Skip til hoved indholdet
    Hjem Fritid Aktivt børne- og ungeliv Ungeråd Hvad er Ungerådet?

Hvad er Ungerådet?

Lolland Ungeråd er et samlende, rådgivende og udførende organ, som skal være et talerør for unge i Lolland Kommune, arrangere aktiviteter for unge i Lolland Kommune samt repræsentere alle unge og gøre det attraktivt at bo i Lolland Kommune.

Forpersonerne for ungerådet

Forperson: Pernille-Sarah Hansen

Næstforperson: Alex Walther

Ungerådet kan kontaktes på mail lollandungeraad@gmail.com

Ungerådet sekretariat betjenes af ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen, der kan kontaktes på mail joka@lolland.dk

Hvis du vil kommunikere direkte med ungerådet og følge med i deres projekter, så join Lolland Ungdom Discord Serveren, hvor du kan komme i kontakt med ungerådet og andre unge.

Følg med i ungerådets projekter på Facebook og Instagram.

Information om Ungerådet

Hvis du er mellem 13-25 år og bor i Lolland Kommune kan du blive en del af ungerådet (hvis du falder uden for målgruppen så tag kontakt alligevel).

Ungerådet kan kontaktes via Lolland Ungdom Discord Serveren eller på lollandungeraad@gmail.com. Har du generelle forespørgsler om unge i Lolland Kommune kan du kontakte ungekonsulent, Jonas Sylvester Kaspersen, på mail joka@lolland.dk eller mobil 21 64 83 53.

Kapitel 1 - Ungerådets formål

§ 1. Ungerådet er et samlende, rådgivende og udførende organ, som skal være et talerør for unge i Lolland Kommune, arrangere aktiviteter for unge i Lolland Kommune samt repræsentere alle unge i Lolland Kommune

Stk. 2.  Ungerådets formål er a) at fremme det gode ungeliv for ALLE unge i Lolland Kommune b) at understøtte unges trivsel, læring og udvikling c) styrke demokratiforståelsen blandt unge i Lolland Kommune gennem medindflydelse og inddragelse. Derudover er ungerådet med til at gøre Lolland til et attraktivt sted at bo som ung.

Stk. 3. Ungerådet fungerer som sparringspartner i sammenhæng med idéudvikling, nytænkning og generel udvikling af ungelivet i Lolland Kommune igennem dialog med relevante aktører, foreninger og interessegrupper.

Stk. 4. Ungerådet skal på baggrund af medlemmernes erfaringer og viden om unge kunne rådgive Byrådet samt afgive høringssvar inden politisk behandling af beslutninger, som vedrører unge borgere i kommunen.

Stk. 5. Ungerådet kan afholde temaarrangementer, sociale arrangementer, ansøge om puljemidler og forestå projekter for unge.

§ 2. Ungerådet kan ikke behandle enkeltsager. Enkeltsager kan dog danne grundlag for Rådets behandling af principielle spørgsmål.

§ 3 Ungerådet skal orienteres om alle relevante politiske sager, der vedrører ungerådets formål og ungdommen i Lolland Kommune samt have mulighed for at blive hørt af og holde dialogmøder med relevante politiske udvalg.

§ 4 Ungerådet skal udbrede kendskabet til Ungerådet samt arbejde for at alle unge har mulighed for at komme i dialog med repræsentanter fra Ungerådet.

Kapitel 2 - Ungerådets sammensætning og udpegning

§ 4. Ungerådet består af op til 25 medlemmer og minimum 10 medlemmer.

Stk. 2. Ungerådets medlemmer skal være mellem 13 og 25 år, når de vælges til ungerådet.

§ 5. Nye medlemmer af ungerådet godkendes af eksisterende medlemmer efter ansøgningsrunde administreret af ungekonsulenten. Der skal åbnes for ansøgninger fra nye medlemmer af ungerådet mindst en gang om året medmindre det maksimale antal medlemmer er nået. Potentielle nye medlemmer inviteres med på en af ungerådets møder og godkendes herefter endeligt af ungerådet. Rådets formand og næstformand udpeges af ungerådets medlemmer. Såfremt antallet af medlemmer i ungerådet bliver færre end 10, skal der åbnes for ny ansøgningsrunde.

Stk. 2. Det tilstræbes, at Ungerådet består af lige mange mænd og kvinder.

Stk. 3. Det tilstræbes, at Ungerådet består af unge fra forskellig geografisk, social, interesse- og aldersmæssig baggrund.

Stk. 4. Rådets medlemmer skal være bosiddende i Lolland Kommune eller på øen Lolland.

