Skip til hoved indholdet

Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Genoptræningen skal hjælp på dine fysiske funktionsnedsættelser, forårsaget af sygdom, der ikke er blevet behandlet i forbindelse med sygehusindlæggelse.

Der skelnes lovgivningsmæssigt mellem genoptræning efter indlæggelse på sygehus (Sundhedsloven § 140) og genoptræning efter hændelse i eget hjem, der ikke har krævet indlæggelse (Lov om Social Service §86 stk 1).

Denne side beskriver kun genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Lov om Social Service § 86 stk 1 og 2.

Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Formålet med genoptræning er at afhjælpe dine fysiske funktionsnedsættelser, forårsaget af sygdom, der ikke er blevet behandlet i forbindelse med sygehusindlæggelse.

Målet er, at du opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne.

Vedligeholdelsestræning er målrettet træning, som har til hensigt at forhindre tab af funktionsevne, samt at fastholde dine hidtidige færdigheder.

Målgruppen for kommunal genoptræning jf. § 86 stk. 1 efter serviceloven vil typisk være ældre borgere, der efter sygdom, som ikke er behandlet i sygehusregi, er midlertidig svækket.

Tilbuddet om genoptræning kan f.eks. være relevant for en ældre borger, som er svækket efter kortere tids sengeleje i hjemmet på grund af sygdom eller efter et fald. 

Ud over målgruppen vil også andre voksne i begrænset omfang kunne omfattes af kommunal træning efter § 86, stk. 1. Dette vil altid bero på en konkret individuel vurdering. 

Vedligeholdelsestræning omfatter træning af personer med kroniske lidelser, i det omfang disse personer har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder. 

Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter - hvor fokus er på, at du opnår dit bedst mulige funktionsniveau.

Træning og vejledning med henblik på udvikling og fastholdelse af dine fysiske, psykiske og sociale færdigheder med fokus på, at du opnår en livskvalitet, der er så god som mulig.

Undersøgelser og specifikke tests.

Individuelle råd og vejledning for at hindre, at din sygdom udvikler sig yderligere og for at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer.

Genoptræning og vedligeholdelsestræning foregår i kommunens træningscentre, men kan også finde sted i dit eget hjem, hvis dette vurderes som mest hensigtsmæssigt.

En del af træningen vil dog ofte foregå som holdtræning på træningscentre.

Tilhører du målgruppen og ønsker du at blive visiteret til tilbuddet, skal du henvende dig til Visitation - Ældre & Sundhed i Lolland Kommune.

Se kontaktinformation og telefontider til Visitation - Ældre & Sundhed.

Indenfor cirka 10 hverdage efter henvendelsen gennemføres en visitationssamtale enten som hjemmebesøg eller over telefonen. Visitator foretager en konkret, individuel helhedsvurdering, hvor dit udviklingspotentiale, konsekvenser af fysisk eller psykisk og social funktionsnedsættelse, samt ressourcer og personlige faktorer, tilsammen danner grundlag for afgørelsen.

Afgørelsen foreligger indenfor 8 hverdage efter samtalen og efter yderligere 10 dage vil din gentræning være startet op.

Vedligeholdelsestræning starter normalt i måneden efter tildelt bevilling. Der kan dog være ventetid.

Du har 4 ugers klagefrist for klager over afgørelser, truffet efter § 86 stk 1 og 2 Lov om social service.

Ønsker du at klage over afslag på personlig og/eller praktisk hjælp eller den bevilgede hjælps omfang, kan du rette henvendelse til Visitation - Ældre & Sundhed.

Visitation - Ældre & Sundhed skal i henhold til Retssikkerhedsloven § 66, stk. 2 genvurdere afgørelsen, der klages over. Visitation - Ældre & Sundhed skal have truffet en afgørelse på genvurderingen inden 4 uger fra klagen er modtaget.

Fører Visitation - Ældre & Sundheds genvurdering af sagen ikke til et for dig tilfredsstillende resultat, oversender Visitation - Ældre & Sundhed klagen inklusive sagens akter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen behandler herefter klagen og træffer en afgørelse, som sendes til dig og til Visitation - Ældre & Sundhed.

Lolland Kommune handler med hjemmel i Lov om social service. Lovgivningen er Lolland Kommunes overordnede ramme, som angiver krav og kriterier for indsats, samt præciserer målgrupper, som ydes service efter denne lov. Der henvises i øvrigt til Lov om social service §§ 1 og 86.

Vil du vide mere?

Kontakt

Visitation - Ældre & Sundhed

Søndre Boulevard 84
4930 Maribo
aeldresektorenofficiel@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Borgerportalen giver dig og dine pårørende adgang til din journal

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links