Kultursamarbejder
Lolland Kommune indgår i en række kulturaftaler med andre kommuner og aktører, som du kan læse mere om her på siden.
Se en liste over samarbejdsaftalerne her
kultKIT Dansk-tyske møder er et Interreg5A-projekt, der har til formål at fremme det dansk-tyske samarbejde i Femern Bælt regionen ved at finansiere dansk-tyske projekter inden for kultur, idræt, uddannelse og fritid, organisere dansk-tyske arrangementer og synliggøre samarbejdsmuligheder i grænseregionen.
Kulturregion Storstrøm består af Lolland, Næstved, Guldborgsund, Stevns, Vordingborg og Faxe kommuner, som alle var del af det tidligere Storstrøms Amt.
Kulturregionen har siden 2008 haft kulturaftaler med Kulturministeriet, hvor kommunerne arbejder på fælles projekter eller initiativer inden for kulturområdet.
Den nuværende kulturaftale mellem Kulturregion Storstrøm og Kulturministeriet løber fra 2015-2018 med en tillægsaftale til 2020, og dækker de tre indsatsområder kultur- og naturarv, kultur og læring samt kultur og livskvalitet.
Sekretariat
Kulturaftalen administreres af et sekretariat i Faxe Kommune og ledes af en politisk styregruppe bestående af en politiker fra hver kommune og en administrativ styregruppe bestående af kulturchefer.
Kulturaftalen har etableret netværket Kulturstrømmen, hvor alle kulturaktører i regionen gratis kan være med.
Læs mere om kulturaftalen på Kulturregion Storstrøms hjemmeside her.
Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Kultur- og Fritidssekretariatet på tlf. 54 67 68 80.
Kulturtjenesten er en nyskabende kulturel læringstjeneste for Guldborgsund- og Lolland Kommuner.
Kulturtjenesten er et unikt initiativ i Guldborgsund- og Lolland Kommuner, som formidler og udvikler børne- og unge kulturtilbud til, med og for dagtilbud og folkeskoler.
Kulturtjenesten er oprindeligt skabt i et samarbejde mellem Kultur og Fritid, Dagtilbud og Skole i Guldborgsund- og Lolland Kommuner, Skoletjenesten på Sjælland samt kulturaktører på Lolland Falster.
Kulturtjenesten bygger på et stærkt netværk, som går på tværs af institutionelle, faglige og kommunale grænser og gør det lettere for kunstnere og kulturformidlere at finde samarbejdspartnere på børne- og ungekulturområdet.
Kulturtjenesten har til formål at gøre det lettere for skoler og dagtilbud at benytte lokale kulturtilbud og i dialog med skoler og dagtilbud at skabe grobund for udvikling af nye kulturtilbud, som har sammenhæng med læreplaner og trinmål i dagtilbud og folkeskoler.
På Kulturtjenestens hjemmeside kan man bl.a. tilmelde sig nyhedsbrevet, læse om undervisnings- og formidlingstilbuddene og meget mere.