Skip til hoved indholdet

Borgermøde om byudvikling og detailhandel i Maribo

Lolland Kommune og Maribo Handel har afholdt borgermøde om byudvikling og detailhandel i Maribo onsdag den 18. september i Maribo Hallerne ("bordtennislokalet").

Mødet er for alle, der har interesse i og lyst til at medvirke til, at Maribo fortsat kan være en attraktiv by at bo-, leve- og drive erhverv i. Hovedtemaet er planerne for etablering af boxbutikker på Bryghusgrunden i Vestergade og planerne for opførelse af et nyt byområde ved afkørsel 48 kaldet Nørresø Park. Her forventes der at blive opført hotel, boliger, samt bygninger til erhverv og store butikker. 

På mødet vil der desuden blive præsenteret en samlet tidsplan for udarbejdelsen af en Strategisk bymidteplan for Maribo. Den Strategiske bymidteplan skal understøtte en positiv udvikling af handlen og livet i bymidten bredt set, hvor de handlende, foreninger, kommunen, kulturelle organisationer, m.fl. kan have stor positiv indflydelse.

Program

  • Velkomst v. formand Ebbe Frahm, Maribo Handel.
  • Overordnet tidsplan for bymidtesamarbejdet det kommende års tid, v. kommunaldirektør Thomas Knudsen.
  • Præsentation af projektet på Bryghusgrunden:  
    • Præsentation af projektet, v. Innovator (projektudvikler).
    • Nuværende plangrundlag for bymidten (detailhandel) og nødvendige ændringer i plangrundlaget, v. Kommunaldirektør Thomas Knudsen.
    • Afklarende spørgsmål til projektet.
  • Præsentation af projekt ”Nørresø Park”: 
    • Præsentation af projektet v. Momentum+ (projektudvikler). 
    • Præsentation af udvidet redegørelse for hvordan projektet forventes at påvirke handlen i Maribo, v. Louise Rye Tarp, COWI. 
    • Afklarende spørgsmål til projektet.
  • Debat om de to projekter og detailhandelsudviklingen i Maribo.
  • Afrunding v. borgmester Holger Schou Rasmussen.

Der vil på mødet blive serveret kaffe, te og kage.

Baggrundsmaterialer

Du kan læse mere om projekterne på Bryghusgrunden og ved afkørsel 48 i materialerne her:

Seneste nyheder

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag8:00 - 15:00
Torsdag8:00 - 17:00
Fredag8:00 - 13:00


Nyttige links