Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Tilladelse til at krydse Nældevads Å og kvl. 36 Maribo med fjernvarmeledning og til at lægge ledningen langs kvl. 36 Maribo

Lolland Forsyning ønsker at krydse Nældevads Å og kvl. 36 Maribo, samt at lægge fjernvarmeledningen langs det rørlagte kvl. 36 Maribo fra Nældevads Å til Kirkevejen 284 i forbindelse med, at der lægges fjernvarme ind på ejendommen.

Tilladelse til Krydsning af vandløbene

Nældevads Å

Nældevads Å ønskes krydses umiddelbart nedstrøms Kirkevejen i åens st. 2177 med et 20 cm rør ved styret underboring.

Betingelser for krydsningen:

  • Overkant af røret skal placeres mindst 1 m under det dybeste sted i den eksisterende vandløbsbund.
  • Såfremt vandløbsprofilet berøres, skal der ske en fuldstændig retablering af det åbne vandløbsprofil ved anlægsarbejdets afslutning evt. med sten i vandløbsbunden og den nederste del af skråningen.
  • Anlægsarbejdet må ikke medføre, at der ledes forurenende eller sedimenterende stoffer til vandløbet, herunder boreslam.

kvl. 36 Maribo

Det rørlagte kvl. 36 Maribo ønskes krydset ved nordskel af ejendommen Kirkevejen 284 ca. 30 før udløbet i Nældevads Å. Krydsningen foretages over det rørlagte kommunevandløb.

Betingelser for krydsningen:

  • Fjernvarmeledningen skal kunne holde til at blive frigravet med et spænd på 6 m over det rørlagte vandløb i forbindelse med udskiftning af rør i vandløbet.
  • Fjernvarmeledningen bør krydse vandløbsrøret med en afstand på mindst 0,5 m hvor det er muligt, mindste afstand er 0,2 m jfr. DS 475:2012S
  • Såfremt det rørlagte vandløb beskadiges, skal der ske en fuldstændig retablering af rørledningen.


Tilladelsen er givet efter § 47 i lov om vandløb (lbk. nr. 1217 af 25/11/2019), og efter § 9 i Miljø og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2016.

Dispensation til fjernvarmeledning langs det rørlagte kvl. 36 Maribo.

Fjernvarmeledningen lægges i en dybde af ca. 0,5 i vejrabatten mellem asfaltkant og det rørlagte vandløb på ca. 30 m, som løber parallelt med Kirkevejen i en 60 cm rørledning.

Der en respektafstand på 3 m langs vandløb jfr. vandløbsregulativet.

Der gives hermed dispensation fra bestemmelserne i vandløbsregulativet til at lægge fjernvarmerøret indtil 1 m fra det rørlagte vandløb.

Såfremt det rørlagte vandløb beskadiges, skal der ske en fuldstændig retablering af rørledningen

Dispensationen er givet efter § 69 stk. 3 i lov om vandløb (lbk. nr. 1217 af 25/11/2019)

Tilladelsen og dispensationen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden for 2 år.

Redegørelse

Nældevans Å er målsat med god økologisk tilstand i vandområdeplanen og beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven.

Der er åbeskyttelseslinje (§16 i naturbeskyttelsesloven) langs Nældevand Å. Da der ikke foretages varige terrænændringer ved arbejdet, kræver det ikke en dispensation fra loven.

Der er ikke indhentet udtalelse fra interesserede myndigheden, og sagen har ikke været i offentlig høring, da bestemmelsen i § 17 i Miljø og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 834 af 27.6.2016 er taget i anvendelse, idet det skønnes, at sagen ikke har væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige eller miljømæssige forhold.

Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ifølge vandløbsloven (kapitel 16) kan følgende klage:

  • Dem afgørelsen er rettet til.
  • Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
  • Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, samt landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller varetager væsentlige rekreative interesser.

Klagen skal indsendes via Klageportalen, som findes via Nævnenes Hus (naevneneshus.dk).

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når klagen er indgivet via Klageportalen, vurderer Lolland Kommune om klagen giver anledning til at ændre afgørelsen. Hvis Lolland Kommune fastholder afgørelsen, sender vi relevante oplysninger i sagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er en forudsætning for at få behandlet klagen, at der indbetales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for virksomheder og organisationers til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen. Hvis klageren får helt eller delvist medhold, refunderer Miljø- og Fødevareklagenævnet gebyret.

Hvis du mener, du er berettiget til at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du kontakte Lolland Kommune. Om du fritages, er Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse.

Ifølge § 82 i vandløbsloven har en klage over denne afgørelse opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet.

Klagefristen er 4 uger efter offentliggørelsen.

Der gøres opmærksom på, at der er ret til aktindsigt iht. forvaltningsloven.

Kontakt

Teknik- og Miljømyndighed

Fruegade 7, 4970 Rødby
tmm@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links