Finansiel strategi

Formål

Formålet  med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Lolland Kommunes finansielle portefølje.  Det vil med andre ord sige håndtering af de likvide midler, herunder en eventuel værdipapirbeholdning (aktivpleje), og af den langfristede gæld, herunder garantistillelser (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. Desuden fastlægges de finansielle retningslinjer for brug af finansiering ved hjælp af leasing.

Strategien har også til formål at sikre, at Lolland Kommune har størst muligt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens aktiv- og passivside.                  

Målet er optimering af afkast/risikoforholdet på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger inden for de nedennævnte rammer.

Den finansielle strategi vil løbende blive revideret i takt med udviklingen i de finansielle markeder og kommunens vurdering af finansiel risiko.

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån bortset fra lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt, og træk på kassekreditter. Leasing er også indeholdt i den finansielle strategi. Endelig medtages garantistillelser for boligselskaber, forsyningsvirksomheder og øvrige garantistillelser.

Kommunens finansielle strategi skal opfattes som et arbejdsredskab for økonomisektoren til brug for den løbende håndtering af Lolland Kommunes finansielle portefølje givet rammerne i strategien.

Likviditetsstrategi

Kommunens likviditet er placeret i Jyske Bank. Strategien på likviditeten deles mellem den daglige likviditet (inklusiv overskydende likviditet) og den deponerede likviditet.

Den daglige likviditet placeres på kommunens hovedkonto inklusiv underkonti. Det er økonomisektoren, der vurderer behovet for daglig likviditet.

Den overskydende likviditet kan placeres i stats- eller danske realkreditobligationer med en varighed på højest 6 måneder. Økonomisektoren foretager denne placering og orienterer direktionen og efterfølgende Økonomiudvalget herom. Likviditet placeret i obligationer kan til enhver tid indfries inden for en tidshorisont på 3 bankdage.

Den deponerede likviditet er omfattet af en individuel formueplejeaftale med Jyske Bank. Der er tale om likviditet, der er bundet over en længere årrække.

I denne formueplejeaftale er aftalt en stabil risikoprofil/en forsigtig risikoprofil baseret på en hovedvægt af traditionelle obligationer og højrenteobligationer. Op til 30 % af den bagvedliggende portefølje må udgøre aktier og op til 7,5 % råvarer.

Likviditeten er investeret, således at den til enhver tid kan indfries/realiseres med en tidshorisont på tre bankdage.

Finansieringsstrategi

Beslutningskompetencer

I et finansielt marked, hvor der kan ske ændringer i markedsforholdene med kort varsel, er det vigtigt, at økonomisektoren, inden for styrelseslovens rammer og inden for politisk vedtagne retningslinjer, kan reagere uden først at indhente politisk godkendelse.

Beslutningen om optagelse af lån og lånebeløb (jf. styrelseslovens § 41) træffes af byrådet.

Beslutning om de konkrete lånevilkår træffes af kommunaldirektøren eller et af direktionens medlemmer i forening med økonomichefen inden for lånepolitikkens rammer. Beslutning om omlægning og konvertering af lån, hvis provenu fuldt ud anvendes til indfrielse af eksisterende lån, træffes af kommunaldirektøren eller et af direktionens medlemmer og økonomichef, men med efterfølgende bevillingsmæssig korrektion i Økonomiudvalg og byråd.

Omlægning af porteføljen baseres primært på rådgivning fra ekstern rådgiver.

Fast og variabel rente

Lolland Kommune har mulighed for at optage såvel fast som variabelt forrentet finansiering, og kan omlægge både til fast og variabel finansiering.

Variabelt forrentede lån må udgøre op til 30 % af den samlede låneportefølje (restgæld) bortset fra ældreboliglån og træk på kassekreditter. Den aktuelle lave rente gør det fordelagtigt på lang sigt at vælge fast rente og derved begrænse kommunens renterisiko.

Løbetider

Valg af løbetider fastlægges konkret i hvert tilfælde på grundlag af en vurdering af Lolland Kommunes langvarige økonomiske situation og efter en vurdering af det lånefinansierede aktivs levetid. Afdragsprofilen fastlægges ud fra samme principper. Løbetiden må på lånets etableringstidspunkt højest udgøre 25 år; dog stående og afdragsfrie lån højest 15 år.

Valuta

Kommunen kan optage lån i såvel danske kroner som i EURO. Ingen andre valutaer kan finde anvendelse. Lån kan optages i EURO, hvis rentebesparelsen overstiger 0,25 % -point p.a. og andelen af lån i EURO kan udgøre op til 20 % af den samlede låneportefølje (restgæld) ekskl. ældreboliglån og træk på kassekreditter.

