Skip til hoved indholdet

Pulje 1 - Mikroprojektpulje

Har du idéen til et bæredygtigt kulturprojekt? Så kan du søge tilskud her løbende hele året.

Klar til at søge? - gå til ansøgningsskema her

Kulturregion Storstrøm ønsker med Mikroprojektpuljen at støtte vilde, skæve, eksperimenterende, små som store kunst- og kulturprojekter og aktiviteter, der kan vise vej til en mere bæredygtig hverdag, og verden.

Formål

Formålet med puljen er at

  • afprøve, udvikle og understøtte kulturens bidrag til bæredygtig udvikling gennem kulturelle aktiviteter
  • fremme kunstneriske processer og kulturoplevelser, som bidrager til at øge børn, evt. deres familiers, og unges forståelse og bevidsthed om bæredygtig udvikling
  • fremme/understøtte børn og unges rolle som medproducenter eller deltagere i kunst- og kulturaktiviteter der synliggør perspektiver og lokal handling i forbindelse med bæredygtighed
  • at udbrede erfaringer og inspiration om kulturens bidrag til bæredygtig udvikling

Det er desuden intentionen, at puljen kan understøtte udvikling af samarbejder mellem forskellige aktører, og at de støttede projekter kan dele erfaringer til inspiration om kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af enkeltpersoner, kunstnere, foreninger og andre grupper, bosat i en af Kulturregion Storstrøms kommuner dvs. Faxe, Vordingborg, Næstved, Stevns, Guldborgsund og Lolland kommuner. Du skal være fyldt 15 år.

Sådan vurderes din ansøgning

Ansøgningen bliver vurderet i forhold til, hvorvidt den lever op til formålet med puljen: Det vil sige, hvorvidt projektet

  • afprøver, udvikler og understøtter kulturens bidrag til bæredygtig udvikling gennem kulturelle aktiviteter
  • fremme kunstneriske processer og kulturoplevelser, som bidrager til at øge børn, evt. deres familiers, og unges forståelse og bevidsthed om bæredygtig udvikling
  • fremme/understøtte børn og unges rolle som medproducenter eller deltagere i kunst- og kulturaktiviteter der synliggør perspektiver og lokal handling i forbindelse med bæredygtighed

I vurderingen bliver der desuden lagt vægt på, at

  • Projektet rummer samarbejde mellem flere aktører
  • Projektet rummer overvejelser over, hvordan projektet kan inspirere andre, og hvordan erfaringer fra projektet kan deles
  • Projektets kulturelle aktiviteter og oplevelser er offentligt tilgængelige

I vurderingen af ansøgningerne kan der også tages hensyn til puljemidlernes samlede fordeling i kulturregionens geografi. Det er ikke et krav at børn, unge eller deres familier er aktive i udformningen af initiativet eller projektet, men det kan indgå i den samlede vurdering.

Hvad kan der søges tilskud til?

Der kan søges om tilskud til at afprøve og gennemføre kulturelle aktiviteter, som foregår i en eller flere af Kulturregion Storstrøms kommuner.

Der kan ikke søges tilskud til projekter, som allerede er påbegyndt, eller til almindelige driftsudgifter (fx husleje, el, varme, faste lønudgifter).

Beløbsramme

Der kan søges om tilskud fra 5.000 – 25.000 kr.

Der forventes at være en samlet ramme på ca. 200.000 kr. årligt frem til og med 2023.

Hvad skal min ansøgning indeholde?

  • Udfyldt ansøgningsskema (projektidé, formål, indhold, målgrupper, tidsplan, budget m.m.)
  • Budget og finansieringsplan der giver overblik over projektets indtægter og udgifter

Forbered dine svar i et separat dokument. Så er det nemt at kopiere ind, når du er klar.

Hvem vurderer min ansøgning?

Ansøgningen behandles administrativt i Kulturregion Storstrøms sekretariat i samarbejde med kulturkonsulenter fra regionens kommuner.

Beslutning og afgørelse

Vi tilstræber at svare hurtigt på ansøgninger og senest en måned efter den er modtaget. Der kan være længere svartid, hvis ansøgningen indsendes i juni og juli.

Krav til dig som tilskudsmodtager

Hvis ud modtager tilskud fra puljen, forpligter du dig til

  • at synliggøre Kulturregion Storstrøm som tilskudsgiver, når aktiviteterne offentliggøres
  • at aflevere et regnskab efter projektets afslutning
  • at præsentere projektets resultater og dele erfaringer med andre ved et af kulturregionens videndelings-arrangementer.

Læs mere om pulje 2 - Regionalprojektpulje

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links