Lovliggørende tilladelse til eksisterende badebro, samt tilladelse til opførelse af en ny badebro ved Sletteren Strand
Lolland Kommune har den 13. december 2024 jf. bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer, meddelt lovliggørende tilladelse til den eksisterende badebro fra 1979, samt tilladelse til opførelse af en ny badebro, der erstatter den eksisterende badebro.
Den eksisterende bro er beliggende på Sletteren Strand ved Sletteren sommerhusområde med landfæste på matr.nr. 49d Østerby By, Fejø.
Den nye badebro etableres med landfæste på matr.nr. 7000ah Østerby By, Fejø. Den nye bro vil få en længde på 42 m og en bredde på 0,9 m. Broen udføres i rustfrit stål med et brodæk i træ.
Lolland Kommune har stillet en række vilkår til broen, herunder at den skal være åben for offentligheden.
Klagevejledning
Du kan klage over afgørelsen, hvis du har en væsentlig individuel interesse i sagen.
Eventuelle klager sendes til Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby, eller på e-mail: naturoglandbrug@lolland.dk, som herefter videresender klagen til Kystdirektoratet.
Klagen skal være modtaget af kommunen senest d. 10. januar 2025. En rettidig klage har opsættende virkning.
Henvendelse om denne afgørelse
Nærmere oplysninger om sagen kan fås ved henvendelse til Katrine Steenholdt på 54 67 64 07 eller e-mail katee@lolland.dk.
Kontakt
Ring til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.