Bredbåndspuljen
Bredbåndspuljen giver dig mulighed for at søge tilskud til lokale bredbåndsprojekter i områder med dårlig dækning.
Bredbåndspuljen blev etableret i 2016, og i 2025 er der afsat 50 millioner kr. til at styrke internetdækningen i landkommuner.
Puljen fungerer ved, at man får en række point for forskellige forhold, og det er som udgangspunkt de adresser med flest point, der kan opnå tilskud. Midlerne vil være målrettet lokalområder med den dårligste bredbåndsdækning.
De kommende år
I de næste tre år er der afsat 100 millioner kr., som fordeles med 50 millioner kr. i 2025, samt 25 millioner kr. i 2026 og 2027.
Resultatet af Bredbåndspuljens almindelige ordning for 2024
Der er i 2024 givet tilsagn om tilskud til 93 projekter, som omfatter i alt 1.135 deltagende adresser. Det samlede tilskud udgjorde 53,6 mio kr. og det gennemsnitlige tilskud lå på 47.000 kr. pr. adresse. 39 ansøgninger med i alt 487 adresser har fået afslag.
Ansøgningsrunden
Bredbåndspuljen fortsætter i 2025, men der er endnu ikke åbnet op for ansøgninger. Vær opmærksom på, at dit projekt skal annonceres i god tid inden ansøgningsfristerne.
På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside ligge der flere oplysninger om ansøgningsproceduren samt et bredbåndskort, hvor du kan se, om din adresse er tilskudsberettede.
Kontakt
Claus Lyngby Petersen
Telefon: 51 53 19 17 | Mail: clpe@lolland.dk