Skip til hoved indholdet
    Hjem Fritid Aktivt børne- og ungeliv Ungeråd Optagelse af nye medlemmer

Optagelse af nye medlemmer

Hvis du er interesseret i at blive medlem af Lolland Ungeråd, kan du her finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål i forhold til Ungerådet.

Ansøgning om optagelse

Nåede du ikke ansøgningsfristen den 15. April, så kontakt Jonas på mail: joka@lolland.dk eller tlf. 21 64 83 53

Spørgsmål og svar

Siden ungerådet blev etableret i 2021 har der været masser af aktivitet. Her er et udpluk af det ungerådet har været med til:

  • Samarbejde med Den Gyldne Banan om Nærvær Festival i 2022 og 2023.
  • Kampagne i samarbejde med Movia for at undersøge brugen af nattog blandt unge.
  • Fællesskab på hjul og cykelscene som vi nu bruger til at lave events med unge mennesker.
  • Møde med politikere om besparelser og temaer  der vedrører unge. Vi satte fokus på mental sundhed, mødesteder og offentlig transport.
  • Kursus om udvikling af Brætspil i Italien.
  • Inspirationsture med overnatning.
  • Opstart af Café Det Skæve Får i The Green House; herunder D&D, Super Smash Brothers Turnering, Åben Scene m.fl.
  • Opstart af ungdomshus i Nakskov; herunder madkurser, koncerter, innovationsværksted, street art workshops m.fl.
  • Camp Liv og innovationsværksted med Ungdomsbureauet.
  • Visionsdag op til kommunalvalg.
  • Demokratimøde op til kommunalvalg.
  • Repræsenteret Lollands unge på Folkemødet Bornholm, Gnist Festival, Ungdommens Folkemøde og meget mere.
  • Del af Netværket af Ungdomsråd NAU, hvor vi også er med til at påvirke ungdomslivet i hele Danmark.
  • Lancering af Byttebazar og etablering af samarbejde med Gro Selv om Grønne Fællesskaber. 
  • Sammensætning af råd til forældre i samarbejde med Børns Vilkår.

Når du er en del af ungerådet, kan du være med til at igangsætte projekter, påvirke politiske processer, der vedrører unge og bestemme, hvordan ungerådet skal bruge sit budget på 50.000 kr. om året.

Vil du lære mere om ungerådet eller har du spørgsmål, så læs videre eller hop ind på Lolland Ungdom Discord Serveren for unge på Lolland og stil spørgsmål til ungekonsulenten eller ungerådet.

For at blive medlem, skal du udfylde formularen nederst på siden og bliver herefter kontaktet er ungekonsulenten i Lolland Kommune og/eller formandskabet. Formularen er kun synlig indtil ansøgningsfristen i april.

Nåede du ikke ansøgningsfristen den 15. April, så kontakt Jonas på mail: joka@lolland.dk eller tlf. 21 64 83 53



I Ungerådet er der plads til alle unge fra 13-25 år. Ungerådet repræsenterer unge på Lolland og er med til at gøre det sjovt og attraktivt at være ung i Lolland Kommune.

Der er afsat 50.000 kr. årligt til ungerådet til at lave fede aktiviteter og der er en dedikeret ungekonsulent, der skal hjælpe med at gøre Ungerådets drømme til virkelighed

Tanken med Ungerådet er at lytte til og gøre de unges tanker til handling. Det vil sige færre møder, mere action og flere gode oplevelser. Der er 4 møder årligt herunder 2-3 inspirationsture, hvor ungerådet har en hyggelig weekend sammen med mulighed for overnatning.

Ungerådet har indflydelse og kan få direkte kontakt til byrådspolitikerne og mulighed for at påvirke politiske temaer, der har med unge at gøre.

Som en bonus er Ungerådet en god måde at få praktiske erfaringer, få inspiration fra andre og lære en masse som du kan bruge i andre sammenhænge.

Medlemmerne af ungerådet skal være 13-25 år (hvis du falder uden for aldersgruppen så tøv ikke med at henvende dig alligevel). 

Passer ovenstående ikke på dig, eller vil du gerne lige snuse til, hvad ungerådet er, så skriv til Ungekonsulenten, Jonas Kaspersen på joka@lolland.dk - vi vil meget gerne involvere dig alligevel.

