Tilladelse til midlertidige oplag og anvendelse af boremudder til styret underboring
Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed, har den 29. oktober 2024 meddelt tilladelse til midlertidige oplag og anvendelse af boremudder til styret underboring ifm. etablering af ny kabelforbindelse på strækningen mellem Holeby og Rødbyhavn transformerstation – Projekt CERIUS.
Tilladelsen er meddelt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet ifølge miljøbeskyttelseslovens § 91.
Klagefrist
Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen offentliggøres, regnes klagefristen dog altid fra offentliggørelsesdatoen. Udløber fristen på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Hvem er klageberettigede
Klageberettigede er modtageren af afgørelsen og enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i afgørelsen. Følgende kan også klage: Sundhedsstyrelsen og landsdækkende organisationer og foreninger, der har beskyttelse af miljø som hovedformål.
Sådan klager du
Du klager via Klageportalen, som du finder via Nævnenes Hus.
Du logger på klageportalen med Mit-ID.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Lolland Kommune via Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Lolland Kommune. Hvis kommunen
fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til behandling i nævnet. Du får besked om videresendelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af Klageportalen.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan fritages.
Opsættende virkning
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 96 har en klage over denne afgørelse ikke opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet.
Civilt søgsmål
Ønskes afgørelsen afgjort ved domstolene, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
Yderligere information
For yderligere information kan man kontakte sagsbehandler Martin Benjamin Westen på e-mail: mabwe@lolland.dk eller tlf.: 54 67 64 31.
Klagefrist
En klage over denne afgørelse skal indgives senest den 27. november 2024.
Kontakt
Ring til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.