Bevaringsværdige bygninger

En bevaringsværdig bygning er en bygning, som:

• har særlige arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og/eller
• har en betydning for det omkringliggende miljø.

Når en bygning har status som bevaringsværdig, er det hele bygningens ydre som facade, vinduer, døre, tag, kviste, skorstene osv., der er omfattet af bevaringsudpegningen.

Bygninger kan være udpeget bevaringsværdige i en kommuneplan, i en lokalplan eller i en statslig udpegning. Forskellen på de 3 udpegninger er forklaret nedenfor.

• Bevaring i en kommuneplan har kun betydning for dig som ejer i forbindelse med nedrivning. Udpegningen giver kommunen mulighed for at sikre en bygnings eller et områdes bevaring gennem en bevarende lokalplan, hvis der sker store ændringer, herunder nedrivning, på en bygning. Udpegningen er sket via bygningsfredningsloven.
   
• Bevaring i en lokalplan (byplanvedtægt) er en mere bindende bevaringsudpegning for bygningsejeren. En bevarende lokalplan opsætter præcise bestemmelser for bygningens udformning og fremtoning ved både renovering og nybyggeri, og kan bl.a. fastsætte krav om farver, tagmaterialer, vinduestyper m.m.. Krav er bindende ejere af lokalplanudpeget bygninger. En bevarende lokalplan kan udarbejdes for en enkelt bygning, eller for en samlet bebyggelse. Det kan f.eks. være en hel landsby, et bykvarter eller en fabrik, som har et historisk, kulturelt eller arkitektonisk særpræg. Her kan du finde gældende bevarende lokalplaner. Udpegningen er sket via planloven.
   
• Bevaring i en statslig udpegning er en bevaringsudpegning foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen, og tinglyses på ejendommen med en bevaringsdeklaration. For disse bygninger gælder som udgangspunkt det samme som for bygninger udpeget bevaringsværdig i kommuneplanen. I særlige tilfælde kan Slots- og Kulturstyrelsen dog beslutte, at udpegningen skal have retsvirkning som en lokalplan. Dette betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden kommunens tilladelse. Bevaringsudpegningen er bindende for bygningsejeren. Udpegningen er sket via bygningsfredningsloven.

En bygnings eventuelle bevaringsstatus kan ses på Lolland Kommunes kort

Er bygningen fredet henvises der til Slots- og kulturstyrelsen, som er myndighed på disse bygninger.

Alle udvendige bygningsændringer på en bevaringsværdig bygning, udpeget i lokalplan, godkendes af kommunen. Det er både ved en stor renovering og til- og ombygning, og også ved nye overflader på facaden (fils, puds osv.), nye farver på facader, vinduer osv., udskiftning af tagmateriale, nye vinduer og døre m.m. Ændringerne skal ansøges som en byggeansøgning

Følger de ønskede ændringer ikke lokalplanens bestemmelser, eller bygningens oprindelige arkitektur og materiale holdning skal der søges en dispensation fra lokalplanen. Ansøgningen sendes til planerogkort@lolland.dk, med beskrivelse af det ansøgte og begrundelse for dispensationsansøgning.

Ved bygninger udpeget i kommuneplan gælder bygningsreglementets bestemmelser og ved statsligt udpegede står graden af bevaring beskrevet i den tinglyste servitut.

Det er en god idé at kende den arkitektoniske, kulturhistoriske og byggetekniske baggrund for dit hus, og sørge for at tænke bevaringsværdien ind i planlægningen af arbejdet, når du vedligeholder, bygger til eller ombygger.

På Historiske Huses hjemmeside findes der en række stilguides, som gennemgår de mange forskellige stilarter i Danmark. Stilguiden gennemgår bygningsdele, mur, tag, vinduer, døre, detaljer osv. for den enkelte stilart, og kan bruges som inspiration i forbindelse med vedligeholdelse og renovering af historiske villaer, byhuse eller andre bygninger, for derved at fastholde eller forbedre bygningens bevaringsværdi.

Energirenoveringen af ældre bygninger skal ske nænsomt, da bl.a. tætningen af en ældre bygning kan medføre forhøjet fugt i konstruktionerne og dermed kan skade bygningen.

Historiske Huse har udgivet ”Energiguide for historiske huse”, som indeholder eksempler på energibesparende løsninger, der ikke går på kompromis med husets historiske og kulturelle kvaliteter.

Ifølge Bygningsreglement 2010 kapitel 7.4.1, stk. 3 kan bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevarings­deklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen undtages fra bygningsreglementets energikrav, hvis energioptimeringen er i strid med den pågældende planlægning eller udpegnings-grundlaget. Der kan dog stilles krav, hvis energioptimeringen kan ske på en forsvarlig, uskadelig måde, eller ikke strider med udpegningsgrundlaget.

Ønskes en bevaringsværdig bygning alligevel nedrevet, kan det først ske når bevaringsudpegningen er ophævet.

Ønsket om nedrivning af en bevaringsværdig bygning har derfor to trin:

1. Ansøgningen om ophævelsen af bevaringsudpegningen

Ansøgningen sendes til planerogkort@lolland.dk, med adressen på den ansøgte bygning, fotos af bygningen, en begrundelse for bevaringsophævelsen, samt fremtidig anvendelse af arealet og evt. dets udformning.

Bevaringsudpegningerne i kommunen er sket på baggrund af to forskellige love, og der er derfor forskellige procedure. Udpegningerne er sket efter Bygningsfredningsloven eller Planloven.

• Er din bygning udpeget via Bygningsfredningsloven er det sket via en kommuneplan eller via staten.

Det vil sige, at den skal i offentlig høring i 4-6 uger, med en efterfølgende politisk godkendelse i Økonomiudvalget. Hvorefter beslutningen offentliggøres.
I forbindelse med sagen vil myndigheden vurdere bygningens bevaringsmæssige tilstand og komme med en indstilling til økonomiudvalget.
Vurderer myndigeden at der skal nedlægges forbud imod ophævelsen /nedrivningen af bygningen vil ejer blive varslet og have 14 dage til at komme med yderligere bemærkninger til sagen. Hvorefter økonomiudvalget vil træffe den endelige beslutning.
Gives der afslag på ophævelse/nedrivning vil det ske efter planlovens § 14, og kommunen vil herefter have 12 måneder til at udarbejde et forslag til en bevarende lokalplan for ejendommen.

• Er din bygning udpeget via Planloven, er den omfattet af en lokalplan.Det vil sige, at den skal i 14 dages naboorientering evt. i hele planområdet, med en efterfølgende politisk godkendelse i Økonomiudvalget. I forbindelse med sagen vil myndigheden vurdere bygningens bevaringsmæssige tilstand og komme med en indstilling til økonomiudvalget. En evt. indstilling om bevaringsophævelse med henblik på nedrivning, kan blive fulgt af vilkår til arealets fremtidige udformning. Såfremt bygninger er udpeget som bevaringsværdige i lokalplan kan det medføre en kommunal overtagelsespligt ved forbud mod nedrivning, jf. lov om planlægning § 49. Dette er dog først gældende, efter der er givet et afslag på en nedrivningsansøgning af den bevaringsværdige bygning, og kun hvis ejer kan bevise, at bevaringsudpegningen medfører, at bygningen ikke kan udnyttes i samme grad, som en bygning med en tilsvarende beliggenhed og benyttelse uden bevaringsudpegning, og at ejer dermed lider rimelige økonomiske tab ved bevaringsudpegningen.

2. Ansøgningen om nedrivningen af bygningen

Dette skal ske via bygogmiljø.dk og kan først ske EFTER bevaringsophævelsen på bygningen er sket.