Folkeskolestrategi

Baggrund

Lolland Kommune fik i 2019 en ny Sammenhængende Børnepolitik, der udstikker de overordnede pejlemærker for arbejdet med de 0 til 18-årige.

I den Sammenhængende Børnepolitik fokuseres der særligt på følgende 3 områder:

• Læring for alle – også de stærke elever
• Trivsel og forebyggelse af mobning
• En stærk lokal profil

Under den Sammenhængende Børnepolitik ligger en række delstrategier, der skal konkretisere opmærksomhederne i den Sammenhængende Børnepolitik, hvoraf folkeskolestrategien er den ene. Ud over ovenstående, suppleret med et erhvervsrettet fokus, tager folkeskolestrategien afsæt i de 3 nationale visioner beskrevet i folkeskolereformen, der lyder:

• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
• Betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal mindskes
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Folkeskolestrategien sætter retningen for folkeskolernes arbejde og konkretiserer ovenstående politiske pejlemærker fra den sammenhængende Børnepolitik, ligesom både plan- og udviklingsstrategien 2019-30 samt den politisk aftale for 2018-22 inkorporeres. Konkretiseringen medfører konkrete indsatsspor for hvert pejlemærke med tilhørende aktiviteter.

Formål

Formålet med folkeskolestrategien er at sikre lokal implementering af og ejerskab til grundtankerne i den Sammenhængende Børnepolitik samt til at komme i mål med de nationalt fastsatte mål beskrevet i folkeskolereformen.

Strategien skal synliggøre, hvor skolerne i Lolland Kommune skal hen, og hvordan vi kommer i mål med både den nationale reforms målsætninger samt de kommunale ambitioner om bl.a. et styrket erhvervsrettet perspektiv.

Formålet med strategien er også at sætte rammen for en omstilling, der skal være medvirkende til at vende udviklingen og styrke både almen og specialområdet på Lollands folkeskoler.

Gennem flere år har Lolland Kommune ligget i den tunge ende, når det er kommet til karaktergennemsnit, uddannelsesparathed og elevfravær, ligesom Lolland Kommune, trods et faldende elevtal, har set et stigende antal elever blive tilknyttet et specialtilbud.

Denne udvikling vil vi vende, og det skal foregå ved at give skolerne de bedst mulige rammer både strukturelt og indholdsmæssigt, der muliggør både lokal udvikling og sikker drift.

I folkeskolen skal børn og unge blive så dygtige, som de kan - samtidig med, at de trives. Skolerne skal kunne fastholde deres kvalificerede ledere og medarbejdere - samtidig med, at de kan rekruttere nyt kvalificeret personale.

Et lokalt ejerskab hos ledere og medarbejdere er forudsætning for en skole i balance. Det lokale ejerskab ses ved tilfredse elever og forældre samt medarbejdere og ledere, der trives på deres arbejdsplads med mulighed for involvering i udviklingen.

Nationale krav til skolerne

Fra nationalt hold sætter folkeskoleloven rammen for arbejdet med udviklingen af folkeskolerne i kommunerne og med implementering af reformen.

Formålet med folkeskolen

Ifølge folkeskoleloven er det overordnede formål med folkeskolen, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.

Reform med mål

Vedtagelsen af folkeskolereformen betyder, at alle folkeskoler skal styre efter tre nationale mål med fire tilhørende måltal:

Nationale mål 

• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
  

Tilhørende måltal

• Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for dansk og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges.

Kompetenceudvikling

I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen blev det besluttet, at eleverne skal møde en undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Det betyder, at inden 2025 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Efteruddannelse af lederne er ligeledes et fokuspunkt i forbindelse med den pædagogiske ledelse af skolerne.

For at nå i mål med målsætningen om fuld kompetencedækning vil skolerne sætte fokus på følgende 4 elementer:

• Efter-/videreuddannelse af lærere og pædagoger
• Strategisk ressourceanvendelse
• Strategisk rekruttering i et langsigtet perspektiv
• Definere en procedure til vurdering af lærere og pædagogers opnåede realkompetencer

Det indebærer, at den enkelte skole udarbejder en langsigtet plan for at få opkvalificeret personalet frem mod 2025.

