Tjørnevangsvej 5, 4912 Harpelunde
Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse til fortsat drift af - og etablering af nye stalde samt til fortsat anvendelse – og etablering af nye gyllebeholdere på ejendommen Tjørnevangsvej 5, 4912 Harpelunde
Lolland Kommune meddelte i 2020 miljøgodkendelse til fortsat drift – og etablering af stald samt fortsat drift – og etablering af gyllebeholdere på ejendommen.
De nye stalde og gyllebeholdere, der blev miljøgodkendt i 2020, er ikke etableret.
Der er nu søgt om stort samme de samme stalde og gyllebeholdere sammen med nye klimacontainere til smågrise
Ansøgningen er omfattet af reglerne om Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM-reglerne), da der søgt om nye anlæg, hvor der årligt kommer mere end 3.500 kg ammoniak fra.
Det betyder, at alle kan anmode om at se ansøgningsmaterialet samt anmode om at se udkast til godkendelse, inden den endelige afgørelse om godkendelse træffes, samt at alle kan fremsende bemærkninger eller stille spørgsmål til ansøgningsmaterialet eller udkast til miljøgodkendelsen.
Inden den endelige afgørelse om godkendelse træffes, vil berørte naboer og en række organisationer og myndigheder blive hørt med en frist på 2 uger.
Du bedes kontakte sagsbehandler Catarina Brændstrup Jensen på tlf. 54676418 eller mail cbje@lolland.dk, hvis du:
Vil se ansøgningsmaterialet.
Vil se udkast til miljøgodkendelsen.
Har spørgsmål til sagen.
Bemærkninger til ansøgningsmaterialet eller udkast til godkendelsen skal sendes til Lolland Kommune, Teknik og Miljø, Fruegade 7, 4970 Rødby eller til e-mail: Skriv til Teknik- og Miljø
Bemærkningerne skal være modtaget senest den 27. februar 2025.
Kontakt
Ring til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.