Skip til hoved indholdet

Benyttelse af offentligt areal

Du skal søge om tilladelse, hvis du ønsker at benytte Lolland Kommunes offentlige arealer. Det gælder f.eks., hvis du vil benytte et torv eller en gade til gadefest, sætte skilte eller plakater op, bruge en af vores parker til en koncert eller afholde et motionsløb eller lignende.

Ansøg om benyttelse af offentligt areal (virk.dk)

I formularen er der ved nogle felter en ”rød” stjerne. Disse felter skal udfyldes, men da det er en generel ansøgning om meget andet også, er alle felter sikkert ikke relevante i dit tilfælde. Hvis der er felter med en ”rød” stjerne, som du ikke finder relevant for din ansøgning, kan du nøjes med at udfylde den med et eller andet ”tegn”. Der skal bare stå noget.

Behandlingsperiode

For hovedparten af arrangementer skal der søges om tilladelse via ovenstående link senest 14 dage, inden du ønsker at benytte et offentligt areal i kommunen.

Ved arealer, der ikke er offentligt ejede, skal der søges tilladelse direkte hos ejeren af arealet.

Opstilling af vareudstillinger ved butikker kræver ikke tilladelse. I Maribo skal opstilling dog ske efter retningslinjerne fastlagt i Lolland Kommunes Gågaderegulativ.

Større arrangementer, fyrværkeri og arrangementer i nærheden af beskyttede områder

Ved arrangementer med ændringer i trafikale forhold, som lukning af vej, ændring i hastighed eller opsætning af lysregulering, skal man forvente længere svartider. En sådan ansøgning skal indsendes via ovenstående link senest 21 dage før arrangementet/arbejdet, da andre myndigheder skal involveres i planlægning og skilteplan.

Ved ansøgninger om tilladelse til fyrværkeri uden for den tilladte periode ved nytår og ved arrangementer i nærheden af beskyttede områder, kan der forekomme længere svartid. Ansøgning om tilladelse til dette skal indsendes via ovenstående link senest 28 dage før, da kommunens miljøafdeling skal høres.

Bemærk: Hvis arrangementet ikke søges inden de anbefalede dage, forbeholder vejmyndigheden sig retten til at afvise ansøgningen. Dette gøres for at garantere korrekt sagsbehandling.

Læs mere om benyttelse af offentlige arealer

Færdsel i gågade

Beboere og virksomhedsejere i Lolland Kommunes to gågader har mulighed for at ansøge om køretilladelse til den aktuelle gågade.

Ansøgningen om en køretilladelse skal indeholde: Ansøgers fulde navn, bopæl, tilknytning til gågaden og nummerplade på den bil tilladelsen skal gælde for.

Ansøgningen skal sendes til Park og Vejs E-mail Parkogvej@lolland.dk

Køretilladelsen bliver sendt fysisk med brev.

Kontakt

Park og Vej

Narvikvej 11, 4900 Nakskov
parkogvej@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du besøger os

Fremmøde på adressen kan ske efter forudgående aftale.

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links