Lindelsevej 41A, 4912 Harpelunde
Lolland Kommune har den 25. oktober 2024 meddelt landzonetilladelse på ejendommen – Lindelsevej 41A, 4912 Harpelunde, matr.nr. 27a Sandby By, Sandby.
Der er givet tilladelse til udstykning af en eksisterende vindmølleparcel på 125 m² til selvstændig ejendom.
Landzonetilladelsen er meddelt i henhold til § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet ifølge planlovens § 58, stk.1. Klageberettigede er:
Erhvervs- og Vækstministeren
Enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Klagen skal indsendes via Klageportalen, som findes via Nævnenes Hus (naevneneshus.dk).
Fristen er 4 uger efter offentliggørelsen af afgørelsen.
Når klagen er indgivet via Klageportalen, vurderer Lolland Kommune, om klagen giver anledning til at ændre afgørelsen. Hvis Lolland Kommune fastholder afgørelsen, sender vi relevante oplysninger i sagen videre til Planklagenævnet.
Det er en forudsætning for at få behandlet klagen, at der indbetales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for virksomheder og organisationer til Planklagenævnet via Klageportalen. Hvis klageren får helt eller delvist medhold, refunderer Planklagenævnet gebyret.
Hvis I mener, I er berettigede til at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal I kontakte Lolland Kommune. Om I fritages, er Planklagenævnet afgørelse.
En klage over denne afgørelse har opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet. Regler om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning fremgår af BEK. nr. 130 af 28/01/2017 § 5, nr. 1.
Søgsmålsfrist
Ønskes afgørelsen afgjort ved domstolene, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder, efter at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62.
Yderligere information
Nærmere oplysninger om sagen kan fås ved henvendelse til Jonas Gøttske-Christoffersen, tlf. 54 67 64 32.