Tygge- og synkebesvær
Til dig, der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem.
Nedsat spisefunktion kan opleves som en væsentlig forringelse af livskvalitet - både fysisk og psykisk. Måltider er ikke kun et behov for næring og energi, men ligeledes et vigtigt socialt aspekt - både for en selv og ens pårørende.
Hvad er dysfagi?
Dysfagi er en samlet betegnelse for spise- og drikkebesvær, hvor man har nedsat eller manglende evne til at synke og/eller tygge maden.
Dysfagi kan føre til, at man fejlsynker, det vil sige får mad og/ eller drikke galt i halsen. Fejlsynkning øger risikoen for lungebetændelse. Dysfagi kan ramme alle, og er ikke en sygdom i sig selv.
Dysfagi er et symptom ved mange sygdomme, f.eks. demens, parkinsons, sclerose, hjerneskade, cancer i hals- og mund-region, dårlig tand- og mundhygiejne.
Dysfagi kan også opstå som en naturlig del af aldring, men også forårsages af psykiske problemstillinger.
Tygge- og synkeprocessen kan være svær
Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver for at synke en mundfuld mad. Strubelåget sænker sig over luftrøret, og luftvejene lukkes, for at maden kommer i mavesækken og ikke i luftvejene. Ligeledes beskytter ganesejlet luftvejene ved at lukke af til næsen.
Tygge- og synkebesvær - også kaldet dysfagi
Konsekvenser af spise- og synkeproblemer og fejlsynkning kan være:
- Lungebetændelse
- Vægttab
- Problemer med at få dækket ernæringsbehovet
- Sociale konsekvenser, da måltidet for mange opleves som en social aktivitet
- I yderste konsekvens kan man blive kvalt (dette forekommer dog heldigvis sjældent).
Tungen er en muskelbund, der transporterer maden
Kan du du for eksempel:
- Række tungen ligefrem
- Bevæge tungen ud til venstre og højre side?
- Føre tungen op mod næsen
- Føre tungen ned mod hagen
- Du hoster eller rømmer dig under måltidet
- Du har problemer med at håndtere mad, drikke og spyt i munden – du har madrester i munden efter endt måltid
- Du har svært ved at synke dit spyt/mad/drikke, eller synker kun få gange
- Du bider dig i kinden
- Du savler eller spilder
- Du har en rallende eller ”våd” stemme under måltidet
- Du er lang tid om at indtage måltider (over 30 min) eller opgiver
- Du har ofte lungebetændelse
- Din siddestilling hindrer dig i at sidde optimalt i forhold til at indtage mad og drikke
- Du har ændret ansigtsmimik
Kan du sætte kryds ud fra en eller flere, anbefales det, at du søger en ergoterapeutisk vurdering.
De utydelige tegn på, at man har dysfagi:
- Hoster først 3 minutter efter indtagelse af mad og drikke
- Hoster slet ikke
- Vægttab
- Små feberstigninger
- Hyppige lungebetændelser
- Hovedpuden er altid våd om morgenen
Fokus ved fejlsynk
Opdager du, at en person har fået mad eller drikke galt i halsen, er det vigtigt at følge denne vejledning:
- Personens hoved og overkrop skal bøjes frem over.
- Mundhulen tømmes for eventuelle madrester med en finger.
- Hjælp personen med at hoste, ved at tage fat om personens nederste ribben med begge hænder - pres ind og ned. Dette gøres mens personen forsøger at hoste.
Risiko for fejlsynkning er størst:
- Hvis siddestillingen er uhensigtsmæssig. Vær derfor opmærksom på fokusområder ved den gode siddestilling.
- Hvis konsistensen på maden ikke er tilpasset tygge-/synkefunktionen.
- Hvis fortykningsmidlet i væsken ikke har sat sig inden indtagelse eller forholdet er forkert.
- Hvis der ikke sørges for god mundhygiejne flere gange daglig.
- Hvis der anvendes uhensigtsmæssige hjælpemidler, såsom tudekop.
Pas på med klap på ryggen
Vær opmærksom på at et klap mellem skuldrebladene kan være uhensigtsmæssigt. Maden kan risikere at sætte sig fast i luftrøret, hvis personen trækker vejret ind ad samtidigt med klappet.
Hvis man vælger at klappe mellem skuldrene, bør dette kun gøres, hvis personens hoved og overkrop er bøjet frem over.
For at kunne indtage mad og drikke problemfrit, er det vigtigt, at din siddestilling er korrekt.
Korrekt siddestilling nedsætter risiko for fejlsynkning
Når man har tygge-/synkebesvær, skal der altid tages udgangspunkt i, hvordan man sidder under selve måltidet. Der skal arbejdes med at fremme så god en siddestilling som muligt for at tilgodese spisefunktionen. Dette skyldes, at vi synker med bækkenet.
Fokusområder ved den gode siddestilling
- Stor understøttelsesflade, hvor begge fødder er placeret på gulvet.
- Bagdelen skal være placeret godt tilbage på stolesædet med lige meget vægt på højre og venstre balle.
- Bækkenet skal være fremadkippet, det vil sige at overkroppen skal være let foroverbøjet.
- Ryggen skal være så rank som muligt.
- Hovedet skal være let foroverbøjet - hagen ned mod brystet.
At spise i kørestol er ikke hensigtsmæssigt
En kørestol er ikke egnet til at sidde i ved spisning, da den ofte er ustabil og dette bevirker, at muskelspændingen i krop, hoved og nakke er øget, da kroppen automatisk forsøger at skabe en bedre udgangsposition.
Hvis det ikke er muligt at sidde i en almindelig stol ved spisning, skal man stadig være opmærksom på fokusområderne. Husk at låse kørestolen for at skabe så meget stabilitet som muligt.
Introduktion til den gode siddestilling
Placering ved et godt bord med bagdelen godt tilbage i sædet og gerne med maven ind mod bordkanten og armene understøttet på bordet. Begge fødder skal være placeret på gulvet og nakken skal være let foroverbøjet.
Det skal være muligt at trække en lige linje mellem næse, hage og strubehoved.
Vi anbefaler, at kontakte en ergoterapeut for vejledning i forhold til den gode siddestilling.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Ældre & Sundheds Telefon- og Borgerbetjening viderestiller til relevant medarbejder eller område.
Telefonen hos Ældre & Sundhed besvares af vagttelefonen uden for de almindelige telefontider.
