Fritvalgsleverandør - hjemmepleje
Ansøgning som private leverandører af personlig og praktisk hjælp.
Lolland Kommune skal sikre det frie leverandørvalg på hjemmeplejeområdet. Det sker via en såkaldt ”godkendelsesmodel”, hvor private leverandører fire gange årligt kan søge om godkendelse til at levere ydelser i kommunen.
Godkendelsesmodellen indebærer, at Lolland Kommune kan godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de kvalitets- og leverandørkrav, som Byrådet i Lolland Kommune har fastsat.
Borgerne vælger selv, om de vil benytte Lolland Kommune eller en af de godkendte private leverandører. Muligheden for frit leverandørvalg gælder dog kun for borgere, der ikke bor i plejebolig.
Fritvalgspris - personlig og praktisk hjælp
Fritvalgsprisen for 2024 er beregnet i forhold til antal ansatte af ufaglært personale i procent hos den private leverandør i forhold til den kommunale leverandør. Den aktuelle takst for 2024 er følgende:
- Praktisk hjælp: 709,80 kr. inklusiv moms
- Personlig hjælp: 742,38 kr. inklusiv moms
- Øvrig tid: 901,23 kr. inklusiv moms
Der afregnes efter følgende takster, som er inklusiv moms. Der vil ske regulering af taksten, hvis den procentvise andel af ufaglærte ændrer sig i løbet af året.
Andel af ufaglærte | Praktisk hjælp | Personlig pleje | Øvrig tid |
---|---|---|---|
20-25 | 693,36 | 725,01 | 879,58 |
26-30 | 685,18 | 716,36 | 868,78 |
31-35 | 676,98 | 707,71 | 857,99 |
36-40 | 668,79 | 699,06 | 847,20 |
41-45 | 660,60 | 690,41 | 836,40 |
46-50 | 652,40 | 681,76 | 825,61 |
51-55 | 644,21 | 673,11 | 814,81 |
56-60 | 636,03 | 664,46 | 804,03 |
61-65 | 627,83 | 655,81 | 793,23 |
Områder
Der er mulighed for at søge om at blive godkendt som Privat Leverandør i Distrikt Vest eller Distrikt Øst eller i begge områder.
Ansøgning
Ansøgninger om at blive privat leverandør skal sendes til Lolland Kommune på mail fritvalg@lolland.dk. Du finder ansøgningsblanketten nederst på siden her. Her er også alle relevante dokumenter og bilag. Det er vigtigt at gennemlæse alt materialet grundigt inden ansøgning.
Frister for at søge om godkendelse
- 1. april, kl. 12.00
- 1. juli, kl. 12.00
- 1. oktober, kl. 12.00
- 1. januar, kl. 12.00
Yderligere information
Ønsker du yderligere information om ansøgningsprocessen, materialet eller leverandørkravene, er du velkommen til at henvende dig til:
Lars Haubroe Teamleder i Visitation - Ældre & Sundhed
Telefon: 51 23 12 78
E-mail: laha@lolland.dk
Læs disse dokumenter og bilag inden ansøgning
- Bilag A Godkendelsesmodel - Vilkår (PDF)
- Bilag B Godkendelsesmodel - Godkendelsesprocedure (PDF)
- Bilag C Godkendelsesmodel - Kontrolprocedurer (PDF)
- Bilag D Opstartsskabelon til forretningsplan (Word)
- Kontrakt godkendelsesmodel (PDF)
- Bilag 1 KMD NEXUS It krav (PDF)
- Bilag 2 Geografisk opdeling fritvalgsområdet – Private leverandører (PDF)
- Bilag 3 Generelle infektionshygiejniske retningslinjer - hånd- og uniformshygiejne (PDF)
- Bilag 4 Generelle infektionshygiejniske retningslinjer - forebyggelse af smitte (PDF)
- Bilag 5 Arbejdsgang ved aktivering og inaktivering af eksterne vikarer i KMD Nexus (PDF)
- Bilag 6 Manual til dokumentation i FSIII (PDF)
- Bilag 7 Utilsigtede hændelser – rapportering, sagsbehandling, læring og vidensdeling (PDF)
- Bilag 8 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren fra Sundhedsstyrelsen (sst.dk)
- Bilag 9 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser fra Sundhedsstyrelsen (sst.dk)
- Bilag 10 Delegationsnotat fra KL (kl.dk)
- Bilag 11 Overdragelse af visiterede sygeplejeindsatser jf. Sundhedsloven § 138 (PDF)
- Bilag 12 Retningslinjer for Lolland Kommunes tilsyn og kontrol (PDF)
- Bilag 13 Lolland Kommunes retningslinjer for håndtering af klager (PDF)
- Bilag 14 Kvalitetsstandarden for Personlig og praktisk hjælp §83 stk. 1 og 2, afløsning/aflastning § 84 stk. 1 og 2, rehabiliteringsforløb 83a, træning § 86 stk. 1 og 2 (PDF)
- Bilag 15 Kvalitetsstandardsblad for nødkald (PDF)
- Bilag 16 Retningslinje og krav til håndtering af nødkald (PDF)
- Bilag 17 Databehandleraftale til udfyldelse (Word)
Send ansøgning via den digitale fritvalgsblanket
Start Digital Frivalgsblanket Lolland Kommune
Du har mulighed for at gemme ansøgningen undervejs i processen, hvis du ikke ønsker at færdiggøre den med det samme. Tryk på fanen "Gem til senere" og vælg om du vil have et link sendt til Digital Post eller på mail. Når du vil fortsætte ansøgningen, skal du anvende det fremsendte link, som er gyldigt i 30 dage.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Inden du ringer
Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.