Ungerådet holder mindst fire møder om året, men møderne kan også være ture til forskellige steder med overnatning. Eksempelvis har Ungerådet været i Italien, på Naturlig På Korsgaarden og på Naturskolen ved Maribo Søndersø.

Ungerådet sætter også projekter i gang og du kan få hjælp til at udvikle dit projekt som en del af Ungerådet. Ungerådet har startet en café, lavet madkurser, gaming arrangementer og meget mere.

Ungerådet mødes 4 gange om året og det forventes at man deltager i mindst halvdelen af møderne samt er aktiv på den ene eller anden måde i ungerådet. 

Vores møder falder som udgangspunkt den sidste tirsdag i måneden. Når vi ikke har et af de officielle møder, så hygger vi med spil, film eller lignende.

Ungerådet mødes fast 4 gange om året samlet og derudover i mindre grupper afhængig af geografi og interesser imellem møderne. Ungerådet er med til at bestemme formen på møderne, der bl.a. består af inspirationsture til spændende steder med overnatning. Derudover holder vi til i The Green House og på Blegen 4, hvor du også bare kan komme ind og hilse på. Vi laver mange uformelle aktiviteter sammen også. 

Det er Ungerådet, der bestemmer, hvordan møderne skal foregå. Vi mødes med overnatning for at lære hinanden at kende, have det sjovt og for at sikre at der bliver handlet på gode idéer og er fremskridt i ungerådets projekter. Derudover kommunikerer ungerådet via Lolland Ungdom Discord Serveren og mødes efter behov samlet eller i mindre grupper for at arbejde med specifikke projekter.

Det er medlemmerne af rådet, der bestemmer destinationerne og det er også medlemmerne, der bestemmer præcis hvad Ungerådet skal arbejde med og hvor meget Ungerådet skal mødes imellem overnatningerne. Ungekonsulenten hjælper med at følge op med de unge imellem møder og koordinering efter behov.

Medlemmerne til Ungerådet vælges ud fra en række kriterier. De skal alle være mellem 13-25 år. Der skal være en geografisk spredning i Lolland Kommune, men du må gerne bo på øen Lolland (eksempelvis, kan du bo i Sakskøbing og gå i skole i Maribo). De forskellige skoler og det brede kultur og fritidsliv i Lolland Kommune skal være repræsenteret i Lolland Kommune. Kort sagt, skal ungerådet repræsentere unge i kommunen, så bredt som muligt. Falder du udenfor kriterierne, så vil Jonas meget gerne høre fra dig alligevel på joka@lolland.dk og du er meget velkommen til at kigge ind i The Green House (onsdag 14-18) eller på Blegen 4 (torsdag 14-18)

Lolland Ungeråd er stærkt engageret i at fremme flere vigtige mærkesager, der er afgørende for at forbedre livskvaliteten for unge på Lolland. Blandt vores primære fokusområder er bæredygtighed, hvor vi arbejder for at fremme miljøvenlige praksisser og bæredygtig udvikling i vores samfund. Vi sætter også fokus på ungeinddragelse og stræber efter at give unge en stemme i beslutningsprocesser, der vedrører dem direkte. Derudover er mental sundhed en central mærkesag for os, hvor vi arbejder for at nedbryde tabuer omkring mentale helbredsforhold og fremme trivsel blandt unge. Endelig ønsker vi at fremhæve og styrke det fede ungeliv på Lolland ved at skabe og støtte aktiviteter og initiativer, der gør vores lokalsamfund til et levende og spændende sted for unge at bo og trives. Disse mærkesager er kernen i vores arbejde, og vi er fast besluttede på at fortsætte med at arbejde for at gøre en positiv forskel for unge på Lolland.

Kontakt

Lolland Ungeråd

Jonas Kaspersen, ungekonsulent, Kultur- og Fritidssekretariatet

Telefon: 21 64 83 53 | Mail Ungeråd: lollandungeraad@gmail.com Mail Ungekonsulent: joka@lolland.dk

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag8:00 - 15:00
Torsdag8:00 - 17:00
Fredag8:00 - 13:00


Nyttige links