Mellemfinansieringspuljen
Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget har besluttet, at foreninger der ligger inden for landsbyklyngernes geografi kan søge om mellemfinansiering til almennyttige projekter.
Mellemfinansiering tilbydes med henblik på at imødegå foreningernes likviditetsmæssige udfordringer ved, at tilskud fra fonde og lignende som udgangspunkt først udbetales, når projektet er afsluttet. Mellemfinansieringspuljen lyder på 800.000 kr. og er finansieret af midler fra landsbyklyngerne.
Kriterier
- Puljen kan søges af foreninger der ligger inden for landsbyklyngernes geografi (dvs. ikke Nakskov og Maribo).
- Puljen kan søges af foreninger med almennyttige projekter.
- Der skal søges igennem og udbetales mellemfinansiering til et CVR-nummer.
- Der kan kun søges til projekter der er fuld finansieret og hvor der er modtaget tilsagn fra en fond eller eksterne puljer.
- Der må ikke søges flere midler end der er givet tilsagn til fra eksterne fonde og puljer.
- Der kan maximalt mellemfiansieres 300.000 kr. pr. projekt fra puljen.
- Mellemfinansering gives efter ”først-til-mølle” så længe der er penge i puljen.
- Tilsagn om mellemfinansiering vil være tidsbegrænset på maksimalt to år.
- Mellemfinansieringen skal tilbagebetales til Lolland Kommune senest 14 dage efter de bevilligede penge er udbetalt til foreningen.
Ansøgningsprocedure
Ansøgninger modtages og behandles løbende af Kultur og Fritidssekretariatet.
Formand og yderligere 3 personer fra foreningens bestyrelse skal skrive under på en mellemfinansieringsaftale, når ansøgningen er godkendt.