Skip til hoved indholdet

Fleksbolig

I Lolland Kommune kan du få et billigt hus uden bopælspligt gennem fleksboligordningen. En fleksbolig kan være et åndehul i hverdagen, en base for naturoplevelser – eller bare et unikt sommerhus. Du bestemmer selv!

Når en ejendom er registreret som fleksbolig, er der ingen bopælspligt. Du kan derfor anvende boligen som et fritidshus, hvor du kan komme og gå, som det passer dig. Dog er fordelen ved en fleksbolig i modsætning til et egentligt fritidshus, at det er nemt at flytte permanent ind i huset og bruge det som helårsbolig, hvis du skulle få lyst til det.

Hvorfor fleksbolig?

Fleksboligordningen er for alle – for dig, der trænger til vand og sand mellem tæerne; dig der gerne vil bevare tilknytningen til din fødeegn eller søger et naturskønt pusterum; dig, der savner en køkkenhave og gør-det-selv projekter; eller dig, der bare gerne vil have et sommerhus, der ikke er helt ligesom de andre.

Hvem kan få fleksboligtilladelse?

  • Det er kun ejer/ejere af boligen, som kan få fleksboligtilladelse. Dog kan ejendomsmægler via fuldmagt fra ejer også søge om fleksboligtilladelse.
  • Du skal have boet i Danmark i et tidsrum på mindst 5 år.
  • Du må ikke være tilmeldt adressen i Folkeregistret.

I Lolland Kommune administreres fleksboligordningen meget liberalt. Der gives principielt fleksboligtilladelse i hele kommunen bortset fra i de to hovedbyer Maribo og Nakskov. Der gives ikke fleksboligtilladelser inden for byskiltegrænsen i Maribo og Nakskov. Dog er stræderne Kongenstofte, Bibrostræde, Tolderensstræde og Farverensstræde i Nakskov undtaget, hvor det er muligt at få fleksboligtilladelse.

Undtagelser

Du skal være opmærksom på, at der kan være lokalplaner, som udelukkende tillader helårsbeboelse. I sådanne tilfælde kan der ikke gives en fleksboligtilladelse. Der kan heller ikke gives fleksboligtilladelser til landbrugsejendomme eller til ejendomme, hvorpå der er registreret eller drives erhverv. Endelig kan der ikke gives fleksboligtilladelse, hvis der er tilmeldt personer på adressen i folkeregistret.

Tilladelsens varighed

Tilladelsen følger per 1. januar 2016 boligen frem for ejeren, dvs. at den ikke ophører automatisk ved ejerskifte. Dette gælder også for fleksboligtilladelser givet før 1. januar 2016. Tilladelsen ophører, når der tilmeldes personer på adressen i folkeregistret, eller hvis der registreres eller bliver konstateret erhvervsdrift på ejendommen. 

Du kan til enhver tid selv opsige fleksboligtilladelsen, bare husk at give kommunen besked, så din BBR-meddelelse kan blive rettet. 

Hvordan søger jeg om fleksboligtilladelse?

Send en mail til Lolland Kommune på byggeri@lolland.dk eller skriv til

Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed
Fruegade 7, 4970 Rødby

I ansøgningen skal du oplyse dit navn, din fødselsdato, nuværende bopælsadresse samt adressen på den bolig, som du ønsker fleksboligtilladelse til.

Ejendommen bevarer sin formelle status som helårsbolig, men vi noterer i BBR, når der gives fleksboligtilladelse.

Vil du vide mere om flexboliger?

Kontakt

Byggeri og Ejendomme

Teknik- og Miljømyndighed
Fruegade 7, 4970 Rødby
byggeri@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links