I de tilfælde, hvor rentebesparelsen er under det angivne niveau, optages ikke valutafinansiering.

Finansielle instrumenter

Lolland Kommune kan i henhold til lånebekendtgørelsen kapitel 2, paragraf 10, styk tre til fem anvende finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsforpligtelser (renter og afdrag) vedrørende kommunens gæld.

De finansielle instrumenter, der kan anvendes i Lolland Kommune, er:

• Rente- og valutaswaps
• Valutaterminsforretninger
• Repoforretninger

Til forklaring af ovennævnte instrumenter se nedenstående bilag 1 til Lolland Kommunes finansielle strategi.

Modpartsrisiko

Rente- og valutasikringsinstrumenter er finansielle produkter, der indebærer en risiko for tab i de tilfælde, hvor modparten i aftalen ikke kan opfylde sine forpligtelser f.eks. på grund af konkurs. Kommunen kan kun indgå swap-aftaler, valutaterminsforretninger og repoforretninger med finansielle institutioner, der som minimum har en kreditvurdering på minimum A1 hos Moodys eller A+ hos Standard & Poors og/eller A+ hos Fitch.

Valg af metode til omlægning af lån

Lån kan omlægges ved

• indfrielse af det gamle lån og optagelse af et nyt lån
• at der udfærdiges en allonge til det eksisterende gældsbrev eller
• at der indgås en rente- eller valutaswapaftale.

Valg af metode til omlægning afhænger af, hvilken lånetype, der skal omlægges (konverteringsmulighed med videre). Endvidere indgår en vurdering af, hvad der administrativt er mest hensigtsmæssigt i den givne situation.

Risikomodel

Ovenstående kan for Lolland Kommune sammenfattes i nedenstående risikomodel.

Likviditetsstrategi

Finansieringsstrategi

Rapportering

Økonomiudvalget orienteres om gennemførte ændringer i låneporteføljen efter behov.

Leje- og leasingaftaler

Baggrund

Med baggrund i Økonomi- og Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse samt vejledningen til denne, fastsætter byrådet regler for finansiering via leje og leasing.

Indgåelse af leje- og leasingaftaler påvirker kommunens risikoprofil, da kommunen forpligtes ud over det enkelte budgetår.

Generelt

Kommunens indgåelse af aftaler om benyttelse eller etablering af ejendomme, lokaler, anlæg m.v., herunder leje- og leasingaftaler, OPP- og koncessionsaftaler m.v. eller driftsaftaler med institutioner eller private leverandører opfattes som lån, når disse erstatter en kommunal anlægsudgift, og skal dermed tages ud af kommunens låneramme. Hvis kommunen har udnyttet hele sin låneramme, skal der foretages deponering. Alle indgåelser af leje- og leasingaftaler skal godkendes af Økonomisektoren.

Lejeaftaler

Kommunens indgåelse af aftaler om leje af ejendomme og lokaler opfattes som lån, hvis aftalen ikke er tidsbegrænset til mindre end 3 år. Den højeste værdi af enten opførelsesomkostningerne eller anskaffelsesomkostningerne eller værdien jf. den senest foretagne offentlige vurdering skal således indgå i kommunens eventuelle ledige låneramme. Alternativt skal der foretages deponering.

Udvidelse eller forbedring af det lejede, der medfører en stigning i huslejen sidestilles endvidere med kommunal lånoptagelse.

Der kan ikke indgås aftaler om leje uden forudgående godkendelse i Økonomisektoren, medmindre aftalen er tidsbegrænset til mindre end 3 år uden mulighed for forlængelse, og det fremgår af lejeaftalen.

Leasingaftaler

Det er nødvendigt at sondre mellem driftsmidler og anlægsaktiver, da leasing af disse behandles forskelligt i forhold til den kommunale låntagning. Ved leasing af driftsmidler forstås normalt leasing af biler, maskiner, inventar, IT-udstyr mv. Denne form for leasing påvirker ikke den kommunale låneramme.

Der kan i Lolland kommune som udgangspunkt kun leases driftsmidler.

Værdien af det leasede aktiv skal således indgå i kommunens eventuelle ledige låneramme, eller der skal alternativt foretages deponering.

Der kan ikke indgås aftaler om leasing af anlæg uden forudgående godkendelse i økonomiudvalget og byrådet.

