Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Pædagog til børnehaven Tryllefløjten

Ansøgningsfrist

23. marts 2025

Ansættelsesdato

1. maj 2025

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Søllested Landsbyordning Børnehave

Brænder du for arbejdet med børn og for at give børn de bedste muligheder for at udvikle sig? Kan du skabe tryghed og være tydelig? Kan du lide at lege og vil du støtte børnene i det sociale samspil, så børnenes nysgerrighed på verden og hinanden vokser? Måske er det dit første job, du er på udkig efter? 
Hvis du brænder for det pædagogiske arbejde og har lyst til at bidrage til et stærkt og aktivt børne og arbejdsfællesskab, så tager vi imod dig med åbne arme!

 

Børnehaven Tryllefløjten 


Vi kan tilbyde en arbejdsplads med høj faglighed og højt til loftet, et anerkendende børnesyn, samt et fantastisk forældresamarbejde. Vi kan tilbyde gode kolleger, som ser børnene der hvor de er og som støtter det enkelte barn med at lykkes og få oplevelsen af at være værdifuld.

Vi søger snarest mulig eller pr. 1. maj 2025 en pædagog til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Børnehaven Tryllefløjten er beliggende i stationsbyen Søllested, mellem Nakskov og Maribo i naturskønne omgivelser. Tryllefløjten er en del af Søllested Landsbyordning, som består af skole, SFO og Børnehaven Tryllefløjten.
Børnehaven er opdelt i tre stuer med en stue for de yngste børnehavebørn og to stuer med både mellemgruppe børn og kommende skolebørn. Der er i alt ca. 35 børn og 8 skønne kollegaer i Tryllefløjten.

I Søllested Landsbyordning arbejder vi bl.a. med, at sikre et tværfagligt fællesskab med gode overgange for børnene, høj grad af trivsel og et godt fællesskab i - og med - nærmiljøet. Vi arbejder med positive børnefællesskaber med udgangspunkt i det fælles børne- og læringssyn, at ”Alle børn og forældre, gør hvad de kan”.

Vores pædagogiske grundlag er, at vi møder børnene anerkendende og med positive forventninger. Vi skaber de bedst mulige betingelser for en positiv udvikling og læring i børnehaven og i samarbejde med hjemmet.
 

Vores ønsker til dig: 

 
  • Du er pædagogisk uddannet.
  • Du har erfaring med den styrkede pædagogiske læreplan.
  • Du er god til at danne relationer i børnehøjde samt til forældre. 
  • Du er indstillet på at være med til at styrke overgangsarbejdet i Landsbyordningen.
  • Du er indstillet på at tilegne dig ny viden og selv være opsøgende på viden, der bidrager til den pædagogiske faglighed i børnehaven.
  • Du interesser dig for udeaktiviteter i alle årstider og i al slags vejr.
  • Du har gode samarbejdskompetencer.
  • Du er reflekterende i forhold til egen og andres praksis.
  • Du er omstillingsparat og god til at bidrage til fællesskabet.
  • Du er god til at tage initiativ og ansvar.
 

Vil du vide mere?


...så er du velkommen til at kontakte institutionsleder Tina Gad Olsen på mobil 23 36 37 99.

Du kan læse mere om Søllested Landsbyordning på vores hjemmeside (soellestedlandsbyordning.aula.dk).
 

Ansøgningsproces


Hvis du finder ovenstående interessant, så send os din ansøgning senest søndag den 23. marts 2025. 

Samtaler forventes at blive afholdt onsdag den 26. marts.

Tiltrædelse snarest mulig eller pr. 1. maj 2025.
 

Løn og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest samt straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen

Kontakt

Tina Gad Olsen
Tlf. +45 23 36 37 99

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links