Byrådets indsatsområder

Hvorfor?

Folkeskolen i Lolland Kommune presses fra mange sider af ugunstige ydre vilkår: En fremtid med markant færre børn, fysiske faciliteter, der er utidssvarende og slidte samt stigende søgning til private tilbud. Hvis ikke presset skal udhule det folkeskoletilbud, vi opretholder nu, er det nødvendigt med en særlig indsats, der kan fastholde et udviklingsorienteret fokus på den langsigtede udvikling, vi ønsker på skoleområdet: Har vi det rigtige indhold i vores folkeskole? Hvordan ser fremtidens folkeskole ud?

Timingen for at gentænke folkeskolen er gunstig lige nu: Regeringens frihedsforsøg åbner op for nye muligheder for at gentænke den måde, der leveres folkeskole på i Lolland Kommune. Samtidig er der, efter de seneste års implementeringsindsats på området, kommet ro på skolestrukturen. Det giver plads til at diskutere selve tilbuddet - folkeskolens indhold.  

Hvad vil vi?

Vi vil afklare de politiske målsætninger og visioner for fremtidens folkeskole på Lolland. 

Vi vil skabe et beslutningsgrundlag, der gør det muligt at afklare, hvordan vi kan arbejde videre med udvikling af den folkeskole, vi ønsker - herunder om det kan være hensigtsmæssigt at benytte os af regeringens frihedsforsøg som en vej til at udvikle folkeskolen – eller om det er mere formålstjenstligt at gå de små skridts vej.

Der er en tæt sammenhæng mellem fagligt indhold og de fysiske rammer, som folkeskolen udspiller sig indenfor. Vi vil sætte retning på udviklingen af de fysiske faciliteter, så de bedst muligt understøtter den måde, vi gerne vil levere folkeskole på og et højt fagligt indhold.

Hvorfor? 

Boligudbuddet er med til at forme en kommunes befolkningssammensætning og udviklingsmuligheder. Det rigtige udbud kan fastholde og tiltrække befolkningssegmenter, der kan påvirke befolkningssammensætningen i en gunstig retning.

I Lolland Kommune er en stor del af kommunens boligmasse dog utidssvarende eller gjort overflødig af faldende befolkningstal og ændrede bosætningsmønstre inden for kommunen. Til gengæld medfører femernbyggeriet, og den økonomiske aktivitet i lokalsamfundet som følge heraf, aktuelt en sjælden investorinteresse på det lollandske boligmarked. Der er dermed et aktuelt vindue for udvikling af boliger, der kan matche efterspørgslen fra både eksisterende og nye borgere.

Hvad vil vi?

Vi vil arbejde for at opnå et boligudbud, der aktivt medvirker til at håndtere den uhensigtsmæssige befolkningssammensætning i Lolland Kommune og sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft i fremtiden. 

Boligpolitikken skal sikre de nødvendige attraktive boliger, fjerne utidssvarende overskudsboliger og sikre relevante boligtilbud til kommunens nuværende borgere.

Indsatserne skal ses som en videreførelse og udvidelse af eksisterende indsatser på boligområdet.

Læs potentialeanalyse om boligudvikling i Lolland Kommune udarbejdet af Exometric 12-12-2023 (PDF)

Hvordan arbejder vi?

Lolland Kommunes boligpolitiske indsats i de kommende år er beskrevet i Boligpolitisk Handleplan 2024-2025. På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 19. marts 2024 blev forslaget til handleplanen drøftet og vedtaget.

Hent Boligpolitiske Handleplan 2024-2025 (PDF)

Læs den politiske behandling af Boligpolitisk Handleplan 2024-2025 (dagsordener.lolland.dk)

Hvorfor?

