Skip til hoved indholdet

Kunst og kultur i skole og dagtilbud

Kommunen vægter kultur- og fritidslivet højt og har et særligt fokus på børnekulturen.

Som kommune mener vi, det er vigtigt, at børn både møder professionelt kunst og selv deltager i kulturelle og kunstneriske processer. Dels for at understøtte børnenes kulturelle dannelse og dels for at udvikle de kreative og innovative kompetencer, som vil ruste dem til voksenlivet og fremtiden. En fremtid, hvor udviklingen kræver, at man kan forholde sig til abstrakte og kreative idéer men også, at man kan arbejde konkret og praktisk med et materiale, som i sidste ende skal virkeliggøre visionerne.

Derfor er Lolland Kommune en aktiv medspiller i flere innovative børnekulturprojekter, som foregår i dagtilbud, folkeskoler og i fritiden.

Læs mere om børnekulturprojekterne

Kulturtjenesten er en nyskabende kulturel læringstjeneste for Guldborgsund- og Lolland Kommune.

Kulturtjenesten er et unikt initiativ i Guldborgsund- og Lolland Kommuner, som formidler og udvikler børne- og ungekultur tilbud til, med og for dagtilbud og folkeskoler.

Kulturtjenesten er oprindeligt skabt i et samarbejde mellem Kultur og Fritid, Dagtilbud og Skole i Guldborgsund- og Lolland Kommuner, Skoletjenesten på Sjælland samt kulturaktører på Lolland Falster.

Kulturtjenesten bygger på et stærkt netværk, som går på tværs af institutionelle, faglige og kommunale grænser, og gør det lettere for kunstnere og kulturformidlere at finde samarbejdspartnere på børne- og ungekulturområdet.

Kulturtjenesten har til formål at gøre det lettere for skoler og dagtilbud at benytte lokale kulturtilbud og i dialog med skoler og dagtilbud at skabe grobund for udvikling af nye kulturtilbud, som har sammenhæng med læreplaner og trinmål i dagtilbud og folkeskoler.

På Kulturtjenestens hjemmeside kan man bl.a. tilmelde sig nyhedsbrevet, læse om undervisnings- og formidlingstilbuddene og meget mere.

Dannelsesrygsækken er et samarbejde mellem Lolland og Guldborgssund Kommuner, som skal sikre, at alle børn i skoler og dagtilbud får mulighed for at opleve kvalificeret kunst, kultur og natur i deres opvækst.

Dannelsesrygsækken er obligatoriske kulturpakker til alle i skole og dagtilbud, og udføres i samarbejde med en lang række af kulturinstitutioner i de to kommuner. 

Lolland Kommune har i de seneste år opbygget et samarbejde mellem kunst- og kulturinstitutioner og folkeskolen.

I Lolland Kommune arbejder vi målrettet på tværs af forvaltninger, stat og region med at udvikle folkeskolen til et sted, hvor alle elever oplever at være del af et fællesskab. Her med fokus på læring, dannelse og mangfoldighed, som de kan tage med sig i ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenlivet.

Et af redskaberne i dette arbejde er understøttende aktiviteter og sammenhængen mellem kultur og læring. 

I forbindelse med folkeskolereformen har vi i Lolland Kommune de seneste år opbygget en tradition for samarbejder mellem kunst- og kulturinstitutioner og folkeskolen. 

Et samarbejde, der understøtter Lolland Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi, hvis vision om en stærk næste generation og lige adgang for alle til kultur af høj kvalitet, er udmøntet i henholdsvis kultur- og fritidspolitikken og politikken for børn og unge. 

Der er gennemført en lang række forløb, hvor elever og lærere er blevet introduceret til og udfordret af kreative læreprocesser, og hvor der har været fokus på forskellige læringsstile, inklusionstematikker, didaktiske overvejelser og tværfaglige teams.

Med støtte fra Undervisningsministeriet har vi samlet de erfaringer, vi har gjort os i en antologi. Formålet med antologien er, at den med sin formidling af både teori og praksis samt eksempler på undervisningsmaterialer, skal fungere som inspirationskatalog for kommuner, folkeskoler, lærere og skole samt kulturforvaltninger, og styrke disses kontakt og samarbejde med musik-, billed- og kulturskoler over hele landet. 

Vi håber, at vi med denne antologi kan bidrage med inspiration til og viden om kunst- og kultursamarbejder rundt om i landets kommuner.

Kulturtjenesten i Guldborgsund og Lolland Kommuner

Simon Kristensen


sikr@guldborgsund.dk

Ring til os

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links