Kvalitetsopfølgning og dialog

For at følge udviklingen i folkeskolernes kvalitet udarbejdes der årlige kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau og dertilhørende måltal samt lokalt fastsatte mål.

Kvalitetsrapporten fungerer som et mål- og resultatstyringsværktøj, der understøtter en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau, ligesom den fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.

Den lokale dialog i bestyrelserne helt central, og der vil blive afviklet kursus for bestyrelserne for at understøtte deres arbejde. Skolebestyrelser og forældreråd er nøglen til at skabe engagement hos forældrene, og dialogen skal være præget af respekt og åbenhed med mulighed for at få medindflydelse.

I forbindelse med den årlige kvalitetsrapport udarbejder hver skole en handleplan, der beskriver de konkrete indsatser, der skal arbejdes med det kommende år på skolen. Forvaltningen følger op på skolens progression mindst 2 gange årligt for at følge og understøtte udviklingen. Opfølgningen skal afstedkomme tydelige mål for skolen i den kommende periode.

Lokale krav til skolerne

I Lolland Kommune er der truffet en række politiske beslutninger, som er overordnede pejlemærker for folkeskolestrategien.  Det drejer sig særligt om:

• Plan- og udviklingsstrategien 2019-2030 - en stærk næste generation
• Den sammenhængende Børnepolitik

Plan- og Udviklingsstrategien 2019-2030

I 2019 vedtog Lolland Kommunes Byråd en ny Plan- og Udviklingsstrategi, der bl.a. fokuserer på en stærk næste generation. Et bæredygtigt Lolland starter i dagtilbud og fortsætter i grundskolen og forudsætter, at både dagtilbud og grundskolen giver børn mulighed for at udvikle sig og blive så dygtige, som de kan. En stærk næste generation bliver kun en realitet, hvis vi fastholder en høj kvalitet i vores tilbud og insisterer på at skabe sammenhæng i indsatserne på tværs.

Forældrene skal inddrages som aktive medspillere fra børnene er helt små og være med til at finde løsninger for deres barn med udgangspunkt i deres ressourcer og forudsætninger. De gode historier fra folkeskolen skal være medvirkende til, at forældre betragter folkeskolen som det naturlige valg for deres børn. Den positive udvikling i erhvervslivet og beskæftigelsen på Lolland betyder, at alle muligheder skal tages i brug for at give børn og unge de kompetencer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked. Børn og unge skal gennem deres skolegang opleve, at de bliver klogere på deres fremtidige karrierevalg og får viden om de mangfoldige muligheder, der er på fremtidens arbejdsmarked.

Alle unge skal nå længst muligt med de forudsætninger og interesser, de har. Fremtidens arbejdsmarked kræver, at vi giver børnene de bedste muligheder for uddannelser, der på langt sigt vil forbedre den enkeltes situation. Derfor er et tæt samarbejde mellem folkeskole, ungdomsuddannelsesinstitutioner og erhvervslivet en meget vigtig prioritering.

Den sammenhængende Børnepolitik

Den sammenhængende Børnepolitik blev godkendt i foråret 2019 og sætter rammen for konkretiseringerne senere i folkeskolestrategien. Børnepolitikken tager afsæt i, at alle elever møder dygtige og engagerede voksne, der åbner en verden af leg, lærelyst og nysgerrighed, og at alle elever får hjælp til at blive så dygtige, som de kan. I folkeskolen dannes og uddannes børn og unge til fremtiden, og vi ønsker at skabe de bedste muligheder for den enkelte og for samfundet.

Vores vision er, at børnenes begejstring, nysgerrighed og skabertrang bliver mødt af professionelle voksne, som understøtter omsorg, kontakt og relationer i et anerkendende pædagogiske miljø.

