Dynamisk indkøbssystem
Lolland Kommune har oprettet et dynamisk indkøbssystem (DIS) til anskaffelse af erhvervsbiler.
Nedenstående kategorier anskaffes via systemet:
- kategori 1 – minibusser
- kategori 2 – firehjulstrækkere (fire gange fire)
- kategori 3 – ladvogne
- kategori 4 – kassevogne
Hvad er et dynamisk indkøbssystem?
Et dynamisk indkøbssystem karakteriseres ved, at Lolland Kommune løbende og efter behov indhenter tilbud på specifikke arbejdskøretøjer via systemet. Alle leverandører på det dynamiske indkøbssystem, der kan levere et køretøj opfyldende det specifikke behov, kan afgive tilbud på den konkrete anskaffelse. Det dynamiske indkøbssystem fungerer - og tilgås - elektronisk.
Hvem kan optages i systemet?
Alle leverandører kan som udgangspunkt søge optagelse i systemet. Det vil sige, at leverandører løbende kan blive optaget. Det er ikke et krav, at en leverandør kan levere samtlige køretøjer eller kategorier i det dynamiske indkøbssystem. Det står således den enkelte leverandør frit at vælge, hvilke kategorier denne ønsker at give tilbud på, ligesom det står leverandøren frit, om denne ønsker at byde ind på en konkret anskaffelse i en kategori.
For at blive optaget i systemet skal leverandøren bekræfte, at denne ikke opfylder nogle af EU’s obligatoriske udelukkelsesgrunde.
Hvor kan jeg finde materiale?
Materialet ligger i Mercell og kan tilgås her
Spørgsmål til Mercells system
Spørgsmål til Mercells system, eller problemer omkring funktionaliteten, rettes direkte til Mercell Danmark A/S via denne e-mail support.dk@mercell.com eller per telefon på +45 63133700.
Mercell Danmark A/S har ikke indgående kendskab til eller indflydelse på det dynamiske indkøbssystem eller materialet. Mercell fungerer udelukkende som udbudsportal.
Kontakt
Økonomi, Kultur og Fritid
Jernbanegade 7, 4930 MariboRing til os
Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.