver uge, hvor eleverne bliver fordelt på hold, hvor de både kan flyttes op og ned i forhold til niveau. Supplerende til det gennemføres løbende evalueringsmøder, hvor ledelsen også deltager.
Alle eleverne i indskolingen deltager i forløbet (1/9 til 19/2 er det 1.-3.klasse, fra 19/2 til 28/6 er det 0.-2.klasse), hvor eleverne har Guided Reading fire gange hver uge.
Alle elevers faglige progression bliver målt og indskrevet efter hver uge, så landsbyordningen er helt tæt på den enkelte elevs læseudvikling samtidig med også at have et samlet klasseoverblik.
Østofte satser på Guided Reading de næste tre år, og hvis metoden giver gode resultater, udvides indsatsen til hele eller dele af mellemtrinnet.
Neuropædagogisk kompetenceudviklingsforløb på Specialskolen
I samarbejde med PH Absalon gennemføres et 3-årigt praksisnært kompetenceløft for alle ledere og medarbejdere i Specialskolen med formålet at styrke kompetencerne i specialskolen og klæde medarbejdergruppen bedre på til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb til gavn for alle elever.
Kompetenceudviklingen og den faglige opkvalificering
- går tæt på praksis og har et teoretisk, metodisk og analytisk ophæng
- understøtter en praksis, der er forskningsbaseret og fagligt begrundet
- står på et neuroaffektivt og neuropædagogiske vidensgrundlag, der understøtter at medarbejderne kan kortlægge børns forudsætninger og ressourcer.
Følgende temaer bliver adresseret:
- Målgruppekendskab; om socialkognitive udviklingsforstyrrelser
- Hjernes opbygning og funktion samt krop og sanser i et neuropædagogisk perspektiv
- Betydningen af relationer og samspil for børns udvikling og mentalisering i pædagogisk praksis
- Stressniveauers betydning for læringsparathed og udvikling, herunder arbejdet med low arousal og resiliens
- Pædagogiske tilgange og metoder til arbejdet med børns udfordringer ud fra en ressourceorienteret tilgang
- Professionelle læringsmiljøer og kollegialitet som væsentlig i forhold til samarbejde og fastholdelse og løft af organisatorisk faglighed
For at sikre tæt ledelsesmæssig opfølgning etableres et lederspor med fokus på:
- understøtte at kursen er tydelig samt understøtte medarbejdernes engagement, meningsskabelse og ejerskab på kompetenceudvikling
- understøtte det organisatoriske medlemskab/professionelle læringsmiljø
- understøtte, at nye kompetencer forankres i organisationen, og sætter sig igennem i handlinger
De tegn der løbende kigges efter, er elever i stigende trivsel, mere ”ro i undervisningen” (lederobservationer), teammøder med pædagogiske drøftelser om elevernes læring og trivsel.
Prøvehandlinger i forbindelse med Sprog- og Læsestrategien
I forbindelse med udarbejdelse af en Sprog- og Læsestrategi (0-18 år) for Lolland Kommune skal alle skoler og dagtilbud gennemføre små konkret prøvehandlinger inden for hvert af de 3 pejlemærker i Sprog- og Læsestrategien. Det drejer sig om pejlemærkerne:
- Sproglig variation og fordybelse i komplekse begreber
- Læringsmiljøer
- Fagfaglig forforståelse
Til hvert pejlemærke er der i samarbejde med børnesprogsforsker Pia Thomsen og Nationalt Videncenter for Læsning (NVL) udvalgt prøvehandlinger, der ud fra et forskningsmæssigt perspektiv, vil løfte børns sprog- og læsekompetencer.
Hver skole og dagtilbud beskriver helt konkret hvordan der lokalt arbejdes med prøvehandlingerne samt hvilke tegn man vil kigge. Når prøvehandlingerne er gennemført, evaluerer hver skole og dagtilbud på deres prøvehandlinger for at sammenholde organisering af prøvehandlingen holdt op mod de tegn/mål der blev sat ved igangsætning af prøvehandlingen. Staben for skoler og dagtilbud samler de enkelte enheders evaluering og besøger udvalgte skoler og dagtilbud for at gennemføre fokusgruppeinterviews om afvikling af prøvehandlinger med formål at indskrive gode erfaringer i den endelige udgave af Sprog- og Læsestrategien.