Lolland Kommune står i en situation, hvor det bliver tiltagende vanskeligt at opretholde en tilstrækkelig service til borgerne. Det skyldes blandt andet:

• En generel kommunal rekrutteringsudfordring.
• En demografisk udvikling der skaber en markant ubalance i den kommunale økonomi, hvor der årligt skal findes besparelser og forhandles særtilskud for at få enderne til at mødes. Lollands befolkningspyramide er tykkest i årgangene 60+, og der er dermed udsigt til en markant tilbagegang i arbejdsstyrken. 
• Udsigt til en fremtid med et større kommunalt ansvar og flere opgaver på sundhedsområdet.

Vi har hverken hænder eller økonomiske ressourcer til at fortsætte opgaveløsningen, som den er i dag. 

Hvad vil vi?

Vi vil udvikle vores organisation og servicetilbud på en sådan måde, at der er behov for færre hænder til at løse opgaverne i fremtiden. Organisationens innovationskraft skal øges, og vi skal øge fokus på den egentlige kerneopgave, sådan at de opgaver, som kommunen skal løse, bliver færre og mere fokuserede. 

Der skal tilvejebringes et katalog over løsninger i hele organisationen, der kan prioriteres med henblik på at omkalfatre organisationen til at kunne levere en tilstrækkelig service til borgerne under de nuværende vilkår - herunder en generel mangel på arbejdskraft. 

Indsatsen skal afstedkomme langsigtede løsninger gennem mange små skridt.

Hvorfor?

Femerntunnelen skaber en midlertidig højkonjunktur, der giver unikke udviklingsmuligheder for Lolland Kommune nu og i årene frem. Det er afgørende, at der iværksættes en målrettet indsats, hvis vi skal gribe mulighederne og sikre, at den gunstige situation også bliver afsæt for permanente arbejdspladser til gavn for kommunens velfærd og udvikling – blandt andet en gunstig udvikling i befolkningssammensætning og befolkningstal.

En permanent tunnelelementfabrik vil skabe 500-1000 blivende jobs og blive en af de største virksomheder på Lolland-Falster. Både størrelsen og det forhold, at der skal træffes beslutning om den i nærmeste fremtid, taler for, at den skal have et særligt fokus.

Hvad vil vi?

Der skal skabes permanente arbejdspladser på Lolland ved at tiltrække og fastholde virksomheder i forbindelse med byggeriet af Femernforbindelsen, og ved at tiltrække virksomheder, der kan se fordele i at udnytte Lollands nye geografiske placering på hovedkorridoren mellem Tyskland og Skandinavien.

Her og nu er permanentgørelse af produktionsanlægget den vigtigste opgave, og det skal sikres, at fabrikken anvendes i forbindelse med store kommende infrastrukturprojekter.

Hvorfor?

Behov og efterspørgsel på plejeboliger ændrer sig blandt andet som følge af befolkningsudviklingen. Lolland Kommunes nuværende plejestruktur er præget af utidssvarende fysiske rammer og overkapacitet, og der er udgifter til tomgang. Det faglige niveau udfordres - særligt på de små plejecentre - i takt med en stigende kompleksitet i sygdomsbilledet. Samtidig ses en udvikling i ”det nære sundhedsvæsen”, der betyder, at det faglige niveau på plejecentrene skal styrkes og sammentænkes med øvrige kommunale og regionale tilbud.

Hvad vil vi?

Vi vil udarbejde en ny tilbudsstruktur på plejeboligområdet, hvor kapaciteten tilpasses det forventede behov, og hvor rammerne gøres mere tidssvarende og mere befordrende for faglig udvikling, end det er tilfældet i dag.

Hvorfor?

Der er gang i en massiv grøn omstilling globalt, der skaber muligheder for nye forretningsområder med mange nye arbejdspladser. Det er en tendens, som Lolland Kommune er godt rustet til at gribe.

Lolland Kommune har en styrkeposition indenfor grøn energi med forholdsmæssigt flere arbejdspladser indenfor grøn energi, en betydelig grøn energiproduktion samt senest også yderligere grøn infrastruktur med gasledning, stenlager og beslutning om biogasanlæg.

