Leder af Center For Handicap
Ansøgningsfrist
6. marts 2025
Ansættelsesdato
1. maj 2025
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Område
Center for Handicap
Lolland Kommune søger en handlekraftig og stabil leder til Center For Handicap, der kan balancere drift, økonomistyring og strategisk udvikling. Er du klar til at videreføre og styrke en organisation med engagerede medarbejdere, en høj specialfaglig profil og en vigtig kerneopgave? Så er denne stilling noget for dig!
Om stillingen
Som leder af Center for Handicap får du ansvaret for at sikre stabilitet og udvikling i en organisation, hvor borgerens behov altid er i centrum. Du vil stå i spidsen for et center, der dækker en bred vifte af tilbud til borgere med fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser – herunder STU, beskyttet beskæftigelse, botilbud og støtte i eget hjem.
Du bliver en del af sektorledelsen i Social, Psykiatri og Handicap og refererer til sektorchefen. Her skal du sikre en effektiv drift, udvikle organisationen uden at være revolutionerende og samtidig bidrage til at styrke centerets fortælling som en attraktiv arbejdsplads.
Dine vigtigste opgaver bliver at sikre en økonomisk ansvarlig drift, hvor budgettet holdes, og ressourcerne anvendes optimalt. Du skal videreføre og udbrede Low Arousal 2-metoden samt en helhedsorienteret sundhedsindsats. Derudover bliver det en central opgave at konsolidere ledergruppen og skabe en klar ledelsesstruktur, hvor teamledere får rum til at tage ansvar. Du skal understøtte et positivt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig værdsat, inddraget og motiveret, samtidig med at du styrker samarbejdet på tværs af sektorer og eksterne aktører.
Du kan læse mere om stillingen og organisationen i følgende dokumenter:
- Job- og personprofil.pdf
- Lollandsmodellen
- Plan- og Udviklingsstrategi 2023-2033
- På kommunens hjemmeside her
Hvem er du?
Vi søger en leder med en stærk socialfaglig og ledelsesmæssig baggrund, som har solid erfaring med det specialiserede socialområde og ledelse af ledere.
Du har en socialfaglig uddannelse som fx socialpædagog eller socialrådgiver, og det vil være en fordel, hvis du har en lederuddannelse på diplomniveau eller er villig til at tage en. Erfaring med strategisk ledelse, økonomistyring og udvikling af social- og handicapområdet er afgørende. Det er vigtigt, at du kan balancere drift og udvikling, så organisationen både er økonomisk bæredygtig og udviklingsorienteret.
Din ledelsesstil er inkluderende og tillidsbaseret, hvor medarbejderne får ansvar og ejerskab. Samtidig har du stærke samarbejdskompetencer, både internt og eksternt, og du arbejder tværfagligt og skaber relationer. Din kommunikation er klar og troværdig, og du evner at formidle komplekse problemstillinger, så du skaber følgeskab.
Derudover vægter vi personlige egenskaber som integritet, robusthed og situationsfornemmelse. Du er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger. Din evne til at motivere og engagere medarbejdere sikrer, at du kan skabe trivsel og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen.
Lolland Kommune – en arbejdsplads i udvikling
Lolland Kommune er i rivende udvikling, drevet af grøn omstilling, infrastrukturprojekter og innovative velfærdsløsninger. Vi arbejder målrettet på at skabe en bæredygtig fremtid, hvor vi kombinerer høj faglighed med nytænkning og digitalisering.
Vi tilbyder:
- En ledelsesrolle med stor indflydelse på handicapområdet i en kommune, der prioriterer faglig udvikling.
- Et tværfagligt og engageret ledelsesteam, der samarbejder om at skabe helhedsorienterede løsninger.
- Et stærkt fokus på psykologisk tryghed og trivsel, både for ledere og medarbejdere.
- En arbejdsplads, hvor åbenhed, fairness, tillid og kompetence er de bærende værdier.
Ansættelsesvilkår:
- Løn efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
- Tiltrædelse: Senest 1. maj 2025.
- Arbejdssted: Center for Handicap, Lolland Kommune, Maribo
Ansøgningsproces
- Ansøgningsfrist: 6. marts 2025 kl. 23.59.
- 1. samtalerunde: 19. marts.
- 2. samtalerunde: 26. marts.
- Forløb mellem samtalerne: Kandidater, der går videre, gennemgår en analyseforløb den 21. marts samt en kaffesamtale med sektorchefen den 24. marts.
- Indhentning af referencer sker inden 2. samtale (ikke nødvendigvis fra nuværende organisation).
Der kan i forbindelse med rekrutteringen rettes fortrolig henvendelse til sektorchefen Jesper Daugaard på 21 65 81 05 eller chefkonsulent Bjarne Voigt Hansen fra Jobselection på 27 15 29 15.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Kontakt
Jesper Daugaard
Tlf. +45 21 65 81 05