Herudover har Specialskolen planlagt flere initiativer for at støtte eleverne i forberedelsen til afgangsprøverne. Et af tiltagene er et tæt samarbejde mellem udskolingslærerne på tværs af afdelingerne. Målet med dette samarbejde er at udvikle en fælles årsplan og pensum, som kan anvendes på tværs af elevgrupperne. Dette vil skabe en fælles forståelse og engagement og fremme vidensdelingen mellem lærerne.
Specialskolen vil også identificere og tilbyde initiativforløb, der kan hjælpe eleverne med at være klar til prøverne, herunder kortlægge, hvilke områder eleverne har brug for træning i, og tilbyde ekstra støtte og vejledning inden for disse områder.
Der er stor opmærksomhed op at være opdateret med den gældende lovgivning, når det kommer til elever med særlige behov, så man kan sikre, at de får den nødvendige støtte og tilpasninger, de har brug for, og som fremgår af lovgivningen.
Endelig vil der være fokus på træning af eksaminationsteknikker og strategier. Elever med særlige behov kan have brug for ekstra støtte og vejledning i, hvordan de bedst kan håndtere prøvesituationen og organisere deres tid. Dette kan omfatte teknikker til stresshåndtering, problemløsning og tidsstyring.
Tidlig indsats
Lolland Kommunes tidlig-indsats-strategi
Lolland Kommunes Tidlig indsats-strategi er politisk forandret og udarbejdede på tværs af det samlede børneområde - sektorerne Børn, Unge og Familie samt Skole og Dagtilbud. Tidlig indsats-strategien sætter ramme og retning for Lolland Kommunes arbejde med tidlig indsats. Tidlig indsatsstrategien adresserer bl.a. hvordan Lolland Kommune sikrer sammenhæng mellem mål og ambitioner, ressourcer og den faglige udfordring:
Lolland Kommune har fortsat høje ambitioner for den tidlige indsats og arbejder målrettet med at bringe alle børn tilbage i trivsel. Men kommunen kan ikke løfte opgaven alene. Kommunen rummer stærke fællesskaber, og mange borgere gør en frivillig indsats. Derfor vil vi med strategien for tidlig indsats fokusere den systematiske og forebyggende tilgang på få, kvalificerede indsatser. Indsatser hvor vi i endnu højere grad end i dag, inddrager familie, netværk og frivillige organisationer i det sociale arbejde. Ambitionen er at skabe en stærk næste generation, hvor børn, unge og voksne trives, udvikler sig og bliver så dygtige, de kan og dermed forbedrer livsvilkårene – også for den næste generation.
I arbejde med tidlige indsats tages afsæt i Børnelinealen som fælles faglig metode til at afdække børn og unges trivsel og udvikling samt en løsningsfokuseret tilgang (LØFT) i håndtering af udfordringerne. Lolland Kommune anvender desuden det digitale dialogværktøj ”Familiedialog” for at stilladsere og strukturere samarbejdet både med forældre samt tværfagligt.
Tidlig indsatsstrategien beskriver desuden en opdeling i primære, sekundære og tertiære forebyggelse, hvor Lolland har et stort fokus på gennem en stærk primær forebyggelse, at minimere behovet for sekundær og tertiær forebyggelse.
I den primære forebyggelse har Lolland Kommune fokus på at skabe de inkluderende læringsmiljøer, der har størst betydningen for børnenes og de unges læring, trivsel, udvikling og livsmestring. Kvaliteten af læringsmiljøerne monitoreres via KIDS-målinger på dagtilbud samt faglige tests og trivselsmålinger på skoleområdet for at få en systematik omkring udvikling af læringsmiljøerne. Opbygning af inkluderende læringsmiljøer indebærer og et særligt fokus på tidlig opsporing, hvor der bl.a. sker via
- Løbende samtaler med børn/unge om deres læring og trivsel
- Hyppige samtaler med forældre samt forældremøder
- Team- og personalemøder med systematisk drøftelse af børn og unges trivsel og læring
- Matrikelgruppemøder, hvor ledere fra skoler og dagtilbud områdevis løbende mødes med deres tilknyttede psykologer, læringskonsulenter, sundhedsplejersker m.fl. for sammen både at drøfte enkeltsager, men særligt hvilke primært forbyggende tiltag, der kunne være brug for den kommende periodeSorg – og omsorgsgrupper
Som nævnt tidligere er det centrale afsæt for den tidlige indsats Familiedialog, der etableres når lærere og pædagoger oplever bekymring for et barns begyndende mistrivsel. Den første del af Familiedialogen foregår mellem lærer/pædagog og familien og der kan løbende inviteres fagprofessionelle fra PPR og andre sektorer ind efter behov. Hvis familiedialogen ikke afstedkommer, at barnet kommer tilbage i trivsel, laves en underretning og børn- og ungerådgivning overtager håndtering af sagen, men der fastholdes 3-måneders opfølgningsmøder mellem rådgiver, familie, skole og evt. andre relevante parter for sammen at få barnet tilbage i trivsel.
