Skip til hoved indholdet

Søg i arkivet

Du kan søge i Lolland Stadsarkivs samling i databasen Starbas. Du skal være opmærksom på, at det langt fra er alt, som er registreret og søgbart i Starbas.

Lolland Stadsarkiv opbevarer materialer fra Lolland Kommune og fra de tidligere kommuner, der eksisterede fra 1966 til 2006. Du skal derfor vide, hvilken kommune du skal søge i.

Er du interesseret i materialer, der stammer fra tiden før 1966 eller 1970, hvor de tidligere kommuner blev dannet, så skal du kende det sogn, som blev lagt sammen til en kommune. 

Dele af de kommunale arkiver er afleveret til Rigsarkivet og registreret der. Du kan derfor også prøve at søge på Rigsarkivet.

Find information i Starbas og Rigsarkivet

Starbas

Lolland Stadsarkiv opbevarer de borgerlige ægteskabsbøger fra 1970 til i dag. For især Nakskov, Rudbjerg og Rødby Kommuner gælder det, at de fleste ægteskabsbøger fra perioden 1923 til 1970 også befinder sig på Stadsarkivet.

Ægteskabsbøgerne er ikke digitaliseret, men du kan orientere dig om hvilke bøger, som opbevares på Lolland Stadsarkiv (starbas.net)

Rigsarkivet

Man kan frit få oplysninger fra borgerlige ægteskabsbøger, når der er gået 50 år fra vielsesdatoen.

Rigsarkivet har digitaliseret de borgerlige ægteskabsbøger, som er afleveret dertil. Findes den borgerlige ægteskabsbog ikke på Rigsarkivet, kan det være fordi den opbevares på Lolland Stadsarkiv.

Søg i Rigsarkivet efter borgerlige ægteskaber (rigsarkivet.dk)

Borgerservice

Har du brug for en kopi af din vielsesattest bedes du henvende dig til Borgerservice på telefon: 54 67 67 67.

Hvis du har været anbragt uden for hjemmet, har du mulighed for at se din egen sag. Det varierer en del, hvor mange børnesager, der er bevaret fra de gamle kommuner. Bemærk at du skal søge Stadsarkivet om dispensation for at få adgang til sager, der er under 75 år gamle. 

Folkeregisteret blev oprettet i 1923. Dets primære funktion var at holde rede på, hvor den enkelte borger boede på et givent tidspunkt. Folkeregisteret modtog oplysninger om de enkelte borgere fra forskellige andre kommunale myndigheder, f.eks. oplysninger om børnebidrag og medlemskab af sygekasse.

Sådan blev hovedkortene ført

  • Børn og adoptivbørn blev opført på deres forældres kort indtil de fyldte 15 år. Plejebørn og børn som boede udenfor hjemmet i længere tid fik egne hovedkort.
  • Hver borger fik eget hovedkort ved det fyldte 15. år.
  • Ved ægteskab blev kvinden opført på mandens kort. Kvindens hovedkort (pigekort) blev udtaget til afgangsregistret. Parret fik et nyt hovedkort i mandens navn.
  • Mandens gamle kort blev udtaget til afgangsregisteret og placeret under hans navn Hvis 1. kone var død og ikke havde et pigekort, blev kortet anbragt i hendes navn i afgangsregisteret.
  • Ved skilsmisse videreførte manden hovedkortet. Kvinden fik enten et nyt kort eller videreførte sit pigekort.
  • Hovedkortet blev flyttet til afgangsregisteret (Hovedkort, døde) med mindre der var en efterlevende ægtefælle (enke eller enkemand). Når enken/enkemanden døde, blev kortet flyttet til afgangsregisteret i dennes navn (Hovedkort, døde).
  • Kortet blev flyttet til afgangsregisteret under hovedpersonens navn (Hovedkort, fraflyttede).

Finder du ikke det, du søger

  • Mænd og kvinder gift før 1923, som døde før deres ægtefælle, findes på den efterlevende ægtefælles hovedkort.
  • Børn, der døde inden det 15. år er anført på farens/morens hovedkort, med mindre de havde været væk fra hjemmet i længere tid og derfor havde fået eget hovedkort.
  • Personer, som døde efter 1968, skal søges i CPR-registret.

Tilgængelighed

Folkeregisterkort er tilgængelige 75 år efter den sidste indførsel på hovedkortet. For at få oplysninger fra folkeregisterkortet skal du oplyse personens navn og fødselsdag eller navn og adresse til stadsarkivet.

For oplysninger, der er yngre end 75 år skal du lave en adresseforespørgsel. Uanset om henvendelsen gælder oplysninger, som er yngre eller ældre end 75 år opkræves et gebyr på 75 kr. pr. forespørgsel.

Kontakt

Lolland Stadsarkiv

Torvet 3, 4930 Maribo
stadsarkivet@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links