Kulturaftale - Kulturregion Storstrøm 2021-2024
Kulturregion Storstrøm ønsker at udvikle og understøtte kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.
2 tilskudspuljer
Kulturregion Storstrøm har oprettet to puljer, hvor man kan søge tilskud til kulturprojekter, der gør forsøg med at kombinere kulturaktiviteter og bæredygtighed.
Pulje 1 - Mikroprojektpulje yder støtte til enkeltpersoner (over 15 år), kunstnere, foreninger og andre grupper til mindre projekter, der foregår i en eller flere af kulturregionens kommuner. Der kan søges mellem 5000 kr. og 25.000 kr.
Pulje 2 - Regionalprojektpulje yder støtte til regionale/tværkommunale udviklingsprojekter, som gennemføres af kulturinstitutioner eller foreninger på tværs af kommunegrænserne. Der som udgangspunkt søges op til 50.000 kr.
Ansøgningsfrister
Ansøgninger til projekter i 2024 behandles løbende i puljeudvalget. Ved tilsagn kan udgifter først afholdes fra 1. januar 2024, og tilskuddet vil tidligst blive udbetalt i starten af januar 2024. Såfremt der stadig er midler i puljerne vil sidste ansøgningsfrist være 1. juni 2024. Alle projekter skal være afviklet i 2024, og regnskab og evaluering senest indsendt i januar 2025.