Denne styrkeposition åbner for, at kommunen kan tiltrække de virksomheder, som går foran i den grønne omstilling, og kan se en fordel i produktion og/eller udnyttelse af den grønne energi (PtX) – og dermed for at skabe arbejdspladser og et større og mere varieret arbejdsmarked, der kan fastholde og tiltrække ressourcestærke borgere, der kan skubbe befolkningssammensætning og
-udvikling i gunstig retning.

Hvad vil vi?

Vi vil omsætte den grønne dagsorden til vækst og arbejdspladser på Lolland. Lolland Kommunes styrkeposition inden for grøn energiproduktion skal bruges til at fastholde og tiltrække virksomheder og dermed øge antallet af lokale arbejdspladser.

Hvorfor?

Lollands Sydkyst rummer et enormt uudnyttet turismepotentiale og interessen for at investere i området er tiltaget væsentligt efter den endelige beslutning om at igangsætte Femernbyggeriet.

Kystturismen i Danmark og på Lolland-Falster er i markant vækst, og der er allerede tiltrukket konkrete investeringer som f.eks. Hages Badehotel, opkøb af Toldboden med henblik på udvikling af byhotel mv.

Kombinationen af sydvendt kyst, uudnyttede arealer til ny overnatningskapacitet og det helt unikke potentiale i forbindelse med det nye forland, giver mulighed for at udvikle en turistdestination med oplevelser og tilbud af høj kvalitet.

Lolland har forudsætningerne for at nå det samme antal overnatninger som de største destinationer på vestkysten og dermed skabe tusinder af arbejdspladser indenfor turisme. Dette vil understøtte bosætning og en positiv udvikling i befolkningssammensætningen.

Hvad vil vi?

Vi vil udnytte det meget store turismepotentiale på Lollands Sydkyst ved at udvikle strækningen fra Nakskov til Hyllekrog til en turistdestination i international liga. 

Arbejdet tager udgangspunkt i den fysisk-strategiske udviklingsplan for området, som byrådet godkendte den 25. maj 2022 og er en fortsættelse af det tidligere byråds fyrtårn af samme navn. 

Hvorfor?

Lolland Kommune mangler arbejdskraft, og udfordringen stiger markant i takt med, at den nuværende arbejdsstyrke bliver ældre.

Mange vil gå pension de kommende år, og hvis der ikke kan rekrutteres medarbejdere, vil arbejdspladserne forsvinde. Der er derfor et akut behov for at finde nye veje.

Her udgør udenlandsk rekruttering en særlig mulighed, fordi der allerede i dag er overskud på vandringsbalancen. Det er attraktivt at arbejde og bosætte sig i Danmark og på Lolland.

Herudover kan udenlandsk rekruttering samtidigt styrke den lokale bosætning i kommunen og dermed have en positiv indflydelse på befolkningssammensætningen.

Mulighederne er særligt gunstige for Lolland Kommune, idet Femernbyggeriet medvirker til, at området i en årrække vil få mange udenlandske arbejdstagere.

Denne ”internationalisering”  understøttes også af eksisterende satsninger som Lolland International School og øvrige tiltag for at understøtte modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.

Hvad vil vi?

Vi vil gennemføre bredspektrede indsatser med henblik på at rekruttere, fastholde og integrere udenlandsk arbejdskraft i Lolland Kommune.

En indsats vil være målrettet rekruttering af medarbejdere til social- og sundhedssektoren, der er særligt udfordret. Indsatsen er en videreførelse af det tidligere fyrtårn og bygger ovenpå de indhøstede erfaringer fr blandt andet Vejen til SOSU (herboende udenlandsk arbejdskraft). Indsatsen gennemføres i bredt samarbejde på tværs i kommunen og med SOSU-skolen.

En anden indsats fokuserer bredere og på rekruttering af arbejdskraft også i den private sektor. Denne indsats skal afklares nærmere.