Skip til hoved indholdet

Visitator indenfor social, psykiatri og handicapområdet

Ansøgningsfrist

21. januar 2025

Ansættelsesdato

1. marts 2025

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Social, Psykiatri og Handicap

Har du lyst til at arbejde med kompleks sagsbehandling og trives du i en travl hverdag med mange udfordrende opgaver, faglig sparring og kollegialt sammenhold? Så er det dig vi søger!

Center for Social Service i Lolland Kommune søger visitator til det specialiserede voksenområde. Stillingen er på 32 - 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
 

Om jobbet


Vi søger en engageret kollega til vores myndighedsområde, der arbejder med helhedsorienteret sagsbehandling på det specialiserede voksenområde.
Center for Social Service behandler sager efter servicelovens paragraffer: § 82, § 84, § 85, § 96, § 100, § 101, §102, § 103, § 104, §107, § 108, § 109, § 110, ABL §105/SEL § 85, overdragelsessager fra børneområdet, bevilling i af Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, mellemkommunal refusion mv.

Opgaverne er mangeartede, spænder bredt og består bla. af afklaring, udredning og faglig vurdering af borgerens behov for en indsats, med udgangspunkt i dennes ønsker og behov.
Af øvrige opgaver kan nævnes udarbejdelse af handleplaner, koordinering, sætte indsatsmål, udmåle, iværksætte og følge op på bevilgede indsatser, træffe socialfaglige afgørelser og klagesagsbehandling. Opgaveløsningen kræver dialog og samarbejde med andre faggrupper for at sikre et sammenhængende forløb for borgeren.

Vi anvender KMD Nexus som dokumentationsredskab og arbejder efter VUM 2.0 og BIT modellen som metode.
 

Hvem er vi?


Center for Social Service er en del af Sektor for Social, Psykiatri og Handicap. Vi er tværfagligt sammensat og består af to myndighedsteams, et konsulentteam, et administrativt team og socialkoordinatorer.

Vi arbejder helheds- og løsningsorienteret med fokus på rehabilitering, inddragelse af borgerens motivation, individuelle behov og retssikkerhed. Vi vægter faglig sparring, dialog og samarbejde højt for at sikre de bedst mulige løsninger til borgerne.
Arbejdet udføres med udgangspunkt i Lolland Kommunes værdigrundlag, lovgivning og det politisk vedtagne serviceniveau.

Vi er en travl afdeling med stor ansvarsfølelse for den samlede opgaveløsning, med kollegialt samvær, en god omgangstone og godt humør. Arbejdspladsen er i Maribo tæt på motorvej og med en smuk udsigt til Maribo søerne.
 

Hvem er du


Vi lægger vægt på:
 
  • Du har en relevant socialfaglig, sundhedsfaglig eller terapeutfaglig mellemlang videregående uddannelse (MVU).
  • Erfaring med sagsbehandling indenfor det specialiserede voksenområde.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, og at du kan strukturere og prioritere dine opgaver i en travl hverdag.
  • Du har forståelse for, at forskellighed er en styrke både for borgerens forløb, på arbejdspladsen og i organisationen.
  • Gode samarbejdsevner og evnen til at skabe relationer på tværs af fagligheder og sektorer.
  • Du er løsningsorienteret.
  • En positiv og pragmatisktilgang til skiftende og mangeartede opgaver samt interesse i faglig udvikling.
  • Stærke kommunikative evner, både i tale og på skrift.
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Du har kørekort til bil.
 

Vi tilbyder:

 
  • En arbejdsplads ved Sundhedscentret i Maribo.
  • Et spændende job med dygtige og engagerede kollegaer.
  • Mulighed for hjemmearbejde.
  • En ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid.
  • Faglig sparring, gode muligheder for faglig udvikling og kollegialt sammenhold.
  • En spændende, travl og udfordrende arbejdsplads, hvor en positiv indstilling vægtes højt.
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor du er selvtilrettelæggende under hensyntagen til opgaveløsningen.
 

Lyder det som noget for dig?


Så send din ansøgning allerede i dag, og bliv en del af vores center. 
Ansøgningsfristen er tirsdag den 21. januar 2025.
Samtaler forventes at finde sted mandag den 27. januar. 
 

Løn og ansættelsesforhold


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ved ansættelse skal straffeattest og gyldigt kørekort fremvises.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Center for Social Service Ann Borggaard på telefon 24 60 53 28 eller teamkoordinator, Birgitte Egeberg på telefon 24 92 86 80 eller på mail: bireg@lolland.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen

Kontakt

Ann Borggaard
Tlf.: +45 24 92 86 80

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links