Skip til hoved indholdet

Handelsaktivitetspuljen

Pulje til handelsaktiviteter i Rødby, Maribo og Nakskov. Puljen er placeret i Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget og kan søges til aktiviteter knyttet til handelslivet i de tre nævnte byer

Puljen bidrager til realisering af handelsaktiviteter og øvrige initiativer der er medvirkende til, at de 3 byer er attraktive handelsbyer for både borgere og besøgende. Tilskud fra puljen bliver tildelt efter princippet om, at 1 krones egenfinansiering kan udløse 1 krones støtte. 

Der er afsat 400.000 kr. årligt til puljen.

Kriterier for at modtage tilskud

Geografisk tilhørsforhold

  • Aktiviteterne der søges om tilskud til skal være relateret til handelsaktiviteter i Rødby, Maribo og/eller Nakskov.

Aktivitetsrelevans

  • Aktiviteterne der søges om tilskud til bør bidrage til at styrke handelslivet og tiltrække kunder til de nævnte byer.

Hvem kan søge?

  • Alle borgere, foreninger, organisationer og virksomheder i Lolland Kommune kan søge om tilskud fra handelsaktivitetspuljen.

Økonomi og egenfinansiering

  • Størrelsen af tilskuddet vil være direkte relateret til ansøgers egenfinansiering – 1 krones egenfinansiering kan udløse 1 krone i tilskud. Der kan maksimalt søges om 50.000 kr. i tilskud til hver aktivitet/projekt/initiativ.

Ansøgningsprocedure

Der er ansøgningsfrist den 1. marts og den 1. september. Ansøgninger bliver behandlet på Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalgets møder i april og i oktober.

Betingelser for udbetaling af bevilget tilskud

Når I har fået bevilget tilskud, aktiviteten/projektet/initiativet er afviklet og I skal have tilskuddet udbetalt, skal I være opmærksom på følgende:

  1. Tilskuddet udbetales først, når regnskabet for aktiviteten/projektet/initiativet er fremsendt til Kultur- og Fritidssekretariatet, medmindre andet aftales.
  2. Tilskudsmodtager skal sammen med én anden myndig person, som har gennemgået bilagene, skrive under på regnskabet for dermed at bekræfte, at de indtægter og udgifter, der fremgår af regnskabet, er korrekte. Herefter skal det underskrevne regnskab fremsendes til Kultur- og Fritidssekretariatet sammen med en kort evaluering af aktiviteten/projektet/initiativet.
  3. Kopi af kontrakter o.l. skal medsendes som bilag til regnskabet.
  4. Tilskuddet gælder for aktiviteten/projektet/initiativet inden for det kalenderår, hvor tilskuddet søges. Hvis der ikke er indsendt regnskab, eller andet er aftalt, inden kalenderårets udgang, bortfalder tilskuddet.
  5. Ved reklame og PR i forbindelse med projektet skal det fremgå, at det er støttet af Lolland Kommune. Kommunens logo SKAL anvendes. Logo kan downloades fra Lolland Kommunes designmanual her.
  6. Ved væsentlige ændringer af aktivitetens/projektets/initiativets budgetstørrelse eller projektets indhold, skal ansøgningen genbehandles.
  7. Hele eller dele af aktivitetens/projektets/initiativets medfinansiering må ikke bestå af kommunale midler fra andre puljer i Lolland Kommune.

Dokumentation, regnskab og evaluering indsendes til Kultur- og Fritidssekretariatet på kulturogfritid@lolland.dk

Kontakt

Maria Mørkebæk Rasmussen, Kultur- og Fritidssekretariatet

Telefon: 54 67 68 86 | Mail: marir@lolland.dk

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links