Boligpolitikken dækker hele det lollandske boligmarked og baserer sig på en vision om at sikre gode og sunde boliger i bæredygtige boligområder i hele kommunen og på tværs af ejerformer. Politikken stiller sig i vid udstrækning på skuldrene af allerede i gangsatte indsatser, og der lægges op til at arbejdet med at realisere visionen foregår via fire overordnede indsatsområder:
- Indsatsområde 1 fokuserer på en styrkelse af boligernes kvalitet og sammenhængen med den grønne omstilling. Derudover indeholder indsatsområdet kommunens ønske om at fremme et varieret og økonomisk bæredygtigt boligudbud.
- Indsatsområde 2 har fokus på bevaring og transformation af kommunens kulturarv, og hvad prioriteringen af kulturarven har af konsekvenser for eksempelvis udformningen af udearealer. Desuden understreges det, at kommunen fortsætter sin aktive nedrivningsindsats.
- Indsatsområde 3 omhandler primært kommunens fortætnings- og omdannelsesdagsorden, idet der har været et ønske om en tydelig begrundelse af denne dagsordens relevans og nødvendighed. Indsatsområdet omfatter også en bestræbelse på at sikre blandede boligområder med forskellige boligtyper og ejerformer.
- Indsatsområde 4 fokuserer på tiltag, som kan fremme bosætning og fastholdelse samt forebygge social trafik mellem kommunerne.
Arbejdet med boligpolitikken er foregået parallelt med kommuneplanarbejdet for at skabe indholdsmæssig overensstemmelse. Hver indsats indeholder et antal delindsatser. Disse suppleres af nye delindsatser inden for især klimatilpasning, bevaring af kulturarven og ambitioner for udviklingen af private investeringer i boligbyggeriet.
Boligpolitikken er efter behandling i Økonomiudvalget og Teknisk Udvalg blev sendt i høring og er endeligt godkendt af Byrådet den 26-08-2021. Boligpolitikken midtvejsevalueres efter 5 år.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.