Skip til hoved indholdet

Fritidsbolig/weekendbolig

Det er kun ejer/ejere af ejendommen, som kan få fritidsstatus, og du må ikke have folkeregisteradresse på ejendommen. Det kræver ikke tilladelse at ændre en helårsbolig til fritidsbolig, men du skal give kommunen besked, så statusændringen kan blive registreret i BBR-registret.

Et fritidshus ligger i landzone og du må kun overnatte i boligen i forbindelse med kortvarige ferieophold. Du skal være opmærksom på, at en fleksboligtilladelse giver dig samme muligheder for at benytte din bolig til fritidsformål. I modsætning til en bolig med fritidsstatus kan fleksboligtilladelsen ophæves uden tilladelse fra kommunen.

Hvis du på et senere tidspunkt efter 3 år igen ønsker at ændre ejendommens status fra fritidshus til helårsbolig, kræver det en landzonetilladelse, med mindre du er pensionist (se afsnit nedenfor).

Sammen med ansøgningen skal der vedlægges en gældende energimærkningsrapport.

Energimærkningsrapporten udarbejdes af en energimærkningskonsulent fra et certificeret firma.

Energimærkningsrapporten indeholder en række forslag til energibesparelser. Kommunen stiller som vilkår, at de forslag til energibesparelser, som i rapporten er vurderet til at være rentable indenfor 10 år, skal udføres.

I vores behandling af landzoneansøgningen undersøger vi, om bygningen oprindeligt er opført som en helårsbolig. Hvis det ikke er tilfældet, giver vi afslag på din ansøgning om landzonetilladelse.

Hvis ejendommen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, skal sagen sendes til Naturstyrelsen, da der er tale om en dispensationssag. Hvis Naturstyrelsen giver afslag, henlægger vi sagen.

Særlige regler for pensionister

Er du pensionist, og har du ejet din fritidsbolig i 1 år, har du en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse. Tilladelsen er personlig og medfører ikke, at huset skifter status til helårshus. Det kræver ikke byggesagsbehandling, når boligen ændrer anvendelse til helårsbeboelse.

Ansøg om landzonetilladelse

Kontakt

Byggeri og Ejendomme

Teknik- og Miljømyndighed
Fruegade 7, 4970 Rødby
byggeri@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links