Økonomisektoren skal godkende og indgå alle leasingaftaler efter en generel bemyndigelse fra Økonomiudvalget. Dog skal leasing af driftsmidler over 5 mio. kr. godkendes separat af Økonomiudvalget.

Samlet set, skal den kombinerede risikoprofil for kommunens låneportefølje og leasingportefølje falde inden for rammerne af ”Risikomodel”, som beskrevet ovenfor.

Procedurer

Alle afdelinger og institutioner under Lolland kommune, som ønsker at indgå leasingaftaler, skal søge godkendelse og rådgivning herom hos økonomisektoren for udregning af den økonomiske konsekvens af en leasingaftale.

Økonomisektoren foretager herefter en beregning af fordele og ulemper ved at lease i stedet for at købe og derved anvende kassebeholdningen. I den forbindelse skal også eventuelle forskelle i forsikringspræmie og andre økonomiske forhold – for eksempel overtagelse af aktivet til scrapværdi – tages med i betragtning.

Det er alene økonomisektoren, der kan indgå leasingaftaler på vegne af alle afdelinger og institutioner i Lolland kommune, da det er økonomisektorens ansvar at udarbejde den årlige, autoriserede oversigt over leasingforpligtelser til årsregnskabet.

Økonomisektoren er ansvarlig for, at leasingaftaler indgås under iagttagelse af Økonomi- og Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse samt vejledningen hertil.

Garantistillelser

Lolland Kommunes byråd godkender enhver garantistillelse. Den kommunale lånebekendtgørelse regulerer ikke selve garantistillelsen, men alene om der skal ske fradrag i kommunens låneramme for visse typer af garantistillelser.

Selve garantistillelsen kan være hjemlet ved lov. For garantistillelser, hvor der ikke findes hjemmelskrav, skal to grundlæggende betingelser være opfyldt, for at der kan ydes kommunal garantistillelse:

Der kan alene ske garantistillelse til varetagelse af den kommunale opgave og virksomheden må ikke have et erhvervsøkonomisk formål

De kommunale garantistillelser kan opdeles i tre typer:

• Kommunegaranti til boligselskaber
• Kommunegaranti til forsyningsområdet
• Kommunegaranti til øvrige områder

For de to første typer gælder, at der ikke ved garantistillelsen sker fradrag i Lolland Kommunes låneramme, hvorimod den 3. type kan udløse fradrag i lånerammen.

Praksis for behandling af kommunegaranti til boligselskaber

Ansøgninger om garantier til boligselskaber fremsendes skriftligt til Lolland Kommune og behandles af Strategi- og Direktionssekretariatet. Projektet vurderes på baggrund af ansøgningen, og herunder vurderes det, hvilken risiko den ansøgte garanti vil medføre for Lolland Kommune.

Sagsfremstillingen skal indeholde oplysninger omkring vurderingen af denne risiko.

Sagsfremstillingen skal endvidere indeholde angivelse af garantisum, rentefastsættelse og afdragsprofil.

Praksis for behandling af kommunegaranti på forsyningsområdet

Ansøgning om garantier på forsyningsområdet fremsendes skriftligt til Lolland Kommune og behandles af økonomisektoren.

Til vurdering af kreditrisikoen forbundet med den ansøgte garanti – herunder soliditet og fremtidige indtjeningsmuligheder - indhenter økonomisektoren såvel det seneste reviderede årsregnskab for selskabet som budgetter og gældende vedtægter.

Det er efter tilsynspraksis og de EU-retlige statsstøtteregler en betingelse, at forsyningsselskabet betaler kommunen et vederlag på markedsmæssige vilkår for garantien (garantiprovision). Ud fra den foretagne kreditvurdering fastsættes garantiprovisionen som følger:

• Lav garantiprovision: 1 procent til 1,5 procent af lånebeløbet for vand- og spildevand samt varmeværker for hvilke, forbrugerne er ”bundet” af tinglysning om forblivelsespligt samt bestemmelser om betaling af udtrædelsesgodtgørelse – niveauet fastsættes efter en kreditvurdering af låntager. 
• Høj garantiprovision: 1,5 procent til 2 procent af lånebeløbet for varmeværker, for hvilke der ikke er regler omkring tinglysning eller udtrædelsesgodtgørelse - niveauet fastsættes ud fra en kreditvurdering af låntager.

Der skal betales garantiprovision jf. ovenstående ved garantistillelse for både byggekreditter og lån, herunder også konvertering fra byggekredit til lån. Ved ubenyttet byggekredit tilbagebetales garantiprovisionen ikke.