Fra den sammenhængende Børnepolitik fremhæves følgende elementer:

• Børn og unge i Lolland skal gennem deres skolegang opleve, at de bliver klogere på deres fremtidige karrierevalg og får viden om de mangfoldige muligheder, der er på fremtidens arbejdsmarked.

• Det erhvervsrettede fokus skal styrkes i uddannelsessystemet, og alle muligheder skal tages i brug for at give børn og unge de kompetencer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked.

• For at lykkes med at løfte eleverne er det vigtigt, at lærere og pædagoger i skolen er fagligt dygtige og løbende kompetenceudvikles/opkvalificeres i arbejdet med fælles værdier, teamsamarbejde samt en didaktisk praksis med fokus på optimal indlæring hos den enkelte elev.

De 3 fremhævede pejlemærker fra folkeskoledelen i den sammenhængende Børnepolitik foldes mere ud i et kommende afsnit. Det drejer sig om:

• læring for alle – også de stærke elever
• trivsel og forebyggelse af mobning
• en stærk lokal profil

Strategiske mål i Lolland Kommune

Realisering af ambitionen i folkeskolereformen sker gennem et systematisk arbejde med en række nationalt og kommunalt fastsatte mål.  Nationalt er der opstillet 4 mål i forbindelse med folkeskolereformen og kommunalt er der formuleret 2 mål.

Nationale mål

• Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
• Andelen af elever med dårlige resultater i nationale test skal reduceres år for år uanset social baggrund
• Elevernes trivsel skal øges

Kommunale mål

Der er defineret følgende kommunale målsætning på henholdsvis det faglige niveau og trivslen:

Faglig målsætning folkeskolen (2+2).

• Der er en målsætning om, at der hvert år ses en stigning i andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og matematik. I skoleåret 2018-2019 opfyldte 88 % af eleverne karakterkravet mod 93 % på landsplan. På sigt ønskes forskellen til landsgennemsnittet minimeret.

Trivselsmålsætning folkeskolen:

• I 2020 er der en målsætning om en faglig trivsel på 3,7 på Lollands folkeskoler og på længere sigt er ambitionen, at den faglige trivsel ligger på eller over landsgennemsnittet.

Særlige indsatsområder

Erhvervsrettet fokus

I den Sammenhængende Børnepolitik står bl.a. beskrevet, at fremtidens arbejdsmarked kræver, at vi giver børnene de bedste muligheder for uddannelser, der på langt sigt vil forbedre den samlede livskvalitet for den enkelte. Alle elever, også de bogligt stærke, skal se muligheder i en erhvervsuddannelse. Danmark kommer i fremtiden til at mangle faglært arbejdskraft og Lolland Kommune arbejder på at sikre, at flere unge end tidligere får en erhvervsuddannelse. Lolland Kommune har siden 2005 fokuseret på anlæggelse af en fast forbindelse over Femern Bælt. Dette medfører igangsættelse af store anlægsarbejder og med det følger et naturligt fokus for skolerne på at styrke deres erhvervsrettede aktiviteter. Anlægsarbejdet ved Femern indebærer et øget behov for faglærte og lærlinge inden for mange fagområder.

Der er mange veje til at skabe det gode liv og få det gode job. Obligatorisk erhvervspraktik i 8. og 9. kl. samt udskolings projektet ”Boss Ladies”, der har et særligt fokus på, at piger også kan få en håndværksuddannelse, er to eksempler på, at unge i Lolland kan blive klogere på deres fremtidige karrierevalg og derigennem få viden om de mange muligheder, der er på fremtidens arbejdsmarked.

