Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Initiativrig kulturformidler med særligt fokus på børne- og ungeområde

Ansøgningsfrist

18. marts 2025

Ansættelsesdato

1. maj 2025

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

LollandBibliotekerne og Borgerservice

Vil du - sammen med gode og engagerede kolleger - være med til at åbne litteraturens, fantasiens og fortællingernes verden for børn og unge, og ser du læsning som vejen til en stærk næste generation på Lolland? Så glæder vi os til at høre fra dig!
 

Biblioteket er i en transformationsproces – vi har brug for dit bidrag


I LollandBibliotekerne har vi fokus på at udvikle tilbud og aktiviteter, der formidler kultur og de gode oplevelser ved læsning på nyskabende måder. Vi arbejder med at tænke indhold og indretning ind i vores tre biblioteker, så de møder nutidens behov og fremtidens udfordringer.

Vi sigter ambitiøst og målrettet på at stimulere læselyst, der kan åbne verden for fantasi, indlevelse og viden. I de kommende år vil vi også sætte fokus på, hvordan vi møder børn, unge og voksne som opsøgende værter i biblioteksrummet.
 

Dine opgaver


Du vil blive en del af vores Ungeteam, der har børn fra 6. klasse og unge på ungdomsuddannelse eller udenfor arbejde og uddannelse som målgruppe. Vi forestiller os først og fremmest, at du er interesseret i at arbejde med unge mennesker: at du kan gå i dialog med unge, og at du har en ægte interesse i at høre, hvad de tænker, og at du kan være den udadvendte og autentiske person, der gerne deler dine interesser og engagement. Vi hører meget gerne, hvordan du kan bruge dine kompetencer i arbejdet med at udvikle aktiviteter for og med de unge.

Vi samarbejder med skoler, ungdomsuddannelser og andre institutioner og foreninger og det er en vigtig del af arbejdet at være opsøgende og skabe relationer udadtil, som kan bidrage til at skabe en aktiv læsekultur i Lolland Kommune. Lige så vigtigt er det, at vi i de kommende år vil arbejde fokuseret på at inddrage de unge selv i, hvad et aktuelt og relevant bibliotekstilbud er for dem.

Dine opgaver vil veksle mellem arrangementer og aktiviteter både i og uden for biblioteksrummet og de daglige driftsopgaver. Det vil være afvikling af et bredt spektrum af aktiviteter, som du udvikler sammen med de unge, dine kollegaer i teamet, på tværs af de tre teams og med eksterne samarbejdspartnere.
 

Du vil især trives godt hos os, hvis du:

 
  • Er udadvendt, nærværende og en initiativrig formidler.
  • Er udviklingsorienteret og understøtter samtidig andres gode ideer.
  • Kommunikerer ubesværet med unge men også gerne med børn og voksne.
  • Kan opbygge gode arbejdsrelationer og skabe netværk indadtil og udadtil.
  • Kan arbejde selvstændigt og følge opgaverne til dørs.
 

Vi kan tilbyde dig:

 
  • Et job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • En dagligdag med spændende og vekslende arbejdsopgaver.
  • En fleksibel og rummelig arbejdsplads med ”højt til loftet”.
  • Kolleger og ledelse, der er engagerede i og arbejder for bibliotekets transformation.

Din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund kan være f.eks. pædagog eller lærer, men det vigtigste er, at du har lyst og gerne erfaring med at arbejde med unge. Med afsæt i, hvad du kommer med, vil vi bestræbe os på at skære opgaverne til, så de passer godt til dig.

Vi sørger selvfølgelig også for en tryg indføring i bibliotekets daglige driftsopgaver, som du også kommer til at tage del i.
 

Tre biblioteker - fri og lige adgang til kultur, viden, og læring


Lolland Kommune har biblioteker i Nakskov, Maribo og Rødbyhavn. I vores nye interne organisering er ansvaret for aktiviteter og arrangementer fordelt i tre teams som henholdsvis har betegnelserne ”Børn og forældre”, ”Unge” og ”Voksne”.
Du vil blive tilknyttet ungeteamet og skal derudover indgå i skemaet med biblioteksbetjening to til tre gange ugentligt på hverdage og en lørdag formiddag om måneden.

LollandBibliotekerne er en del af Bibliotek & Borgerservice. Vi deler rummet i Nakskov og Maribo og har ambitioner om en fælles satsning på digital inklusion, AI og et aktivt medborgerskab. Vi er i alt ca. 50 medarbejdere, heraf er knapt halvdelen ansat på biblioteksområdet. Vi prioriterer at sikre alle Lolland Kommunes borgere fri og lige adgang til kultur, viden, og læring samt bidrage til at styrke demokrati og medborgerskab.

Er du nysgerrig efter at vide, hvad lokalsamfundet har at byde på?


Vi vil også gerne høre fra ansøgere, der drømmer om at arbejde og bosætte sig i Lolland Kommune. Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købstæder, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle.

Du kan læse mere om at bosætte sig i Lolland Kommune via linkene nedenfor:

Lolland Lever Livet (Lolland.dk)
Fleksible udlejningsregler (Lolland.dk)
 

Er det noget for dig?


Hvis du er interesseret i at høre mere, så er du meget velkommen til at kontakte souschef Charlotte Greve på tlf. 21 35 48 19.

Løn og ansættelsesforhold


Løn og ansættelse efter overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Tjenestestedet er som udgangspunkt biblioteket i Nakskov, men med en fast arbejdsplads i Maribo. Desuden kan tjeneste på biblioteksadressen i Rødbyhavn også forekomme.

Der vil inden ansættelse blive rekvireret børneattest.

Ansøgningsproces


Send os din ansøgning og relevante dokumenter senest tirsdag den 18. marts 2025.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i uge 13.

Tiltrædelse pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen

Kontakt

Charlotte Greve
Tlf. 21 35 48 19

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links