Digitalt kort
Lolland Kommune bruger den digitale kortløsning ”webgis” til at vise kort og andre geografiske data.
Sådan bruger du kortet
På kortet kan du for eksempel se lokalplaner, byggelinjer eller skoledistrikter. Du kan også søge på din egen adresse og se nogle af de ting, der gælder for din ejendom. Du finder værktøjer til at bevæge dig rundt over kortvinduet.
Du kan tegne på kortet, måle i kortet og printe. Bemærk dog, at alle kort og mål er vejledende. Fx. kan matrikelkortet ikke benyttes til nøjagtig fastlæggelse af skel. Kontakt eventuelt en landinspektør. Under "Baggrundskort" nederst til venstre kan du skifte det almindelige kort ud med et luftfoto eller andre kort (på mobile enheder er det i menuen øverst til venstre).
Til venstre for kortvinduet finder du en oversigt over de informationer, som du har mulighed for at lægge ovenpå baggrundskortet. Mange temaer indeholder ekstra informationer, som dukker op, hvis du holder musen hen over det område, du er interesseret i. Du kan slå forskellige temaer til og fra og for eksempel se lokalplaner, skoledistrikter og ledige grunde på kortet (på mobile enheder er det den midterste knap til venstre).
Kortudsnit fra det digitale kort.
Kontakt
Ring til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.