Det erhvervsrettede perspektiv styrkes via bl.a. åbne skole-aktiviteter, hvor folkeskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskoler og virksomheder samarbejder om:

• Erhvervsskolebesøg
• Virksomhedsbesøg
• Deltagelse på SKILLS
• Brobygning og introforløb på erhvervsskolerne

Erhvervsplaymaker

For at styrke dette samarbejde har Lolland Kommune sammen med Guldborgsund og Vordingborg projektansat en erhvervsplaymaker fra august 2019 til august 2021, der sammen med de andre aktører skal udvikle og understøtte det gode erhvervsrettede samarbejde. Erhvervsplaymakeren har 3 særlige opmærksomheder i sit arbejde:

• Være drivende på udvikling af eksemplariske undervisningsforløb i samarbejde med folkeskoler, erhvervsliv og erhvervsskoler
• Udvikle en portal til samling af undervisningsforløb, som alle skoler kan anvende
• Udvikle en praktikportal, som elev, forældre, skoler og erhvervsliv kan anvende

I forbindelse med udmøntning af erhvervsplaymakerens arbejde vil der være en tæt dialog med andre aktører herunder social- og arbejdsmarkedet.

Ny specialundervisningsstrategi

Specialundervisningsstrategien omfatter hele specialområdet, og skal ses som andet og mere end selve Specialskolen. Ud over Specialskolen omfattes Erhvervsklasserne, Praktikklasse, Special 10. klasse samt Ungdomsskolens Heltidsundervisning og nødundervisning. Det samme gør de indsatser i almenskolen, som samlet set udgør de rammer, der skal muliggøre den højere inklusionsgrad, uanset om der er tale om støtte under 9 timer eller specialundervisning i almenskolen på 9 eller flere timer. Den bredere forståelse af det samlede specialområde skal understrege det samspil, som skal være på hele området.

Specialundervisningsstrategien skal understøtte den samlede Folkeskolestrategi og bidrage til at sikre, at alle elever har det skoletilbud, de bedst profiterer af. Dermed skabes de bedste forudsætninger for, at alle får mulighed for at klare sig i job eller uddannelse, når de forlader folkeskolen.

Et mindste-indgriben-princip skal sikre, at flere elever rummes i almen

Strategien baserer sig på et bærende princip om mindst-mulig-indgriben og en styrkelse af almenområdet med henblik på en højere inklusionsgrad. Målsætningen er derfor, at flere elever rummes i almenmiljøet. Visionen og retningspilen for dette arbejde er, at op imod en tredjedel af de elever, der i dag er visiteret til specialtilbud, fremadrettet kan rummes i almenmiljøet.

En forudsætning herfor er, at der i almenmiljøet skabes de rammer, der muliggør denne højere inklusionsgrad. Specialundervisningsstrategien baserer sig på en ’interventionstrappe’, der har som udgangspunkt, at alle elever, der bedst profiterer af at være i almenmiljøet, har ret til at færdes der.

Interventionstrappen

På nederste niveau er Almen inklusiv læringsfællesskaber og erhvervsklasser.

På andet trin er Udeskole og praktikklasser

På tredje trin er elementer af behandling

På fjerde trin er center og autismetilbud

På siden af trappen er special 10. klasse samt heltidsundervisning.

Målet er inklusion for alle elever, og ved at styrke almen miljøet med særligt fokus på læring og trivsel, forældresamarbejdet samt kompetencer og faglighed i det pædagogiske teams, skaber vi det optimale læringsmiljø for de elever, der i øjeblikket er tilknyttet et af

Specialskolens tilbud.

Incitamentsstyring

Principperne indeholder en incitamentstænkning, hvor skolelederen får økonomiske incitamenter til at skabe indsatser i almenskolen for de enkelte elever, som overvejes indstillet til visitation til et specialundervisningstilbud. Ledetråden for skolelederen er rent faglig, at alle elever skal modtage det tilbud, som eleven bedst profiterer af, inden for den eksisterende økonomi.

Almenmiljøet

Vi ønsker at skabe positive læringsmiljøer for alle elever, således at alle børn og unge får mulighed for at opleve værdig deltagelse i faglige og sociale fællesskaber, der for dem hver især giver mening.

Udgangspunktet for arbejdet med alle elever er en anerkendende pædagogik, hvor der fokuseres på faglige og sociale mål, der gør, at eleven får mulighed for at udvikle sig så meget som muligt.

