Skip til hoved indholdet

Ny strategi for idrætshaller på vej

Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalg er i gang med at udvikle en ny strategi for kommunens idrætshaller. Strategien skal fastlægge retningslinjerne for den fremtidige drift og udvikling af disse faciliteter.

Formålet med strategien er at identificere, hvilke haller der skal prioriteres fremover, hvilke der har behov for renovering og om nogle kvadratmeter kan undværes. Derudover vil der blive set på fordelingen af kommunale tilskud.

Målet er blandt andet at skabe en strategi, der sikrer, at kommunens haller tilpasses kommunens størrelse og behov.

Der skal desuden findes besparelser på 1,5 mio. kroner til drift og vedligeholdelse af kommunens idrætsfaciliteter i 2025, samt træffes beslutninger om fremtiden for hallerne i Holeby og Horslunde, som påvirkes af lukningen af landsbyordningernes skoletilbud.

Opgaven er en del af budgetforliget for 2024 og indgår i kommunens initiativ: "Kommune i en ny virkelighed".

Proces

Processen ventes at følge denne plan:

Forår og sommer

Dialog med brugere, kortlægning af foreningslivets brug af idrætsfaciliteterne, vurdering af hallernes stand og udarbejdelse af analyse. 

Forår og sommer

Dialog med brugere, kortlægning af foreningslivets brug af idrætsfaciliteterne, vurdering af hallernes stand og udarbejdelse af analyse. 

August

Der afholdes 4 borgermøder, hvor det foreløbige materiale præsenteres.

August

Der afholdes 4 borgermøder, hvor det foreløbige materiale præsenteres.

September

Rapport med halanalyse samt anbefalinger til fremtidig halstruktur forelægges Kultur-, Fritid- og Folkesundhedsudvalget og ventes at komme i høring i 6 uger.

September

Rapport med halanalyse samt anbefalinger til fremtidig halstruktur forelægges Kultur-, Fritid- og Folkesundhedsudvalget og ventes at komme i høring i 6 uger.

December

Endelig politisk behandling af sagen med inddragelse af de indkomne høringssvar.

December

Endelig politisk behandling af sagen med inddragelse af de indkomne høringssvar.

Baggrund

Udvalget arbejder kontinuerligt for at sikre optimale rammer for det aktive foreningsliv. Dette sker i en tid præget af udfordringer som bygningernes tilstand, demografiske ændringer med færre borgere og ændrede behov og præferencer blandt brugerne.

Kommunens økonomi er under pres, og med mere end 200 ejendomme er der behov for at optimere forvaltningen af bygningsmassen. Kan faciliteterne udnyttes bedre for at reducere de samlede forpligtelser?

Udviklingen af den nye halstrategi baseres på en omfattende analyse af alle kommunens idrætsfaciliteter. Denne analyse vil delvist bygge på tidligere rapporter, herunder en samlet bygningsanalyse og en halanalyse fra 2020, der nu opdateres med nye data.

Foreninger og brugere af hallerne vil blive inddraget i processen. I foråret 2024 har over 130 foreninger modtaget et statusark, hvor de kan oplyse deres brug af idrætsfaciliteterne.

Den færdige analyse vil give et helhedsblik på alle hallerne, inklusive oplysninger om stand, belægningsgrad, handicaptilgængelighed, økonomi, socialt arbejde og geografisk placering.

På baggrund af analysen vil politikerne kunne træffe beslutninger om en ny halstrategi, der både sikrer de nødvendige besparelser og sætter retningen for prioritering, drift og udvikling af hallerne i fremtiden.

Læs den politiske orientering om halanalysen, den 11. juni 2024 (dagsorden.lolland.dk).

Find den oprindelige halanalyse i dagsordenen til fagudvalgets møde den 8. februar 2024 (dagsorden.lolland.dk).

Læs om ejendomsporteføljegennemgang i dagordenen til fagudvalgets møde den 8. februar 2024 (dagsorden.lolland.dk)

Analysen kommer til at dække de kommunale idrætshaller der hører under Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalgets budget, skolehaller samt de selvejende haller, der får et kommunalt driftstilskud. Den dækker i alt 13 haller.

Kommunale haller

  • Rudbjerghallen
  • Ravnsborghallen
  • Højrebyhallen
  • Østoftehallen
  • Rødbyhavn Sportshal

Øvrige kommunale haller

  • Holeby (tidligere skolehal)
  • Rødby (skolehal)
  • Nakskov Idrætscenter (NIC)

Selvejende haller, der får tilskud

  • Fejø
  • Stokkemarke
  • Errindlev
  • Svanevig (kommunal bygning)
  • Maribo Hallerne (kommunal bygning)

Analysen inddrager også andre idrætsfaciliteter og gymnastiksale.

Kortet er markeret med kommunale, øvrige kommunale og selvejende haller.

Borgermøder

Der har været afholdt fire borgermøder om strategi for idrætshaller.

  • 20. august i Ravnsborghallen (Nordvest - herunder Sandby og Fejø).
  • 21. august i Rudbjerghallen (Sydvest, herunder Nakskov).
  • 27. august i Rødbyhavn Sportshal (Sydøst, herunder Holeby, Errindlev og Rødby).
  • 28. august i Østoftehallen (Midtlolland, herunder Søllested, Stokkemarke, Bandholm og Maribo).

På borgermøderne kom der input til, hvad der er vigtigt at tage med i det videre arbejde.

Kontakt

Kultur- og Fritidssekretariatet

Jernbanegade 7, 4930 Maribo
kulturogfritid@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links