Erhvervshus Sjælland
Hos Erhvervshus Sjælland kan alle virksomheder få sparring inden for en bred række fagområder og et skræddersyet forløb, der matcher virksomhederne individuelle behov.
Erhvervshus Sjælland har erstattet de lokale Væksthuse. Der er oprettet to regionale Erhvervshuse som erstatning for de lokale væksthuse. I Region Sjælland findes hovedsædet i Sorø og der er en filial i Vordingborg.
Arbejdsdelingen mellem Business Lolland-Falster og Erhvervshus Sjælland
Business Lolland-Falsters primære opgaver bliver fortsat at bedrive lokale erhvervsserviceydelser som for eksempel rådgivning og vejledning om virksomhedsopstart, mens Erhvervshus Sjælland giver uvildig sparring om finansiering, innovation, ledelse, salg, markedsføring, internationalisering og meget andet.
Erhvervshuset arbejder tæt sammen med Vækstfonden, Innovationsfonden, The Trade Council og mange flere. Derudover driver Erhvervshus Sjælland en række projekter i samarbejde med relevante aktører. Aktiviteterne har alle på forskellig måde fokus på erhvervsudvikling og vækst i virksomheder.
For at gøre brug af Erhvervshus Sjælland skal virksomheder have CVR-nummer i region Sjælland.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.