Elevernes hverdag skal være præget af struktur, tydelige voksne og indsigt i, hvordan eleverne kommer bedst muligt videre i deres progression. Alle elever mødes hver dag af voksne, der kan sætte klare rammer og har høje forventninger, som lytter og er nærværende og omsorgsfulde.

Det almene læringsfællesskab organiseres således, at flest mulige elever kan inkluderes i dette. Det betyder, at der fx arbejdes med:

• Klasserumsledelse
• Mindset og relationskompetence
• Holddeling
• Holddannelse - klasser kan lægges sammen vandret eller lodret (fx 2a og 2b eller 2. årgang og 3. årgang)
• CO-teaching - to lærere eller en lærer og en pædagog er fælles om at forberede, udføre og evaluere undervisningen
• Mesterlærerforløb – lærer følger erfaren lærer
• Undervisningsmetoder og undervisningsdifferentiering - læreren tilrettelægger undervisningen ud fra varierede undervisningsmetoder, fx ’Cooperativ learning’, bevægelse i undervisningen, elev-elev undervisning, feedback, test m.m.
• Små hold med flere voksne for elever, der i en periode har brug for mindre fællesskaber
• Skolerne kan ligeledes indbyrdes indgå partnerskaber og sammen lave undervisningstilbud
• til eleverne.

SFO-tilbud:

Børns fritid er mere end blot den tid, der er ”til overs”, når skoledagen er færdig. Fritiden har en selvstændig værdi og betydning for børns opvækst og læring.

Fritidspædagogik er at lære børnene at mestre hverdagen og hverdagssituationer. Arbejdet med børnekultur handler bl.a. om at tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden i forhold til børnenes interesser, og at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet.

Børnenes udvikling er afhængig af et positivt samspil mellem SFO og skole, således at der skabes en alsidig hverdag præget af sammenhæng mellem trivsel, leg og læring.

SFO har fokus på at skabe et inkluderende miljø for en bredt sammensat børnegruppe, og SFO skal danne rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer.
Fritidspædagogikken har både et udviklings- og dannelsesperspektiv, der retter sig mod alle børn uanset baggrund, og det er vigtigt, at også børn med faglige og sociale vanskeligheder tilgodeses igennem fritidspædagogiske aktiviteter i SFO.

Det indebærer et ledelsesmæssigt ansvar for at skabe et pædagogisk miljø, der er kendetegnet ved oplevelser, livsglæde, engagement, interesse, tryghed og omsorg.

SFO’en bidrager desuden til børnenes trivsel igennem kontakten og i samarbejdet med forældrene.

Indsatsspor  

Realisering af de politiske pejlemærker kræver konkretisering af, hvilke indikatorer der måles på og hvilke aktiviteter, der understøtter indikatorernes målopfyldelse.

Med afsæt i de udpegede politiske pejlemærker er der herunder præsenteret indikatorer for hvert pejlemærke med tilhørende aktiviteter. Aktiviteterne er opdelt i fælleskommunale indsatser og skolernes egne mulige aktiviteter.

Pejlemærke

• Læring for alle – også de stærke elever.
• Lolland Kommunes folkeskoler skal give alle elever mulighed for at opfylde deres læringspotentiale og blive så dygtige som de kan.
• Lolland Kommune skal desuden styrke elevernes livsduelighed og klargøre dem til uddannelse eller beskæftigelse.

Indikatorer

• Progression i:
• Den enkelte elevs faglige udvikling
• Andel gode læsere jf. læsestrategi
• Andel uddannelsesparate elever i 9. kl.
• Antal visiterede elever

Det helt centrale, når elevernes læring skal styrkes, er høj kvalitet i den gennemførte undervisning med et tydeligt fokus på, hvad eleverne skal lære. Af mere specifikke tiltag er der herunder opstillet en række konkrete aktiviteter, der gennemføres med henblik på et løft af almenmiljøet.

