Vi søger en pædagog på 25 timer
Ansøgningsfrist
5. marts 2025
Ansættelsesdato
Besættes hurtigst muligt
Ansættelsesvilkår
Deltid
Område
Børnebakken
Om Børnebakken
Børnebakken er beliggende på to matrikler. Børnehave på Sdr. Boulevard 88 og Vuggestue på Namsosvej 7B i Maribo. Børnehaven er normeret til 74 børn fordelt på to etager og vuggestuen er normeret til 39 børn fordelt på 3 stuer. Den ledige stilling er i vuggestuen.
Lolland kommune og dermed også Børnebakkens pædagogiske praksis tager afsæt i de nationale pejlemærker for kvalitative dagtilbud, der består af:
- En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion.
- Målrettet forældresamarbejde.
- En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling.
- Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer.
Vi søger en pædagog som:
- Kan danne gode relationer og drage omsorg for alle børn
- Kan etablere dynamiske lege- og læringsmiljøer i forhold til de seks læreplanstemaer i samarbejde med pædagogerne på stuen
- Kan forholde sig kritisk og reflekterende til egen og kollegers praksis
- Har overblik, er nærværende og udstråler arbejdsglæde
- Har et positivt livssyn, god etik og humoristisk sans
- Har stor indlevelsesevne og forståelser for børnenes behov og udvikling
- Kan indgå i tæt og udviklende samarbejde med ledelse, kolleger, forældre og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere
- Kan anvende digitale værktøjer i diverse opgaveløsninger
Vi kan tilbyde:
- En flok dejlige børn, som har stor indflydelse på deres hverdag.
- En pædagogik, der respekterer børnenes individualitet med henblik på at støtte dem i deres selvværd og ansvarlighed for gruppen. Vi arbejder bl.a. med dialoghjul, familiedialog, sprogtrappe, Kids m.m.
- En hverdag med gode læreplanstemaer, traditioner og plads til spontanitet og leg.
- Høj grad af tætte relationer barn/voksen med fokus på omsorg i en travl hverdag.
- En positiv indfaldsvinkel til at løse konflikter og arbejde med børns udfordringer.
- En vuggestue, der ligger i Maribos bymidte tæt på hal, stadion, bibliotek m.m.
- En stor og naturskøn legeplads.
- En høj prioritering af udeliv.
Ansøgningsproces
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, og med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, kontakt afdelingsleder Pia Ulrich Jensen på telefon 20 43 66 91.
Kontakt
Pia Ulrich Jensen
+45 20 43 66 91