Case / konkret eksempel på tidlig indsats i Lolland Kommune
I Lolland Kommunes arbejde med tidlig indsats er vi særligt optaget af at lykkes med den primære forebyggelse og nedenstående kommer et eksempel på tidlig indsats:
En elev på mellemtrinnet er begyndt at have stigende fravær, har flere dage på ugen, hvor eleven møder for sent og er blevet mere indelukket. Klasselærer/-team snakker løbende med eleven og har kontakt til hjemmet for at udtrykke bekymring samt evt. afdække mulige årsager. Både eleven og forældre opfordres til at anvende åben rådgivning (sundhedsplejerske, PPR-psykolog eller BU-rådgiver), anvendelse af Headspace, få elevsamtaler hos LKT-vejleder eller blive tilknyttet en sorggruppe, hvis det kan være aktuelt.
Pga. et fortsat bekymrende fraværsmønster involveres leder, og der oprettes en familiedialog med elev og forældre om elevens fravær og trivsel på skolen. I første omgang er familiedialogen mellem forældre og repræsentanter fra klasseteamet for at skabe et fælles billede af udfordringen gennem vurdering elevens trivsel på børnelinealen. Der iværksættes 1-2 handlinger omkring eleven, der tidsfastsættes og efterfølgende evalueres. Elevens fravær falder herefter, og der ses tegn på øget trivsel. Næste skrift kunne have været indkalde andre fagprofessionelle og/eller relevante aktører omkring eleven (bedsteforældre, træner m.fl.) ind i Familiedialogen med formålet at få bragt barnet tilbage i trivsel.
Som bærende i den tidlige indsatser er tidlig opsporing, tæt elev- og forældredialog, sammenhæng i indsatserne gennem stærkt tværprofessionelt samarbejde.
Afslutning
Byrådet har i august 2022 fastlagt 8 strategiske fyrtårne, der skal være med til at sikre vækst og udvikling på Lolland. Ét af disse fyrtårne er ”Fremtidens Skole”, hvor intentionen var at genbesøge Byrådets forventninger og ønsker til folkeskolerne, og herunder vurdere, om der ville være ræson i at gennemføre et frihedsforsøg på folkeskoleområdet.
På den baggrund blev der tilrettelagt en proces startende med et Kickoff arrangement den 9. august for alle medarbejdere, tværgående samarbejdspartnere, skolebestyrelser, ungdomsuddannelser, faglige organisationer, byrådet, mfl. der skal give inspiration til drøftelser om ”Fremtidens Skole”:
- Hvad er en god folkeskole?
- Hvad mener skolerne, at en relevant folkeskolestrategi version 2.0 skal indeholde?
- Hvilke politiske målsætninger og opfølgningstemaer er de vigtigste?
Processen var oprindelig tilrettelagt som en åben proces med inddragelse af medarbejdere og bestyrelser ude på den enkelte skole, og hvor perioden efter kickoff skulle bruges lokalt på at formulere et input tilbage til Børne- og skoleudvalget om ønsker og opmærksomhedspunkter i en ny Folkeskolestrategi version 2.0.
Planen var, at Børne- og Skoleudvalget skulle have tilbagemeldinger fra skolerne i oktober og skulle have de første drøftelser af en ny strategi i november.
Med STUKs afgørelse, hvor Byrådet pålægges at udarbejde en handlingsplan med tre obligatoriske målsætninger indenfor en meget kort tidshorisont, har der været behov for at revurdere processen omkring ”Fremtidens Skole”, idet det ikke giver mening at arbejde i to parallelle spor med forskellige styringsdokumenter, der alle beskæftiger sig med udviklingen af folkeskolen.