Aktiviteter:

Fælleskommunale obligatoriske aktiviteter til et løft af almenmiljøet:

• Obligatorisk tyskundervisning fra 4. årgang for alle elever
• Standardiseret dannelsesrygsæk fra Kulturtjenesten på alle klassetrin
• Etablering af talenthold til udfordring af de fagligt dygtige elever
• Samarbejde med erhvervsplaymaker i videreudvikling af det gode samarbejde med erhvervsuddannelserne og de lokale virksomheder
• Erhvervspraktik i løbet af udskolingen for alle
• Løbende kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere

Øvrige lokale aktiviteter:

• Intensive læringsforløb og holddeling
• Løbende feedback og peer learning (elev til elev)
• Fokus på den enkelte elevs progression
• Vejledningsforløb med vejledere fra den pædagogiske læringscenter (PLC)
• Styrket skole/hjem-samarbejde
• Uddannelsesvejledning ved Ungdommens Uddannelsesvejledning.
• Arbejde med elevernes motivation og mindset

Pejlemærke

• Trivsel og forebyggelse af mobning.
• Lolland Kommunes folkeskoler skal have elever, der trives og ikke møder mobning i deres skolegang.
• Skolerne arbejde efter trivselspolitikken både i det forebyggende arbejde og i tilfælde af mobning skulle indtræffe

Indikatorer

• Trivsel på landsgennemsnit
• Reduceret elevfravær
• Flere tilfredse forældre
• Færre elever, der oplever at de mobbes

Det centrale i arbejde med trivsel og forebyggelse af mobning er opbygning af stærke faglige og sociale læringsfællesskaber både blandt eleverne, men også mellem medarbejdere og elever. Nedenstående er opstillet en række konkrete aktiviteter, der skal være med til at understøtte og opbygge stærke læringsfællesskaber.

Aktiviteter:

Fælleskommunale obligatoriske aktiviteter for løft af trivsel:

• Videreudvikling af fælleselevrådet som et samlet talerør for eleverne
• Anvendes af familiedialoger ved bekymring for en elevs trivsel
• Systematisk fraværsopfølgning til opfyldelse af målsætning om elevfravær jf.  ny fraværsstrategi
• Gennemførsel af forløb i Kulturtjenesten vedrørende digital dannelse på mellemtrin og i udskoling
• Gennemførsel af årlig brugertilfredshedsundersøgelse hos forældre
• Etablering af eget elevråd med henblik på involvering af eleverne i udvikling af deres egen skole
• Gennemførsel af årlig trivselsmåling og opfølgning med konkrete indsatser
• Gennemførsel af en undervisningsmiljøvurdering mindst hver tredje år, der ser på både det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
• Gennemførsel af skolesundhedsundersøgelse med en efterfølgende analyse, foretaget i samarbejde med Sundhedstjeneste og Team Folkesundhed.
• Etablering og udvikling på anvendelse af skolebestyrelser
• Fælles indsats omkring fysisk aktivitet
• Sorggrupper

Øvrige lokale aktiviteter

• Etablering af trivsels- og anti-mobbekampagner i samarbejde med eksempelvis Mary-fonden eller Red Barnet
• Lokalt fokus på elevinvolvering
• Hjernemad

Pejlemærke

• En stærk lokal profil.
• Skolerne har en lokal profil, der skabes i samarbejde med bestyrelsen.

Indikatorer

• Lavere privatskoleandel
• International linje og øvrige profileringstiltag
• Fastholdelse af medarbejdere og ledere
• Gode rekrutteringsmuligheder

I skolernes arbejde med en opbygning af en stærk lokal profil er det vigtigt, at der er fokus på skolernes identitet samt medejerskab hos både ledere og medarbejdere i arbejdet med etablering af en tydelig retning for skolens udvikling. Nedenstående er en række aktiviteter, der skal være understøttende for skolernes udvikling af en stærk lokal profil.

Aktiviteter:

Fælleskommunale aktiviteter til styrket lokal profil:

• Præsentation af skolen på en fælles hjemmeside, der profilerer skole og dagtilbud.
• Tydelig formuleret profil på skoler præsenteres på Lolland Lever Livet.
• Talenthold for fagligt stærke elever.
• Arbejde med overgange og årshjul.
• Løbende opfølgning på profileringskampagne.