Stk. 5 Der foretages nyvalg af formand og næstformand hvert kalenderår eller hvis en af disse udtræder af Rådet eller hvis mindst halvdelen af Rådets medlemmer beslutter dette.

Stk. 6 Medlemmer af ungerådet kan sidde i maksimalt 3 år. Såfremt et medlem af ungerådet i løbet af perioden overskrider aldersgrænsen for ungerådet, kan dette medlem sidde i rådet perioden ud.  

Kapitel 3 - Ungerådets funktionsperiode og konstituering

§ 6. Rådets funktionsperiode er 1 år og følger skolernes kalender.

§ 7. Rådet afholder sit konstituerende møde senest i August hvert kalenderår.

Stk. 3. På det konstituerende møde vælges Rådets formand og næstformand blandt ungerådets medlemmer.

Ungerådets virksomhed

§ 7. Ungerådet mødes minimum 4 gange om året

Stk. 2. Møderne fastsættes for et år af gangen på det konstituerende møde.

Stk. 3. Indkaldelse til ekstraordinære møder kan ske med kortere varsel end 14 dage, hvis det kræves. Rådet kan også holde møde, hvis formanden finder det nødvendigt, eller hvis mindst en 1/4 del af rådets medlemmer ønsker det.

Stk. 4. For at være en del af ungerådet skal man som minimum deltage i et af årets møder og være en aktiv del af enten planlægning af et af møderne, et af ungerådets projekter eller praktiske opgaver.

§ 8. Dagsorden udsendes senest 10 hverdage før mødet holdes. Rådets medlemmer kan få optaget en sag på dagsordenen ved at sende forslaget til Rådets formand senest 14 dage før mødets afholdelse.

Stk. 2. En sag, der ikke har været optaget på udkastet til dagsordenen, kan ved mødets begyndelse optages, hvis formanden med begrundelse finder at sagen ikke kan udsættes eller, at der er enighed blandt medlemmerne.

Stk. 3. Der udarbejdes og godkendes referat af møderne på dagen for selve mødet. Referatet sendes til medlemmer, der ikke har deltaget ved mødet senest 14 dage efter mødets afholdelse. Eventuelle kommentarer til referatet kan behandles på det efterfølgende møde og tages til referat.

§ 11. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af Rådet er til stede. Beslutninger tages ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er det formandens stemme, der er afgørende. Et mindretal kan få sin opfattelse ført til referat.

§ 12. Ungerådet kan nedsætte underudvalg, der er ansvarlige for specifikke projekter eller dele af ungerådets opgaver og kan mødes imellem ungerådets møder.

Medlemskab

§ 13. Som medlem af ungerådet forpligter man sig til at arbejde for ungerådets formål og bidrage konstruktivt til udførelse af rådets opgaver

Mødeledelse

§ 14. Rådets møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Er formanden og næstformanden fraværende ved et møde, ledes dette af et medlem, der vælges ved stemmeflertal

Sekretariatsbetjening af Ungerådet

§ 15. Lolland Kommune varetager sekretariatsbetjeningen af Rådet via Ungekonsulenten.

Stk. 2. Formanden og næstformanden planlægger møderne med Ungekonsulenten, der bistår med at indkalde til møder, lave referater, planlægger møder og offentliggøre Rådets udtalelser mv. efter behov.

Stk. 3. Ungekonsulenten kan bistå med at arrangere temadage, ansøgningsrunder og fremlægge relevant information med videre på Rådets møder.

Stk. 4. I det omfang ungekonsulenten har mulighed for det, så vil han/hun svare på de spørgsmål, der kunne være omkring kommunens indsats eller sikre, at den nødvendige viden indhentes til det kommende møde.

Økonomiske forhold vedrørende Ungerådets virksomhed

§ 16. Rådet har et selvstændigt budget, som udgifterne til Rådets arbejde skal afholdes indenfor.

Formelt er det Lolland Kommune ved ungekonsulenten, der tegner ungerådet.   

Stk. 2 Der afsættes årligt samlet 50.000 kr. til finansiering af ungerådet, 25.000 fra hhv. Kultur og Fritidsudvalgets og Børne og Skoleudvalgets budget. Denne forretningsorden er vedtaget af Ungerådet den 24.11.2021 og godkendt af Lolland Byråd den 04.11.2021

Kontakt

Lolland Ungeråd

Jonas Kaspersen, ungekonsulent, Kultur- og Fritidssekretariatet

Telefon: 21 64 83 53 | Mail Ungeråd: lollandungeraad@gmail.com Mail Ungekonsulent: joka@lolland.dk

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag8:00 - 15:00
Torsdag8:00 - 17:00
Fredag8:00 - 13:00


Nyttige links