Skip til hoved indholdet

Snoezelhuset holder åbent hus

Kom og få en rundvisning i sansehuset Snoezelhuset i Maribo, når vi åbner dørene for alle interesserede onsdag den 2. oktober kl. 10-18.

Alle er velkomne til at komme forbi og opleve, hvordan Snoezelhuset stimulerer sanserne og giver ro, balance og velvære, når vi igen i år åbner dørene for interesserede voksne og børn. Huset rummer blandt andet farverige boblerør, kuglebade og vandsenge, og du kan også afprøve tyngdedyner.

De besøgende bliver taget imod af en ergoterapeut, som står for rundvisningen i huset. Rundvisningerne foregår i hold og tager en lille halv time.  

Mellem rundvisningerne byder Snoezelhuset på kaffe, te og lidt sødt til ganen i orangeriet.

Tid og sted

Arrangementet finder sted onsdag den 2. oktober i tidsrummet mellem kl. 10 og 18 på Snoezelhusets adresse: Søndre Boulevard 2A, 4930 Maribo.

Der er parkeringspladser ved kirken og ved vandet.

Om Snoezelhuset

Snoezelhuset er et multisensorisk sansehus, hvor der er mulighed for at få stimuleret alle sanser. Det kan alle - både børn og voksne - have behov for; herunder mennesker, som har svært ved at få tilstrækkelig med sansestimuli i hverdagen på grund af fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

Har du spørgsmål?

Det er ikke nødvendigt med tilmelding. Men vi hører gerne fra dig på forhånd, hvis du ved, at du kommer, eller hvis du har spørgsmål til arrangementet.

Skriv til os på mail: snoezelhuset@lolland.dk.

Vil du vide mere?

Læs mere om Snoezelhuset på husets hjemmeside (snoezelhuset.lolland.dk)

Seneste nyheder

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag8:00 - 15:00
Torsdag8:00 - 17:00
Fredag8:00 - 13:00


Nyttige links