Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Høringer og meddelelser Høring af Forslag til Lokalplan og Kommuneplantillæg for Miljøcenter Gerringe, Rødby

Høring af Forslag til Lokalplan og Kommuneplantillæg for Miljøcenter Gerringe, Rødby

Lolland Kommune har den 2. maj 2024 vedtaget Forslag til Lokalplan 360-160 og Kommuneplantillæg 14 for Miljøcenter Gerringe, Rødby med tilhørende miljørapport, med henblik på at sende forslagene i offentlig høring i 8 uger.

SF, Enhedslisten og Lokallisten Lolland stemte imod. SF mener at forslaget er mangelfuldt og ikke reelt inddrager risiko for jordskred.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastlægger området til affaldshåndtering og erhverv i miljøklasse 6-7; for oprensnings- og genanvendelseserhverv.

Det eksisterende plangrundlag ændres for at udvide mulighederne for affaldshåndtering på eksisterende deponiområde. Ændringen er i tråd med en moderne tilgange til affaldshåndtering, ud fra en cirkulær værdikæde, hvor ressourcer i videst muligt omfang søges genanvendt, da det rummer stort potentiale for at reducere miljø- og klimabelastningen.

Området blev etableret i 1973, og har været brugt til deponiområde siden, dog også til mindre biaktiviteter af forskellige formere for affaldshåndtering. På dele af det eksisterende deponiområde ønsker en privat virksomhed nu mulighed for at anvende moderne genanvendelsesteknologier til bl.a. oprensning af forurenet jord. Placeringen i tilknytning til deponiet ses som en naturlig synergi.

Det eksisterende plangrundlag muliggør deponi i op til 40 meters højde, hvilket ville have gjort området til Lollands højeste, landskabelige punkt. Men med en generel større og større fokus på oprensning og genanvendelse af vores afflad, forventes behovet for deponering at blive væsentligt mindre i fremtiden, og derfor reducerer den ny lokalplan højden af blivende affald til 25 meter. Området vil stadig syne i landskabet og planen stiller derfor krav om begrønning af arealet og fastholdelse af skjulende randbeplantning.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget indeholder redegørelse for, ændringen af den eksisterende kommuneplanramme.

Da den nye Lokalplan 360-160 udlægger området til affaldshåndtering og erhverv i miljøklasse 6-7; for oprensnings- og genanvendelseserhverv, er dette i strid med den gældende kommuneplanramme 838-804 – ”Område til affaldsdeponering ved Gerringe”, som kun muliggør deponi.

Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg, som har til hensigt at ændre kommuneplanrammens anvendelsesbestemmelse, samt fastsætte rammer for bebyggelse i området.

Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget

Fremlæggelsen af forslaget til lokalplan for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse.

Miljøvurdering

Miljøvurderingsloven indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport.

For at danne et overblik over, om lokalplanen og kommuneplantillægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt.

Resultatet er, at der er udarbejdet en samlet miljørapport for lokalplanen og kommuneplantillægget, da screeningen har ikke kunnet afvise at planen ville kunne få væsentlige påvirkninger af miljøet i form af truede dyr, visuel påvirkning af landskab og kystprofilen, risiko i forhold til det nærtliggende vandløb, og for lugt-forurening i forhold til olieholdig jord. I miljørapporten beskrives, hvordan planens realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges. Miljørapporten kan ses sammen med lokalplanen

Høringsfrist

Eventuelle bemærkninger og indsigelser til planforslagene kan sendes på e-mail planerogkort@lolland.dk eller pr. post til Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby, senest den 3. juli 2024.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved kontakt til Katja Nielsen på tlf.: 54 67 64 29 eller e-mail til planerogkort@lolland.dk.

Kontakt

Teknik- og Miljømyndighed

Fruegade 7, 4970 Rødby
tmm@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Telefontid

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag8:00 - 15:00
Torsdag8:00 - 17:00
Fredag8:00 - 13:00


Nyttige links