Skip til hoved indholdet

Sundhedskort

Her finder du informationer om det gule sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort

Værd at vide om sundhedskort

Det gule sundhedskort udstedes af kommunen, og det giver dig ret til offentlige sundhedsydelser i Danmark. Alle med fast bopæl i Danmark har ret til sundhedsydelser i henhold til Sundhedsloven.

Sundhedskortet skal eksempelvis medbringes, når du går til læge, speciallæge, tandlæge, terapeut, kiropraktor, psykolog, apotek, sygehus. 

  • Du kan bestille sundhedskort til hjemmeboende børn, indtil de fylder 18 år. 
  • Er du over 15 år, kan du selv bestille et nyt sundhedskort, hvis du har MitID.
  • Et nyt sundhedskort koster et gebyr på 225 kr. (2024)

Hvis du ikke har mulighed for at bestille dit sundhedskort online, skal du booke en tid for personlig betjening i Borgerservice. Der er obligatorisk tidsbestilling, og vi kan derfor kun betjene dig, hvis du har bestilt en tid til Sygesikring/Lægeskift.

Hvis du ikke har modtaget dit nye sundhedskort inden for 3 uger efter bestilling, skal du kontakte Lolland Kommune. Henvender du dig inden 3 måneder efter dit sundhedskort er blevet bestilt, undgår du at skulle betale for et nyt.

Hvis du kontakter Lolland Kommune senere end 3 måneder efter din bestilling, vil du blive henvist til at bestille et nyt sundhedskort.

Sundhedskort-appen er et frivilligt digitalt supplement til dit fysiske sundhedskort. Den kan downloades til din smartphone, så du altid har dit sundhedskort lige ved hånden. Du vil stadig få tilsendt et fysisk sundhedskort med posten, hvis du eksempelvis flytter til en ny adresse eller skifter læge.

Med Sundhedskort-appen kan du, på samme måde som med det fysiske sundhedskort, dokumentere din ret til at modtage offentlige sundhedsydelser i Danmark.

I Sundhedskort-appen kan du automatisk se dine børns sundhedskort, indtil børnene er fyldt 15 år. Dine oplysninger bliver automatisk opdateret i appen, hvis du eksempelvis skifter navn, adresse eller læge.

Du får automatisk tilsendt et nyt sundhedskort, når du har anmeldt flytning.

Hvis du ikke har modtaget dit nye sundhedskort inden for 3 uger efter din flytning, skal du kontakte Lolland Kommune. Henvender du dig inden 3 måneder efter din flytning, undgår du at skulle betale for et nyt. 

Hvis du kontakter Lolland Kommune senere end 3 måneder efter din flytning, vil du blive henvist til at bestille et nyt sundhedskort.

Det blå EU-sundhedskort viser, at du har ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i. Du skal bruge det blå EU-sundhedskort, når du rejser til et andet EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

Det blå EU-sundhedskort er gratis og er gyldigt i op til fem år. Hvis du skal bruge kortet til andet end ferie, eller hvis du bor i udlandet, kan gyldigheden være kortere. Det er vigtigt, at dit blå EU-sundhedskort er gyldigt i hele den periode, hvor du opholder dig i udlandet.

Når du rejser til andre lande end de ovennævnte, dækker hverken det gule eller det blå sundhedskort. Hvis du ønsker at være dækket af en sygeforsikring under rejse til disse lande, bør du tegne en privat rejseforsikring hos dit forsikringsselskab.

Læs mere om sundhedskort

Kontakt

Borgerservice

Østre Landevej 33, 4930 Maribo
Søvej 8, 4900 Nakskov
borgerservice@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links