Skip til hoved indholdet

FamilieRINGEN

I projektet FamilieRINGEN bygger Lolland Kommune og Dansk Folkehjælp bro mellem myndighed og civilsamfund for at hjælpe socialt udsatte familier.

Gå til FamilieRINGENS hjemmeside

Om FamilieRINGEN

FamilieRINGEN er et sted hvor familier, der allerede er en del af en kommunal indsats, kan komme og deltage i netværksskabende og kompetencegivende aktiviteter. FamilieRINGEN er beliggende på Namsosvej 7 i Maribo.

I FamilieRINGEN samarbejder frivillige og lokale foreninger for at forbedre udsatte børn og forældres familieliv, få styrket deres sociale netværk på tværs af civilsamfundet, samt skabe mulighed for at familierne igen kan komme på rette spor.

Aktiviteter i FamilieRINGEN

FamilieRINGENs hus fungerer som et sted, hvor forældre, børn og unge kan udfolde sig, og hvor der er plads til forskelligheder. Det er et aktivitets- og fælleshus, hvor frivillige aktører tilbyder forskellige typer aktiviteter, som:

  • Rådgivnings- og vejledningstilbud, f.eks. økonomisk rådgivning og sundhedsvejledning.

  • Uddannelses- og virksomhedsaktiviteter, f.eks. dagskole, lektiecafe, støtte til virksomhedsbesøg og praktik.

  • Netværksskabende aktiviteter, f.eks. cafédage, fælles aktiviteter og udflugter.

  • Fritidsaktiviteter, f.eks. sportsaktiviteter, kreativt værksted og friluftsliv.

I FamilieRINGEN mødes familierne i øjenhøjde, og huset fungerer som et sted, hvor forældre, børn og unge kan udfolde sig, og hvor der er plads forskelligheder.

FamilieRINGEN støttes af Ole Kirks Fond og Velux Fonden.

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links