Skip til hoved indholdet

Whistleblowerordning

Har du mistanke om eller direkte oplevelse af ulovlig adfærd på arbejdspladsen? Whistleblowerordningen er for medarbejdere, tidligere medarbejdere, §60 medarbejdere eller politikere.

Indberet via formularen Whistleblowerordning (nemform.dk)

Whistleblowerordningen er en kommunikationskanal, der kan anvendes sikkert til at rapportere mistanke om eller direkte oplevelse af ulovlig adfærd på arbejdspladsen, også hvis den oplevede adfærd omhandler nærmeste leder eller øverste chef.

Ordningen skal øge medarbejderes mulighed for at ytre sig om kritisable forhold uden at frygte for negative konsekvenser. På den måde er whistleblowerordningen et supplement til den direkte og løbende kommunikation på arbejdspladsen om problematiske og utilfredsstillende forhold.

Intern og ekstern whistleblowerordning

Hvis det vurderes, at indberetningen ligger inden for whistleblowerordningens anvendelsesområde, overtages sagen af kommunen og de fornødne initiativer iværksættes.

Hvis anmeldelsen angår personer i Strategi og Politik, som varetager administration og sagsbehandling af whistleblowerordningen, videresendes anmeldelsen til Datatilsynet, som foretager den indledende vurdering.

Læs mere om Datatilsynets eksterne Whistleblowerordning på whistleblower.dk

Sikker kommunikation

Når du indberetter via formularen Whistleblowerordning, sendes anmeldelsen sikkert til Lolland Kommune, og vi kan svare dig sikkert via din digitale postkasse.

Vi opfordrer til, at du benytter formularen og herved sender sikker post til Lolland Kommune. Sender du information på almindelig e-mail, sendes det ikke krypteret.

Mere om Whistleblowerordningen

Whistleblowerordningen er etableret på baggrund af EU's direktiv af oktober 2019 om brug af whistleblowerordninger.

Den danske implementeringslov 'Lov om beskyttelse af whistleblowere' er trådt i kraft den 17. december 2021, hvor bl.a. alle kommuner skal have implementeret en whistleblowerordning.

Formålet med whistleblowerordningen er:

  • At øge nuværende og tidligere medarbejderes samt politikeres mulighed for at ytre sig om kritisable forhold uden at frygte for negative ansættelsesretlige konsekvenser.
  • At beskytte de, som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen.
  • At supplere den direkte og løbende kommunikation på arbejdspladsen om problematiske og utilfredsstillende forhold.

Ordningen er etableret i Lolland Kommunes sektor for 'Strategi og Politik', som varetager administration, upartisk og fortrolig sagsbehandling af anmeldelsen. 

Whistleblowerordningen sagsbehandler kun oplysninger om alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, som er af betydning for kommunens varetagelse af sine opgaver.

Inden for anvendelsesområdet falder i almindelighed oplysninger om strafbare forhold, herunder overtrædelser af eventuelle tavshedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse.

Også grove eller gentagne overtrædelser af lovgivning, grov chikane, grov chikane af seksuel karakter, omsorgssvigt, forhold, der indebærer fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet etc. falder indenfor anvendelsesområdet.

Whistleblowerordningen kan ikke omfatte anmeldelser af mindre alvorlige forseelser som f.eks. mobning/chikane, samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, fravær, overtrædelse af retningslinjer for eksempelvis påklædning, rygning/alkohol, brug af mail/internet og lignende.

Disse forhold skal fortsat behandles via de almindelige kommunikationsveje i kommunen: Leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og MED-organisationen.

Hvis et forhold ikke er omfattet af whistleblowerordningen, vil du få at vide, at vi ikke kan behandle oplysningerne, og du vil så vidt muligt få information om, hvor du skal henvende dig med forholdet.

Oplysninger kan indgives af alle nuværende og tidligere medarbejdere i Lolland Kommune, medarbejdere i § 60-selskaber samt politikere i Lolland Byråd.

Du kan indgive oplysninger til whistleblowerordningen via formularen. Husk at have dit MitID klar ved oprettelsen.

Det er vigtigt, at du beskriver alle faktiske forhold så detaljeret og præcist som muligt. Du bedes så vidt muligt dokumentere de forhold, som du videregiver oplysninger om. Hvis du indgiver oplysninger via whistleblowerordningen, er der i skabelonen mulighed for at vedhæfte dokumentation i digital form.

Kommunen foretager ved modtagelse af anmeldelsen en indledende vurdering af, om der er grundlag for en egentlig sagsbehandling, eller om indberetningen skal henlægges, fordi den angår forhold, der ikke er omfattet af whistleblowerordningen eller er indgivet af en person, som ikke er omfattet af ordningen.

Hvis anmeldelsen ligger inden for whistleblowerordningens anvendelsesområde, overtages sagen af kommunen, som iværksætter sagsbehandlingen.

  • Du modtager en kvitteringsmail for indsendelsen i din digitale postkasse, når formularen er indsendt.
  • Du modtager feedback hurtigst muligt og ikke senere end 3 måneder fra bekræftelsen af modtagelsen.

Du kan ikke være anonym. Du skal anvende MitID, så din adkomst til at anmelde kan bekræftes. Al kommunikation sker sikkert og fortroligt via din digitale postkasse.

Kommunen må ikke gøre brug af anonyme anmeldelser og må ikke tillægge anonyme oplysninger selvstændig betydning som led i en indgribende afgørelse af en sag vedrørende eksempelvis en medarbejder i kommunen. Den anonyme anmeldelse vil dog kunne benyttes som anledning til overvejelser om, hvorvidt der i det hele taget bør indledes en sag.

I praksis kan det være vanskeligt, når henvendelsen er anonym, og det kan derfor betyde, at en anmeldelse om ulovligheder må henlægges uden at være undersøgt til bunds.

Din anmeldelse behandles fortroligt. Fortroligheden er skærpet, hvilket betyder, at kommunens behandling er underlagt en særlig tavshedspligt, som bl.a. indebærer, at de oplysninger, der indgår i indberetningen, ikke er undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen. Der kan heller ikke gives meroffentlighed i oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten.

Henvendelser til whistleblowerordningen i 2023

Kommunens whistleblowerordning har i 2023 modtaget tre henvendelser. Henvendelserne er indsendt via selvbetjeningsløsningen på lolland.dk.

Ingen af henvendelserne har givet anledning til realitetsbehandling eller selvstændige undersøgelser. Det skyldes, at henvendelserne ikke falder inden for ordningens dækningsområde.

To af henvendelserne vedrørte anmeldernes egne ansættelsesforhold. De er blevet rådet til at håndtere forholdene i det fagretlige system.

Kontakt

Strategi og Politik

Torvet 3, 4930 Maribo
strategiogpolitik@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links