Skip til hoved indholdet

Små vindmøller

Du skal søge om tilladelse til at opstille en vindmølle på din ejendom uanset vindmøllens størrelse.

Ansøg hos Byg og Miljø Ansøgningsskema til landzonetilladelse hos borger.dk

Vindmøller opdeles i 3 forskellige typer

Mikromøller

Vindmøller op til 1 m² i rotorareal svarende til en rotordiameter på maksimalt 1,2 m.

Minimøller

Vindmøller med et rotorareal mellem 1 m² og 5 m² svarende til en rotordiameter på mellem 1,2 m og 2,6 m. Mølletypen er ofte monteret på et separat tårn af hensyn til vindforhold, vibrationer og stabilitet.

Husstandsvindmøller

Mindre enkeltstående vindmøller med en totalhøjde på 25 m og derunder og med en rotordiameter på mellem 2,6 og 13 m. Møllen opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse – typisk i landzone.

Krav til ansøgningsmateriale

Ansøgningen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

  • placering af møllen
  • afstand til naboskel
  • rotorareal
  • totalhøjde over terræn
  • dokumentation for teknisk godkendelse af møllen (gælder ikke mikromøller)
  • oplysning om kildestyrke (støj)
  • beregning der viser støj ved nabobeboelse og områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder (støjfølsom anvendelse): Al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse. 

Hvis vindmøllen skal opstilles i landzone, skal du desuden søge en landzonetilladelse, uanset hvor lille vindmøllen er.

Lolland Kommune opkræver et byggesagsgebyr for at behandle din ansøgning. I 2025 udgør kommunens timebetaling for byggesagsbehandling 700 kr.

Kontakt

Teknik- og Miljømyndighed

Fruegade 7, 4970 Rødby
tmm@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links