Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 12 for Revision af kapitel 9. Natur og Grønt Danmarkskort

Kommuneplantillæggets indhold

Grønt Danmarkskort, der er en del af kravene i Planloven, skal sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder og danner grundlag for kommunernes naturforvaltning, der skal bidrage til at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed.

I efteråret 2022 har Grønt Råd arbejdet med anbefalinger til kriterierne for udpegningerne til Grønt Danmarkskort - eksisterende og potentielle naturområder, samt eksisterende og potentielle økologiske forbindelser.

Med ”Kommuneplantillæg 12 - Revision af kapitel 9. Natur og Grønt Danmarkskort” er det tidligere kapitel 9. Natur i Kommuneplan 2021-2033 i revideret i sin helhed og kommet til at hedde 9. Natur og Grønt Danmarkskort.

De primære ændringer er sket i udpegningerne til Grønt Danmarkskort, men der er også lavet en generel oprydning i kapitlet for at gøre det mere overskueligt. I kapitel 9. Natur og Grønt Danmarkskort er der udlagt Grønne korridorer inden for 1 km af byerne i hovedstrukturen og omkring sommerhusområderne, da der her er størst potentiale for udvikling.

Grønt Danmarkskort dækker store arealer, hvor særligt potentielle økologiske forbindelser fylder meget, og udpegningen omfatter private haver mv. Retningslinjerne har dog ikke haft til hensigt at regulere indholdet i private haver, og der er derfor skrevet en undtagelse ind i retningslinjerne.

Underkapitlet ”9.1 Internationale naturbeskyttelsesområder” har skiftet navn til ”9.1 Internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV arter” da kapitlet både rummer retningslinjer for internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.

Underkapitel ”9.2 Naturområder” er delt i to, så der fortsat er et underkapitel ”9.2 Naturområder” der alene omhandler eksisterende og potentiel natur, mens der er oprettet et nyt underkapitel ”9.3 Økologiske forbindelser”, der omhandler de eksisterende og potentielle økologiske forbindelser.

Udpegningerne i underkapitel ”9.2 Naturområder” og ”9.3 Økologiske forbindelser” er revideret på baggrund af Grønt Råds anbefalinger.

Underkapitel ”9.4 Den lille natur” skifter navn til ”9.4 Ubeskyttet natur og natur på kommunale arealer”, men der sker ikke store ændringer i kapitlet.

I underkapitel ”9.5 Skovrejsning” er skovrejsningsområdet reduceret de steder, hvor der er gennemført planlægning for arealerne de seneste år, som må forventes at være varig.

Behandling af høringssvar m.m.

”Forslag til kommuneplantillæg 12 - Revision af kapitel 9. Natur og Grønt Danmarkskort”, har været i offentlig høring fra den 17. april til den 13. juni 2024. I høringsperioden er der indkommet høringssvar fra henholdsvis Enhedslisten og Kystdirektoratet.

Enhedslistens høringssvar er et politisk synspunkt, der ikke er behandlet nærmere. Kystdirektoratets høringssvar er en præcisering omkring strandbeskyttelseslinjen, der er indarbejdet i kommuneplantillægget.

Ud over høringssvarene har der været en drøftelse med Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der har ført til, at udpegningerne til Grønt Danmarkskort og Grønne korridorer fjernes inden for udviklingsområderne. Plan- og Landdistriktsstyrelsen havde dermed ingen bemærkninger og gjorde ikke indsigelse mod kommuneplantillægget.

Retsvirkninger - kommuneplantillæg

Kommuneplantillægget er blevet endeligt godkendt og er dermed en del af den samlede kommuneplan for Lolland Kommune.

Byrådet kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med kommuneplanens rammer, jf. Planlovens § 12, stk. 2 og 3. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet ifølge planlovens § 58, nr. 3.

Klagefrist

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen offentliggøres, regnes klagefristen dog altid fra offentliggørelsesdatoen. Udløber fristen på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Hvem er klageberettigede

Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Sådan klager man

Man klager via klageportalen, som man finder via Nævnenes Hus (naevneneshus.dk). Man logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Lolland Kommune via klageportalen.

Når man klager, skal man betale et klagegebyr. Gebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes klagen automatisk først til Lolland Kommune. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til behandling i nævnet. Man får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser klagen, hvis man sender den uden om klageportalen, medmindre man forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet, som afgør, om man kan fritages for at bruge klageportalen.

Opsættende virkning

Jf. planlovens § 60 a er der i udgangspunktet ikke opsættende virkning ved klage over kommuneplantillæg. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at der i særlige tilfælde, kan være opsættende virkning.

Civilt søgsmål

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolen, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.