Der opkræves endvidere en løbende garantiprovision beregnet på baggrund af lånets restgæld pr. 31. december til betaling det efterfølgende års 31. marts. Den løbende provision beregnes med 0,4 procent af restgælden, hvis debitor efter konkret vurdering har ”Højeste kreditkvalitet” eller ” Meget stærk betalingsevne” og 0,55 procent hvis debitor vurderes at have ”Stærk betalingsevne”.

Praksis for behandling af kommunegaranti på øvrige områder

Ansøgninger om garantier på øvrige områder, herunder primært garantier i forhold til fritids- og kulturområdet behandles af medarbejdere på Fritids- og Kulturområdet i samarbejde med Økonomisektoren. Det ansøgte projekt vurderes, herunder hvilke risici, der er forbundet med den ansøgte garanti. Sagsfremstillingen skal indeholde denne risikoafdækning. Endvidere skal sagsfremstillingen indeholde oplysninger om garantisum, rentefastsættelse og afdragsprofil.

Beslutning om garantistillelse

Beslutning om nye garantistillelser eller løbetidsforlængelse af eksisterende garantistillelse for lån til boligselskaber, forsyningsselskaber og selvejende institutioner skal træffes af Byrådet.

Såfremt boligselskabet, forsyningsselskaber eller selvejende institutioner omlægger eksisterende lån med kommunegaranti kan økonomisektoren, såfremt lånet ikke løbetidsforlænges ud over den oprindelige godkendte løbetid og med et renteforhold der ikke afviger fra det oprindelige, godkende garantistillelsen.

Lolland Kommunes borgmester og kommunaldirektør skal orienteres om låneomlægningen og skal underskrive erklæring om låneomlægning til brug for boligselskabets, institutionens eller forsyningsselskabets videre arbejde med hjemtagelse af lånet.

Ved kommunens garantistillelse for lån til boligselskaber, forsyningsvirksomheder og selvejende institutioner underskrives gældsbrevet af både selskabet som debitor og af kommunen som garant, jævnfør styrelsesloven. Underskrift fra Lolland Kommune foretages af Lolland Kommunes borgmester og en person, der er bemyndiget hertil af byrådet.

Bilag 1 til Lolland Kommunes finansielle strategi

Rente- og valutaswaps

En swap er et meget fleksibelt instrument, der kan anvendes til omlægning af et lån – i hele eller en del af løbetiden. Med en renteswap kan et lån med fast rente omlægges til variabel rente – om omvendt – og eventuelt også til en anden valuta (valutaswap). Rent praktisk sker der det, at to parter bytter betalingsforpligtelser.

Eksempel: Kommunen har optaget et fastforrentet lån, hvor kommunen betaler en årlig rente på 5 procent. Lånet ønskes omlagt til et variabelt lån med 3 måneders renteperioder. Kommunen indgår derfor en swapaftale, hvor kommunen modtager den faste rente, der skal betales på lånet. Til gengæld betaler kommunen en variabel rente på 3 måneders CIBOR.

Swaps er også et velegnet instrument til omlægning af lån, der har særlige indfrielsesvilkår eller er inkonverterbare. Fordelen består heri, at et lån, der kun vanskeligt eller umuligt kan indfries kan omlægges. Uden at det er nødvendigt at realisere et valuta- eller kurstab.

Valutaterminsforretninger

En valutaterminsforretning er en forpligtende aftale mellem to parter om levering af valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. Valutaterminsforretninger kan f.eks. anvendes, hvis kommunen har optaget et lån i udenlandsk valuta (EURO), og ønsker at sikre en eller flere kommende ydelsesbetalinger.

REPO-forretning

En REPO-forretning er et spotsalg af et værdipapir (f.eks. en obligation) og et samtidigt tilbagekøb af samme værdipapir på en fremtidig terminsdato. En REPO-forretning er identisk med et kort lån. Man fremskaffer således billig likviditet via et værdipapir.

Eksempel: Kommunen kontakter banken, når der opstår et behov for likviditet, herunder beskriver likviditetsbehovet og løbetid for repoforretningen. Obligationerne overføres til banken, som til gengæld stiller likviditet til rådighed til lav lånerente (reporenten). Obligationerne sælges ikke, men bruges blot til sikkerhedsstillelse. Kuponrenten bibeholdes i perioden for repoforretningen.

Når repoforretningen udløber føres obligationerne tilbage til depotet og likviditet (+reporente) debiteres på pengemarkedskontoen. Perioden er fleksibel og kan være fra 1 dag til 6 måneder.

Godkendt i Økonomiudvalget 23. maj 2019