Derfor er processen omkring ”Fremtidens Skole” justeret, sådan at skolerne skal give input tilbage til Børne- og Skoleudvalget allerede den 21. september. ”Kernen” i tilbagemeldingen består af skolebestyrelsens udtalelse til den Handlingsplan, som skal sendes ind til STUK til godkendelse. Derudover skal skolerne give tilbagemelding på øvrige refleksioner, ønsker, perspektiver osv. til en ny Folkeskolestrategi version 2.0 (Fremtidens Skole).
På den måde er det håbet, at styringsbilledet for vores folkeskoler kan forenkles, og at skolerne kan fokusere på få, men vigtige mål og resultater.
Bilag 1 – Reviderede måltal kommuneniveau
Mål og indikator
Karaktergennemsnittet for Lolland Kommune efter afgangseksamen stiger årligt med 0,1 indtil mindst 7,2 i karakterpoint for bundne prøvefag.
- Skoleåret 2021/2022
- Lolland Kommune: 6,7
- Landsgennemsnit: 7,3
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
- Juni 2024: Mindst 6,8
- Juni 2025: Mindst 6,9
- Juni 2026: Mindst 7,0
- Juni 2027: Mindst 7,1
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Juni 2028: Mindst 7,2
Mål og indikator
Andel gode elever i matematik ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i matematik (2., 4., 6., 7. og 8. klasse) skal som minimum være på 50 %
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
- Juni 2024: Andel gode elever i matematik skal som minimum være på 50 %
- Juni 2025: Andel gode elever i matematik skal som minimum være på 50 %
- Juni 2026: Andel gode elever i matematik skal som minimum være på 50 %
- Juni 2027: Andel gode elever i matematik skal som minimum være på 50 %
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Juni 2028: Andel gode elever i matematik skal som minimum være på 50 %
Mål og indikator
Andel gode elever i dansk, læsning ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i matematik (2., 4., 6., 7. og 8. klasse) skal som minimum være på 50 %
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
- Juni 2024: Andel gode elever i dansk, læsning skal som minimum være på 50 %
- Juni 2025: Andel gode elever i dansk, læsning skal som minimum være på 50 %
- Juni 2026: Andel gode elever i dansk, læsning skal som minimum være på 50 %
- Juni 2027: Andel gode elever i dansk, læsning skal som minimum være på 50 %
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Juni 2028: Andel gode elever i dansk, læsning skal som minimum være på 50 %
Mål og indikator
Overgang til en ungdomsuddannelse efter 9. og 10. kl. stiger årligt med 3 % point
Skoleåret 2021/2022:
- Lolland Kommune: 73,9 %
- Landsgennemsnit: 87,2 %
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
- Efter skoleåret 2023/2024 påbegynder 76,9 % af eleverne fra 9. kl. og 10. kl. en ungdomsuddannelse
- Efter skoleåret 2024/2025 påbegynder 79,9 % af eleverne fra 9. kl. og 10. kl. en ungdomsuddannelse
- Efter skoleåret 2025/2026 påbegynder minimum 82,9 % (slutmål) af eleverne fra 9. kl. og 10. kl. en ungdomsuddannelse
- Efter skoleåret 2026/2027 påbegynder minimum 85,9 af eleverne fra 9. og 10 kl. en ungdomsuddannelse
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Efter skoleåret 2027/2028 påbegynder minimum 88,9 af eleverne fra 9. og 10 kl. en ungdomsuddannelse
Mål og indikator
Generel trivsel blandt eleverne i Lolland Kommune stiger årligt med 1 % point.
Skoleåret 2022/2023:
- Lolland Kommune: 83,8 %
- Landsgennemsnit: 87,4
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
- Juni 2024: Generel trivsel på mindst 84,8 %
- Juni 2025: Generel trivsel på mindst 85,8 %:
- Juni 2026: Generel trivsel på mindst 86,8 %
- Juni 2027: Generel trivsel på mindst 87,8 %
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Juni 2028: Generel trivsel på mindst 88,8 %
Mål og indikator
Privatskolefrekvensen for elever, der indskrives i 0. kl., falder årligt med 1 % point.
