Skip til hoved indholdet

Olietanke

På denne side kan du læse mere om etablering og sløfning af olietanke samt indsende anmeldeskemaer digitalt til kommunen.

Skema til etablering af olietank (borger) (nemform.dk) Skema til sløjfning af olietank (borger) (nemform.dk) Skema til historisk sløjfning af olietank (hvis du IKKE var ejer på det tidspunkt, hvor tanken blev taget ud af brug) (nemform.dk)

Generelt om olietanke

Olietanke og tilhørende rørsystemer med olieprodukter som f.eks. brændstof (diesel og benzin), fyringsolie eller motorolie er omfattet af olietankbekendtgørelsens bestemmelser (retsinformation.dk).

Der skelnes imellem nedgravede og overjordiske tanke samt tanke over og under 6.000 liter.

Spildolietanke

Tanke til spildolie er ikke omfattet af olietankbekendtgørelsen, da der er tale om et affaldsprodukt. Lolland Kommunes miljøafdeling vurderer, at spildolietanke skal sløjfes, når de er 30 år gamle.

Tjek din plastolietank

Olieselskabernes forsikring af olieforurening oplever ekstra mange skader på plastolietanke.

I løbet af sommeren 2018 blev der konstateret et øget antal revner og skader på plasttanke. Dette skyldes sandsynligvis den øgede lys- og varmepåvirkning, forårsaget af den varme sommer og høje temperatur. Derfor er det en god idé løbende at holde øje med din tank og tjekke den for revner og skader — især hvis din tank:

  • Står udendørs og ikke er overdækket
  • Er udsat for direkte sollys og varme

I boksen nederst på siden finder du mere nyttig information fra Miljøstyrelsen samt TopDanmark Forsikring.

Vejledning om sløjfning af olietank

Når brugen af et tankanlæg (tank og rørsystem) varigt ophører, skal det sløjfes og meddelelse herom indgives til tilsynsmyndigheden (Lolland Kommune).

Ejeren af tanken har det lovgivningsmæssige ansvar for afmelding med oplysning om, hvordan sløjfningen er udført.

Inden selve sløjfningen skal det sikres, at eventuelt restindhold af olie i tank og rørsystem er fjernet.

Sløjfning skal herefter udføres ved, at påfyldningsstuds og udluftningsrør afmonteres og tanken afblændes (lukkes), så påfyldning af olie ikke kan finde sted.

Såfremt tanken er nedgravet kan sløjfningen ske ved at tank og rørforbindelser graves op og fjernes fra ejendommen. Det anbefales, at du lader et firma med erfaring i jordforurening dokumentere, at tankgraven er ren. Som udgangspunkt gøres dette ved, at der udtages en analyse (bland prøve bestående af 5 stik hhv. 3 stik i bunden og 2 stik i siderne), hvis man skal være sikker på, at der ikke er forurening i tankgraven.

Hvis tanken ikke graves op og ligger på et areal, hvor færdsel med tunge køretøjer finder sted, bør det overvejes om tanken skal sandfyldes eller på anden måde sikres mod sammenstyrtning.
 

Med henblik på ajourføring af Bygge- og Boligregisteret (BBR) skal meddelelse ske til kommunen ved, at indsende det relevante af de nedenstående skemaer i udfyldt stand. Kommunen vil, når alle nødvendige oplysninger er modtaget, rette ændringerne om olietanke og evt. varmekilde i BBR.

Olietanke under 6000 liter er omfattet af en forsikringsordning, som dækker udgifter til oprensning af forurenet jord i forbindelse med forurening fra olietanken. Forsikringen dækker kun indtil 6 måneder efter, at en lovlig olietank varigt er taget ud af drift.

Det er derfor vigtigt, at du straks kontakter kommunen, hvis du opdager, at din tank har givet anledning til forurening.

Salg eller anden overdragelse af en typegodkendt tank er ikke lovlig med mindre, der medfølger: tankattest eller ydeevnedeklaration, tillæg til tankattesten, udarbejdede tilstandsrapporter og dokumentation for udførte reparationer, hvor det fremgår at olietanken er lovlig.

Følgende tanke under 6.000 liter må ikke genbruges:

  • Nedgravede, sløjfede tankanlæg
  • Tankanlæg, som har været benyttet til opbevaring af andet end olieprodukter
  • Tankanlæg, som har været benyttet til olieprodukter, som kræver opvarmning for at kunne transporteres

Mere information om olietanke

TopDanmarks guide til at tjekke sin plast-olietank (topdanmark.dk)

Det er lovpligtigt at have en olieforureningsforsikring - læs mere her (topdanmark.dk)

Mere viden om miljøregler for olietanke hos Miljøstyrelsen (mst.dk)

Kontakt

Teknik- og Miljømyndighed

Fruegade 7, 4970 Rødby
tmm@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links