Øvrige lokale aktiviteter

• Synlige artefakter på skolerne.
• Lokalt arbejde med den gode skole med stort ejerskab.

Pejlemærke

• Erhvervsrettet fokus
• Eleverne i Lolland Kommunes folkeskoler skal i langt højere grad vælge en erhvervsrettet uddannelser

Indikatorer

• Kvalificeret vejledning mod erhvervsuddannelserne
• Obligatorisk erhvervspraktikforløb for 8. og 9. årgang.
• Styrket samarbejde med erhvervsuddannelser
• Flere unge vælger en erhvervsrettet uddannelse

For at styrke det erhvervsrettede fokus skal der opbygges et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og de lokale erhvervsuddannelser.

Aktiviteter:

Fælleskommunale aktiviteter til styrkelse af det erhvervsrettede fokus:

• Udskolingen deltager årligt i Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser (SKILLS).
• Eleverne i udskolingen (7.+8. klasse) skal have et obligatorisk praktisk musisk fag, som de skal til afgangsprøve i.
• Deltagelse for udskolingen i projektet ”Boss Ladies”, der har et særligt fokus på, at piger også kan få en håndværksuddannelse.
• Tilbud til eleverne om erhvervsrettet 10. klasse (EUD10).
• Anvendelse af erhvervsplaymaker i videreudvikling af det gode samarbejde med erhvervsuddannelserne og de lokale virksomheder.
• Tilbud om, at elever fra både almen og specialområdet kan tilgå erhvervs- og praktikklasser med en kombination af erhvervspraktik og faglig undervisning i dansk og matematik.
• Erhvervsskolebesøg.
• Åben skole

Opfølgning

En systematisk opfølgning af pejlemærkerne udføres af Forvaltningen i Sektor for Skole og Dagtilbud.

• Forvaltningen genererer hvert år en kvalitetsopfølgning til Børne- og Skoleudvalget i samarbejde med de lokale ledere. Hvert andet år udfærdiges den lovpligtig kvalitetsrapport.
   
• Som opfølgning på den årlige kvalitetsopfølgning udarbejder hver skole en handleplan, der, inden for hver af folkeskolestrategiens 4 pejlemærker, beskriver de konkrete indsatser, der skal arbejdes med det kommende år på skolen. Forvaltningen følger op på skolens progression vedrørende handleplanen mindst 2 gange årligt for at følge og understøtte udviklingen.
   
• Dialogbaseret opfølgning – Sektorchefen holder løbende opfølgningssamtaler med skolelederne om målopfyldelse og udvikling af skolen. Opfølgningssamtalerne tager både afsæt i de handleplaner, skolerne laver i forbindelse med den årlige kvalitetsopfølgning, og i skolens øvrige udvikling og drift.
   
• Forvaltningen udmønter det politisk vedtagne budget på en måde, så kompetenceudvikling sikres.
   
• I arbejdet med elever har skolerne en række samarbejdspartnere i form af bl.a. konsulenter og psykologer fra PPR, sundhedsplejersker fra sundhedstjenesten og rådgivere fra den understøttende enhed. Forvaltningen fastsætter den overordnede strukturelle ramme for det samarbejde, så det opleves som meningsfuldt og effektfuldt for børnene.
   
• Forvaltningen skal udfærdige en kompetenceplan for ledelsesniveauer med afsæt i Lollandsmodellen og Ledelseskommissionens anbefalinger.
   
• Strategiens målopfyldes er et samspil mellem forvaltning, bestyrelse og elevråd.

Tidsplan for aktiviteter

Nedenstående skema er en oversigt over skolernes væsentligste aktiviteterne, der iværksættes efter følgende tidsplan:

Signaturforklaring:

- ikke etableret
/ delvist etableret / under udarbejdelse
x etableret

I 2022 justeres folkeskolestrategien med konkrete aktiviteter for de efterfølgende 3 år.