2023:
- Privatskolefrekvens: 33,0
- Privatskolefrekvens på landsplan: 20 %
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
- Privatskolefrekvens for 0. kl. ved indskrivning til skoleåret 2024/2025 er højest 32 %
- Privatskolefrekvens for 0. kl. ved indskrivning til skoleåret 2025/2026 er højest 31 %
- Privatskolefrekvens for 0. kl. ved indskrivning til skoleåret 2026/2027 er højest 30 %
- Privatskolefrekvens for 0. kl. ved indskrivning til skoleåret 2027/2028 er højest 29 %
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Privatskolefrekvens for 0. kl. ved indskrivning til skoleåret 2028/2029 er højest 28 %
Mål og indikator
Reduceret fravær. Fravær falder årligt, så der i 2028 højest er et fravær 0,5 % over landsgennemsnittet.
Skoleåret 2021/2022:
- Lolland Kommune: 10,4 %
- Landsgennemsnit: 8,1 %
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
- 2024/2025 er fraværet højest 2 % over landsgennemsnittet
- 2025/2026 er fraværet højest 1,5 % over landsgennemsnittet
- 2026/2027 er fraværet højest 1 % over landsgennemsnittet
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
2027/2028 er fraværet højest 0,5 % over landsgennemsnittet
Bilag 2 – Mål på skoleniveau (alle måltal er udtryk for minimum/højest)
Mål og indikator
Andel gode elever ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i dansk, læsning (2., 3., 4., 6. og 8. klasse) skal som minimum udgøre 50 %
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
- Skoleåret 2024/2025: Andel gode elever ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i dansk, læsning (2., 3., 4., 6. og 8. klasse) skal udgøre 50 %
- Skoleåret 2025/2026: Andel gode elever ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i dansk, læsning (2., 3., 4., 6. og 8. klasse) skal udgøre 50 %
- Skoleåret 2026/2027: Andel gode elever ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i dansk, læsning (2., 3., 4., 6. og 8. klasse) skal udgøre 50 %
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Skoleåret 2027/2028: Andel gode elever ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i dansk, læsning (2., 3., 4., 6. og
Mål og indikator
Andel gode elever ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i matematik (2., 4., 6., 7. og 8. kl.) skal som minimum udgøre 50 %
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
- Skoleåret 2024/2025: Andel gode elever ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i matematik skal udgøre 50 %
- Skoleåret 2025/2026: Andel gode elever ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i matematik skal udgøre 50 %
- Skoleåret 2024/2025: Andel gode elever ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i matematik skal udgøre 50 %
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Skoleåret 2026/2027: Andel gode elever ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i matematik skal udgøre 50 %
Mål og indikator
Resultater i bundne prøver på 9. klassetrin
Skoleåret 2021/22:
- Byskolen 6,3
- Stormarkskolen 7,1
- Maribo Skole 6,8
- Rødby Skole 6,8
- Horslunde Landsbyordning 5,2
- Landsgennemsnit 7,7
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
Juni 2024:
- Byskolen 6,5
- Stormarkskolen 7,2
- Maribo Skole 6,9
- Rødby Skole 6,9
- Horslunde Landsbyordning 5,3
Juni 2025:
- Byskolen 6,8
- Stormarkskolen 7,2
- Maribo Skole 6,9
- Rødby Skole 6,9
Juni 2026:
- Byskolen 6,8
- Stormarkskolen 7,3
- Maribo Skole 7,0
- Rødby Skole 7,0
Juni 2027:
- Byskolen 6,8
- Stormarkskolen 7,4
- Maribo Skole 7,1
- Rødby Skole 7,1
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Juni 2028:
- Byskolen 6,8
- Stormarkskolen 7,4
- Maribo Skole 7,1
- Rødby Skole 7,1
Mål og indikator
Overgang til ungdomsuddannelse efter 9. og 10. kl. skal for hver skole årligt stige med mindst 3 % point eller som minimum på landsgennemsnit.
Skoleåret 2020/2021:
- Byskolen 76,5
- Stormarkskolen 89,6
- Maribo Skole 80
- Rødby Skole 83,7
- Landsgennemsnit 85,6
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
2024 - Skoleåret 2021/2022:
- Byskolen 79,5
- Stormarkskolen 89,6
- Maribo Skole 80
- Rødby Skole 83,7
2025 - Skoleåret 2022/2023:
- Byskolen 82,5
- Stormarkskolen 89,6
- Maribo Skole 83
- Rødby Skole 86,7
2026 - Skoleåret 2023/2024:
- Byskolen 85,5
- Stormarkskolen 89,6
- Maribo Skole 86
- Rødby Skole 86,7
2027 - Skoleåret 2024/2025:
- Byskolen 85,6
- Stormarkskolen 89,6
- Maribo Skole 89
- Rødby Skole 86,7
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
2028 - Skoleåret 2025/2026:
- Byskolen 85,6
- Stormarkskolen 89,6
- Maribo Skole 89
- Rødby Skole 86,7
Mål og indikator
Specialskolen aflægger prøve i de bundne fag. Alle elever tilmeldes eksamen enten under ordinære vilkår eller under særlige vilkår medmindre de er fritaget for eksamen eller har været fritaget for et fag.
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
Juni 2025:
- 45 % af elever fra 9. og 10. årgang går til afgangseksamen.
- Alle elever fra 9. og 10. årgang, der fritages fra afgangseksamen, evalueres på anden vis jf. lovgivningen
Juni 2026:
- 50 % af elever fra 9. og 10. årgang går til afgangseksamen
- Alle elever fra 9. og 10. årgang, der fritages fra afgangseksamen, evalueres på anden vis jf. lovgivningen
Juni 2027:
- 55 % af elever fra 9. og 10. årgang går til afgangseksamen.
- Alle elever fra 9. og 10. årgang, der fritages fra afgangseksamen, evalueres på anden vis jf. lovgivningen
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Juni 2028:
- 60 % af elever fra 9. og 10. årgang går til afgangseksamen
- Alle elever fra 9. og 10. årgang, der fritages fra afgangseksamen, evalueres på anden vis jf. lovgivningen
Mål og indikator
Andel af elever med højest generel trivsel stiger årligt med mindst 0,5-1,5 % point eller til niveau på 95 %
Skoleåret 2022/23:
- Byskolen 88,0 %
- Stormarkskolen 83,1 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 93,4 %
- Maribo Skole
- Borgerskolen 91,1 %
- Rødby Skole 85,6 %
- Søllested Landsbyordning 59,2 %
- Østofte Landsbyordning 71,4 %
- Horslunde Landsbyordning 60,7 %
- Holeby Landsbyordning 86,7 %
- Specialskolen (samlet) 75,3 %
- Landsplan: 87,4 %
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
Juni 2024:
- Byskolen 89,5 %
- Stormarkskolen 84,6 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 94,9 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 92,6 %
- Rødby Skole 87,1 %
- Søllested Landsbyordning 81,8 %
- Østofte Landsbyordning 81,8 %
- Horslunde Landsbyordning 62,2 %
- Holeby Landsbyordning 88,2 %
- Specialskolen (samlet) 81,8 %
Juni 2025:
- Byskolen 90 %
- Stormarkskolen 85,5 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 94,9 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 95 %
- Rødby Skole 87,1 %
- Søllested Landsbyordning 82,3 %
- Østofte Landsbyordning 82,3 %
- Specialskolen (samlet) 82,3 %
Juni 2026:
- Byskolen 90,5 %
- Stormarkskolen 86,1 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 94,9 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 95 %
- Rødby Skole 88,6 %
- Søllested Landsbyordning 82,8 %
- Østofte Landsbyordning 82,8 %
- Specialskolen (samlet) 82,8 %
Juni 2027:
- Byskolen 91 %
- Stormarkskolen 91,1 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 94,9 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 95 %
- Rødby Skole 87,1 %
- Søllested Landsbyordning 83,3 %
- Østofte Landsbyordning 83,3 %
- Specialskolen (samlet) 83,3 %
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Juni 2028:
- Byskolen 91,5 %
- Stormarkskolen 91,6%
- Maribo Skole, Blæsenborg 95 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 95 %
- Rødby Skole 89,1 %
- Søllested Landsbyordning 83,8 %
- Østofte Landsbyordning 83,8 %
- Specialskolen (samlet) 83,8 %
Mål og indikator
Fravær – ingen skoler må have mere end +0,5 % fravær over landsgennemsnittet (2023).
Skoleåret 2022/23:
- Byskolen 9,6 %
- Stormarkskolen 10,1 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 10,3 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 10,5 %
- Rødby Skole 10,2 %
- Søllested Landsbyordning 10,7 %
- Østofte Landsbyordning 6,8 %
- Horslunde Landsbyordning 10,9 %
- Holeby Landsbyordning 8,8 %
- Landsplan: 8,0 %
- Lolland Kommune: 9,9
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
Juni 2024:
- Byskolen 9,2 %
- Stormarkskolen 9,5 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 9,7 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 9,8 %
- Rødby Skole 9,6 %
- Søllested Landsbyordning 10,0 %
- Østofte Landsbyordning 6,8 %
- Horslunde Landsbyordning 10,0 %
- Holeby Landsbyordning 8,5 %
Juni 2025:
- Byskolen 9,2 %
- Stormarkskolen 9,5 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 9,7 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 9,8 %
- Rødby Skole 9,6 %
- Søllested Landsbyordning 10,0 %
- Østofte Landsbyordning 6,8 %
Juni 2026:
- Byskolen 8,8 %
- Stormarkskolen 8,9 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 9,1 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 9,1 %
- Rødby Skole 9,0 %
- Søllested Landsbyordning 9,3 %
- Østofte Landsbyordning 6,8 %
Juni 2027:
- Byskolen 8,4 %
- Stormarkskolen 8,3 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 8,5 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 8,4 %
- Rødby Skole 8,4 %
- Søllested Landsbyordning 8,4 %
- Østofte Landsbyordning 6,8 %
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Juni 2028:
- Byskolen 8,4 %
- Stormarkskolen 8,3 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 8,5 %
- Maribo Skole, Borgerskolen 8,4 %
- Rødby Skole 8,4 %
- Søllested Landsbyordning 8,4 %
- Østofte Landsbyordning 6,8 %
Mål og indikator
Privatskolefrekvens skal falde årligt med mindst 1 % point
Indskrivning til skoleåret 2024/2025:
- Byskolen 48,8 %
- Stormarkskolen 25,6 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 19,4 %
- Rødby Skole 15,8 %
- Søllested Landsbyordning 26,1 %
- Østofte Landsbyordning 8 %
- Landsplan: 20,0 % (2023)
- Lolland Kommune: 30,0 %
Evt. delmål inden for handlingsplanens løbetid
Privatskolefrekvens ved indskrivning til skoleåret 2025/26:
- Byskolen 40,0 %
- Stormarkskolen 24,6 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 18,4 %
- Rødby Skole 14,3 %
- Søllested Landsbyordning 25,1 %
- Østofte Landsbyordning 7 %
Privatskolefrekvens ved indskrivning til skoleåret 2026/27:
- Byskolen 38 %
- Stormarkskolen 23,6 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 17,4 %
- Rødby Skole 14,3 %
- Søllested Landsbyordning 24,1 %
- Østofte Landsbyordning 6 %
Privatskolefrekvens ved indskrivning til skoleåret 2027/28:
- Byskolen 35 %
- Stormarkskolen 22,6 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 16,4 %
- Rødby Skole 15,3 %
- Søllested Landsbyordning 23,1 %
- Østofte Landsbyordning 5 %
Slutmål i henhold til handlingsplanens løbetid
Privatskolefrekvens ved indskrivning til skoleåret 2028/2029:
- Byskolen 30 %
- Stormarkskolen 21,6 %
- Maribo Skole, Blæsenborg 15.4 %
- Rødby Skole 14,3 %
- Søllested Landsbyordning 22,1 %
- Østofte Landsbyordning 4 %
Stamdata
Kommune: Lolland
Institutionsnumre og skolenavne:
- Byskolen - 367001
- Holeby Landsbyordning - 355003
- Horslunde Landsbyordning - 379004
- Lolland International School - 281541
- Maribo Skole, afd. Blæsenborg - 280049
- Maribo Skole, afd. Borger - 280048
- Rødby Skole - 383002
- Specialskolen - 281440
- Specialskolen, Horslunde - 281441
- Specialskolen, Nakskov - 281443
- Specialskolen, Østofte - 281442
- Specialskolen , Centerafdelingen - 280050
- Stormarkskolen - 367005
- Søllested Landsbyordning - 359003
- Østofte Landsbyordning - 363008
Direktør: Rikke Jensen
Skolechef: Espen Fossar Andersen
Handlingsplanens løbetid: 3-5 år
Dato for godkendelse af handlingsplan: Lolland Byråd 25. januar 2024 / juni 2024 (revideret)
Datoer for afrapporteringer til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet: September 2024, marts 2025, september 2025, marts 2026, september 2026, marts 2027, september 2027, marts 2028, september 2028
